Back to the menu
1853-12-24
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1853-12-24
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Vogelius, August
Keywords: Friendship;
Comments: Letter with Christmas greetings sent to Frederiks Hospital.
Transcription:
Emneord: Venskab;
Attachments: 1853-12-24 brev til A. Vogelius FA 2-008-00090.pdf
Kommentarer: Brev med julehilsener er sendt til Frederiks Hospital
Transskribering:
 
Carlsberg, Juleaften 1853
 
Kjære Ven
Uagtet Deres Fraværelse fra vor lille Kreds gjør et betydeligt Skaar i den Glæde, som Juleaften pleier at udbrede, kunne vi dog, Gud være lovet ! feire denne Fest med den glade Følelse, der følger med et trygt og sikkert Haab om, at Farerne ere overstandne
og at hver Dag bringer det saa længe ønskede Maal et godt Skridt nærmere.- Vi ville derfor i Aften glemme, hvad der ligger bagved denne Time, og kun tænke paa og glæde os over det meget gode, som vi tør haabe af Fremtiden og navnlig over det, som i dette Øjeblik nærmest foresvæver os, over den for os saa kjære Udsigt til snart atter at have Dem i vor midte.
Da De ikke kan indtage Deres sædvanlige Plads ved Julebordet, beder jeg Dem herved at modtage medfølgende simple Kruus, som en lille Vennegave fra den baierske Brygger.-
Jeg benytter tillige denne Leilighed til at bringe Dem min Tak for Deres virksomme Bistand ved det foregaaende Aars Arbeider, hvorfor jeg beder Dem ikke at forsmaae indlagte lille Sum som et Beviis paa min Paaskjønnelse af den væsentlige Deel, De har haft i det heldige Udfald af vore Arbeider.
Fremfor Alt takker jeg Dem dog for det Venskab og den Hengivenhed, De stedse har vist mig have en uskatterlig Værd.- At jeg altsaa længes efter atter at nyde Deres daglige Omgang, fatter De let, men desuagtet kan jeg ikke Andet end gjentage min Advarsel giv Dem Tid, vær ikke for rask!
Med mange venlige Hilsener, ledsaget af de bedste Ønsker fra vor lille Kreds slutter jeg disse Linier.
Deres hengivne
Jacobsen.
 
Archive Reference: FA 2-008-00090