Back to the menu
1864-03-07
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1864-03-07
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jørgensen, Ernst
Keywords: Politics; war; the army;
Comments: J. C. Jacobsen writes to his gardener Mr Jørgensen participating in the war in southern Jutland, about what he knows about the conditions for soldiers and the war in general.
Transcription:
Emneord: Politik; krig; hæren;
Attachments: 1864-03-07 til gartner Jørgensen.pdf
Kommentarer: J. C. Jacobsen skriver til sin gartner hr. Jørgensen, der deltager i krigen i Sønderjylland, om hvad han ved om forholdene for soldaterne og krigen i øvrigt.
Transskribering:
 
Carlsberg 7 Marts 1864.
 
Min kjære Jörgensen!
Det har fornöiet mig meget, at læse Deres Brev til min Kone af 27. f. M., da jeg deraf seer, at de har det godt og at Forplejningen nu er tilfredsstillende.- Det vakte almindelig Uvilie og Forbitrelse herovre, da man erfarede at en stor Deel af Armeen formelig led Nöd i over en Uge efter Tilbagetoget og jeg gik selv til Ministeriet for at meddele det Underretning om de Klager, som jeg havde læst fra höitstaaende Officerer ved Armeen. Man forsikkrede mig imidlertid, at den Uorden og deraf fölgende Mangel i Forpleiningen, som var opstaaet paa Grund af det pludselige og derfor uforberedte Tilbagetog til Als, nu er bleven afhjulpen og Alt hvad jeg senere har hört bekræfter ogsaa Rigtigheden heraf.-
 Det fornöiede mig meget forleden Dag at tale med en Engellænder, som nylig var kommen fra Als, hvor han har opholdt sig for at give Beretning til et af de störste engelske Dagblade om Krigen i Slesvig. Han udtalte sig særdeles fordelagtigt om vor Armee, især roste han vore Soldaters rolige Holdning, deres Kraft og Udholdenhed, der efter hans Mening langt overgaar Tydskernes. Han havde seet de fleste europæiske Armeer og været Vidne til Krigen i Italien og bemærkede derom at baade Østrigerne og Franskmændene vare hurtigere i deres Bevægelser end de danske Soldater, men at disse vare lang mere udholdende baade i Kampen og under Feltlivets Strabadser, fordi vore Tropper ere af en stærkere Legemsbygning og mere haardföre.- Han vidste ogsaa fra andre Engellændere, som opholde sig i Slesvig og Holsten, at Preusserne og Østrigerne have lidt uhÿre meget af Veirliget og daarlig Forpleining og at hele Slesvig og Holsten ere fuld af deres Sÿge, foruden den store Mængde af Saarede, som de have og som er langt talrigere end vore. Det samme har jeg ogsaa nÿlig læst i franske Aviser, som også sætte vore Troppers Mod og Dÿgtighed langt over Preussernes ja, selv over Østerrigernes, som kun have været istand til at drive de danske tilbage, hvor Fjenden havde Overmagt og kun med et betÿdeligt Tab.- Tÿdskerne selv tilstaae at Fægtningerne ved Bustrup og Oversöe have for dem været forholdviis blodigere end Fægtningerne i Italien og de söge kun at besmÿkke det, ved at angive vor Stÿrke 3 Gange saa stor, som den virkelig var. De paastaar ogsaa at vi have mange udmærkede Skÿtter i vor Armee, da der fra vor Side bliver skudt overordentlig sikkert, især igjennem Brÿstet og Hovedet. Jeg troer nok at vore Skÿdeövelser ere bedre end Tyskernes, men naar vi have truffet dem saa paafaldende godt, antager jeg dog snarest at det kommer deraf, at vore Soldater ere saa rolige og modige, at de holde paa deres Skud, til Fjenden er kommen saa nær, at man kan træffe sikkert og ikke plaffe Krudtet bort til ingen Nÿtte paa de lange Distancer.- Østrigerne skulde have vægret sig ved, at gaae imod Dybböl, fordi de allerede have lidt saameget ved Bustrup og Oversöe og have derfor overladt Æren for at storme Dybböl til Preusserne.- Men til at storme have disse ikke Lÿst, især efter den Pröve de foretog d 22 Februar faldt saa uheldigt ud, thi efter Engellændernes Sigende have de den dag lidt meget betÿdelige Tab, som de söge at skjule.- De ville nu rimeligviis trække Tiden ud med Allarmeringer, indtil Aarstiden tillader dem at opkaste talrige Batterier, som kunne maale sig med vore, hvilket dog vil falde dem vanskeligt. Stemningen i Preussen og det övrige Tydskland begÿnder derfor at blive noget nedtrÿkt og urolig, thi istedetfor et hurtigt og glimrende Resultat, som man havde gjort Regning paa, nemlig ved at tage hele den danske Armee tilfange eller oprive den ved Dannevirke, maa man nu skride til en langvarig Beleiring af Dybböl, som vil koste Angriberne umaadelige Offere og som endda sandsÿnligviis vil ende med et Nederlag for dem.
Da Angrebet alene kan skee med mange og svære Kanoner, behöver Fjenden ikke at forstærke Armeen, hvilket ogsaa vilde være betænkeligt for Tydskerne, da Frankrig ruster sig tilligemed Italien, og England mere og mere stiller sig paa vor Side. Der er saaledes megen Sandsÿnlighed for at Tydskland om ikke lang Tid vil faae ganske Andet at bestille med at före krig med os og at han da ikke kan holde en Armee af den nuværende Stÿrke, (som dog ikke er större end c 70,000 Mand) i Slesvig og Holsten, hvilket vil give os den forenklede Leilighed til at gaae fra Forsvar til Angreb.- Jeg er meget glad over at General Gerlach er bleven Overgeneral, thi jeg kender ham som en brav, Dansk Mand, der er Soldat med Liv og Sjæl. Han er ogsaa langt fra at være en Hofmand, men ærlig og ligefrem imod Höie som Lave.
P. S. Der tales i Berlin meget om at Østrig er saa uenig med Preussen, at de østerrigske Tropper skulde trækkes tilbage fra slesvig og at den preussiske Overgeneral er saa misfornöiet at han tiltrods for Kongens Bönner vil tage sin Afsked.
General Meza er ikke blevet afskediget fordi han opgav Dannevirke (hvilket var uundgaaelig nödvendigt da vi ikke kunde forhindre Fjenden i at gaa over Slien og falde os i Flanken og i Ryggen med Overmagt) men fordi han var uduelig og forsömmelig og spildte sin Tid med Fornöielser istedetfor at undersöge troppernes Tilstand, og sörge ordentlig for deres Quarterer, Beklædning, Forpleining, osv.- Han har ogsaa tilsidesat sine Instruxer og forsömt sine Pligter mod Kongen og Krigsministeren.- En af mine Bekendte har nÿlig talt med General Steinmann, som ligger her paa Frederiks Hospital af det Saar han fik i Laaret ved Oversöe. Saaret er ikke betydeligt, men læges uheldigviis langsomt. Generalen sagde blandt Andet, at Forskandsningerne ved Dybböl nu vare i saa complet Stand, at man med Föie kunde sige at de vare aldeles uindtagelige, naar vi holdt dem besatte med en passende Deel af vor Stÿrke og havde en Reserve paa Als til Aflösning. Ligeledes ansaae han Als for fuldkommen uindtagelig. Hvad Preusserne have isinde med hele krigen have de bestandig sögt at skjule under tvetÿdige og modsigende Forklaringer, men af de diplomatiske Skrivelser, som nu ere offentliggjorte i England, fremgaar det tÿdeligt, at man ikke alene vil fratage kongen Holsten og indlemme Slesvig i det Tydske Forbund, men at man aldrig vil lade Danmark have Fred, saalænge vi have en fri, demokratisk Forfatning, det vil sige, en Rigsdag, hvorpaa der sidder Bönder og Mænd af den jevne Borgerclasse! - Det er godt, at dette er kommen for Dagen, thi nu veed da hver Mand i Landet, at det er hans Frihed og Rettigheder, der kjæmpes om!
Naar de seer Nogen af mine Folk fra Carlsberg, saa hils dem venligt fra mig. Alle deres Efterladte have det saa godt som de kunne, adskildte fra deres Kjære. Her paa Carlsberg er Alt vel. Vær hilset fra min Familie, fra Kogsbölle og hans Kone og fra Deres hengivne J. C. Jacobsen.
 
 
 
 
 
 
 
Archive Reference: FA 2-008-00013; F4