Back to the menu
1860, 1867, 1878
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1860, 1867, 1878
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: Carlsberg; fire; architecture; air chanels; garden; plants
Comments: J. C. Jacobsen's handwritten "Notes about the origins and development of Carlsberg from 1847 to 1860". In this note book are also drawings of the lay out and the planting of the garden at Carlsberg.
Transcription:
Emneord: Carlsberg; brand; arkitektur; indretning; luftkanaler; have; planter
Attachments: CM 331 beplantningen af haven.pdf
CM 331 om gasledningerne på Carlsberg.pdf
CM 331 omslag og s. 1-4.pdf
CM 331 s. 11-17.pdf
CM 331 s. 18-25.pdf
CM 331 s. 26-33.pdf
CM 331 s. 38-41, samt u.pag. og løsblade.pdf
CM 331 s. 5-10.pdf
Kommentarer: J. C. Jacobsens egne håndskrevne "Optegnelser om Carlsbergs Oprindelse og Udvikling fra 1847 til Nedskrevne i 1860". I denne notesbog findes også oversigterne over beplantningen af haven på Carlsberg.
Transskribering:


s. 1
Optegnelser om Carlsbergs Oprindelse og Udvikling fra 1847 til Nedskrevne i 1860
Efterat jeg i adskillige Aar havde beskæftiget mig med Forsøg i det Smaae paa Productionen af overgjæret Lagerøl (hvortil jeg benyttede et lille Apparat, bestaaende af Moders Vadskekjedel og et Par smaae Kar til 1-1½ Tdr Malt.) og efter langvarige Bestræbelser havde tilveiebragt en fuldstændig Undergjæring, hvorved jeg erhvervede mig en temmelig rig Erfaring, samt beseet Lange's Brygge i Altona og (1844) de betydeligste Bryggerier i München, anlagde jeg i 1845 Lagerkielderen i Volden og begyndte derefter samme Efteraar en regelmæssig Production af baiersk Øl i Bryggeriet i Brolæggerstræde No. 76, til hvilket Brug jeg fra en Reise til München i October - November Maaned medbragte en lille Portion (2 Potter) Undergjær fra G. Sedlmayr's Bryggeri.
Den første Vinter, 1845-46, bryggedes kun c. 300 Tdr, som lykkedes saa godt og fandt saa god Afsætning, at jeg strax kunde indsee, at det Bryggeri jeg havde i Byen tilligemed Voldkjelderen ikke vilde være tilstrækkelig til at tilfredstille Efterspørgselen.
Jeg besluttede derfor at bygge et nyt Bryggeri som - efter en dristig Kalcule - skulde kunne producere c 5000 Tdr Øl aarligt, hvorved jeg, foruden baiersk Øl, ogsaa havde Productionen af Øl til Export, navnlig Ale for Øie. I løbet af Sommeren 1846 undersøgte jeg hele Stadens Omegn, men kunde ikke finde et passende Sted, hvor der nemlig baade kunde antages
s. 2
at være tilstrækkelig Vand og tillige en god Byggegrund til de dybe Kjeldere. Gjennemskjæringen af Valby Bakke til Jernbanens anlæg ledte imidlertid min Opmærsomhed hen paa dette høitiiggende Terrain, der syntes at være i Besiddelse af en betydelig Vandrigdom, navnlig syntes en med Vandmester Sørensen foretagen Maaling af en Kilde, der selv ved Sommerens Slutning vedblev at vælde ud af Bakken tæt østen for Banen, at tyde paa at der paa dette Sted vilde være tilstrækkelig Vand, hvorfor dette blev analyseret (af Prof Barfod) og befundet meget reent. Da jeg tillige fik et vide, at min Ansøgning om Kgl. Tilladelse til at anlægge et baiersk Bryggeri indenfor de 2 Miles Omkreds, hvor Kbhvns Bryggeres Eneret dengang gjaldt, ingen Modstand havde mødt og sandsynligvis vilde blive bevilget, kjøbte jeg d 28 November 1846 af Grosserer G. Block en Parcel af Bjerregaardens Jorder, beliggende mellem Jernbanen og Bakkegaarden c 4 Tdr 6 Skpr Land stor for 7000 Rdlr.
Dagen efter lod jeg begynde en Række af Jordboringer til Undersøgelse af Grundens Beskaffenhed og Vandaarernes Beliggenhed og saasnart jeg havde faaet tilstrækkelig Oplysning herom, lod jeg strax en Brønd grave ved den vestlige ende af Lodden (No. 1 paa Planen pag 39.). Den blev sat i et Sandlag, som dengang stod fuld af Vand til 1 Al fra Jordfladen og Tilstrømningen var saa stærk, at Brönden ikke kunde sænkes dybere end i 6½ Al, hvilket Vandmesteren ogsaa erklærede for fuldkommen tilstrækkelig til det beregnede Vandforbrug. Derefter udarbeidede jeg Planen til Bryggeriets og Lagerkjelderens Anlæg,
s. 3
hvorved jeg benyttede mine Optegnelser fra München, og lod Architect Stilling, revidere Facadetegningerne. Nogle Dage efter Nytaar var jeg saavidt færdig med Hovedtrækkene af Anlæget, at jeg kunde begynde paa Udgravningen, hvortil jeg benyttede c 100 Mand, der netop paa den Tid bleve afskedigede fra Jernbanen. Dette Jordarbejde var saavidt fremmet ved April Maaneds Begyndelse at Grundens Lægning til Lagerkjelderen kunde begynde, hvorimod der først maatte piloteres under den største Deel af Bryggeribygningen, der kom til at staae paa Flydsand. Da Muur og Tømmerarbejdet var kommet i fuld Gang og allererede var godt fremskredet, reiste jeg i Slutningen af Mai paa en 14 Dage atter til München for at notere mig adskillige Detailler, samt om muligt at engagere en "Braumeister", hvilket siidste dog ikke lykkedes, da jeg ikke kunde bruge dem, der vare til at faae. Den 15 August blev Tagværket reist baade paa Bryggeri- og Lagerbygningen og Anlæget døbt "Carlsberg" (idet jeg udgød et Glas Vin over den i Centrum staaende Skorsteen) Bygningerne med det fornødne Inventarium vare færdige til Brug i Begyndelsen af November.
Den 10 November 1847 blev den første Brygning foretaget, der, ligesom de følgende, lykkedes godt, uagtet jeg kun havde een Mand af mine ældre Folk fra Brolæggerstræde (Maltgjøreren N. Westrup) til Hjælp, hvorimod alle de øvrige vare fremmede, som for størstedelen ikke tidligere havde arbeidet i et Bryggeri. Naar jeg undtager nogle faa Fade
s. 4
Øl, som af Mangel paa tilstrækkelig Tilsyn bleve bedærvede i Vinterkjelderen, gik alle Brygningsoperationerne hele Vinteren meget godt. Derimod havde jeg megen Gjenvordighed med Vandforsyningen, idet det meget snart viste sig, at Brønden stod i et Sandlag af ikke synderlig stor Udstrækning, hvorfor Vandstanden hurtigt sank, saa at jeg allerede efter en Maaneds Brug (medio December) maatte fordybe den, hvilket atter efter kort Tids Forløb maatte gjentages endnu 2 Gange indtil jeg naaede Bunden af Sandlaget. Da Brønden alligevel viste sig utilstrækkelig matte jeg, først med en Sprøite og senere med en Haandtrykpumpe og Slanger drive Vand op fra Jernbanegrøften, hvilket imidlertid var saa leret, at det først maatte henstaae ½ Dag i Kar eller Svalebakker for at bundfældes før det kunde bruges til Maltgjøreriet. Naar det var Frostveir gav Grøften derimod slet intet Vand, hvorfor jeg strax maatte grave en ny Brønd heelt nede ved Foden af Bakken (No. 3 paa Planen pag 39.) men da der ikke var Leilighed til øieblikkelig at anbringe et Trykværk og Rørledninger op til det i 250 Alens Afstand liggende Bryggeri, maatte jeg hjælpe mig ved at kjøre Vandet op i Transportfade, hvilket dog ikke kunde skee, naar Jorden var i mindste Maade blød. Det var næsten en fortvivlet Situation! Imidlertid lykkedes det mig dog at faae det bestemte Qvantum Øl brygget i rette Tid og Øllet fandt saa god Afsætning, at det blev udsolgt før jeg kunde skaffe nyt Øl.
I løbet af Sommeren 1848 blev der i den indre Gaard sat en ny Brønd (No. 2 paa Planen p. 39) som dog ikke var synderlig vandrig og en Trykpumpe til Haandkraft blev anbragt i den nederste Brønd (No. 3) hvorfra en 2" Støbejerns Ledning blev ført op til Mellembrønden No. 2, hvorved
s. 5
Vandforsyningen var bragt i en betryggende stand, da den nederste Brønd syntes meget vandrig. Mit Sind var imidlertid blevet saa stærkt rystet ved den sidste Vinters Gjenvordigheder, at jeg med bange Anelser gik den næste Brygningssaison imøde, men min Frygt viste sig dog heldigviis ugrundet, idetmindste for Tiden.
I Slutningen af Sommeren blev Jorden realgravet langs Udkanterne af den vordende Have og deels samme Efteraar, deels i Foraaret 1849 blev Læplantningerne anlagte.
Da Brygningen i Vinteren 1848-49 var gaaet meget heldig i alle Henseender, fik jeg Mod til at tænke paa Forbedringer og Forskjønnelser. I 1849 blev saaledes Perronen om den Bindingsværks - Lagerbygning,som hidtil var stillet i bero, opført; Havens Gange blev anlagte og Frugttræerne samt en stor Deel Ziirbuske plantede.
Under Beskæftigelsen men dette Arbeide paadrog jeg mig en Aftenstund i Forsommeren en voldsom Forkjølelse, som jeg i nogen Tid ikke vilde lade mig kue af, men tilsidst brød den ud i en hæftig Gigtfeber, der i 6 Uger holdt mig paa Sygeleiet.
Denne Sygdom lærte mig at indsee det farlige i at staae uden en fagkyndig Medhjælper og jeg antog derfor samme Efteraar, efter Konference med Prof Barfoed, Cand pharm Gottlieb til Inspecteur ved Bryggeriet.
Brygningen i Vinteren 1849-50 gik atter meget godt men da den største Deel af det Vand, der behøvedes til den udvidede Bedrift, maatte pumpes med Haandkraft fra Havebrønden, hvilket blev meget besværligt og kostbart, anskaffede jeg i 1850 en lille dampmaskine paa 2 Hestes Kraft til at drive en dobbeltvirkende Vandpumpe. Samtidigt begyndte jeg at føle Nødvendigheden af at have stadig bopæl ved Etablissementet, hvortil de smaae Værelser jeg
s. 6
benyttede i Bryggeribygningens nordre Ende, ikke vare tilstrækkelige. Jeg udkastede derfor forskellig Planer til en Hovedbygning, deels i pompeiansk, deels i italiensk Stiil, hvilken sidste jeg omsider bestemte mig for efter et Forbillede i London's[?] Encyclopædi. Forinden jeg endnu var paa det Rene med Planen, lod jeg i Foraaret 1850 begynde paa Opførelsen af Løngangens ydre Muur med Piller og da Bygningens Beliggenhed senere var bestemt, inclusive den tilstødende Terrassemuur paa den ene og Vadskerhuus paa den anden Side, blev i Forlængelse af Sidstnævnte mod Nord bygget et Maskinhuus til den lille Dampmaskine og Pumpe. hvis Sugerør sattes i Forbindelse med Brønden i Haven og Stigerøret med det 4" Sugerør fra Mellembrønden til Pumpen i Bryggeriet
I 1851 opførtes Løngangens Bagmuur og den lille Kridtsteenstrappe samt Terrassemuuren mod Syd og hele Vadskerhuset lige til Grændsen af den paatænkte Hovedbygning, hvis Skikkelse nu var bestemt efter Nebelong's (den ældres) Tegning. I Haven udgravedes Parken og flere partier i det Indre, som oprindeligt havde været bestemte til Dyrkning, blev beplantede (hvoriblandt Naaletrægrupperne ved Parken.).
I Juli og August reiste jeg med Laura og Carl til Schweitz og Mailand, paa hvilken Reise jeg besøgte Bryggerierne i München, Nurnberg og Dresden, hvor der ikke var foregaaet nogen mærkelig Forandring; Kun G. Sedlmayr havde begyndt at mæske med Dampkraft med Jacherl's forrige (?) Apparat og han var i begreb med at bygge et nyt stort Bryggeri udenfor München.
s. 7
I 1852 opførtes Hovedbygningen og Tagværket reistes d 2 October (Samme Aften rasede en voldsom Orcan).
I 1853 gjordes Terrassemuren og Terrassen færdige og Væxthuset samt Verandaen opførtes. Hovedbygninen pudsedes udvendig og indvendig og gjordes færdig til Mai 1854 da den toges i Brug.
I 1854 blev Staldbygningen udvidet og den lille Lade opført. Den lille Dampmaskine med Pumpe flyttedes ned i Haven (i det nuværende Kjedelhuus) da Vandstanden i Havebrønden efterhaanden var aftaget saameget, at Pumpen vanskeligt kunde suge Vandet op til Vadskerhuset. Denne stadige Aftagen af Vandstanden foruroligede mig allerede i længere Tid og da jeg i anledning af Brøndboringerne til Kjøbenhavns Vandværk havde studeret det omliggende Terrain og derved faaet Formodning om, at der ogsaa paa den østre Side af Valby Bakke kunde findes vandførende Lag paa Grændsen af Saltholmsbakken, lod jeg Havebrønden fordybe [x) til --- Fod] og derefter bore i Bunden deraf, hvorved vi i c 58. Fods Dybde eller 23 Fod under dagligt Vande, kom til et Gruuslag som gav en kjendelig større Vandmængde end Rullesteenssandlaget med en constant Vandstand af c 15' under
Jordfladen. Da der saalededes var tilveiebragt en høi Grad af Sandsynlighed for at jeg ved at sænke en Brønd ned til det fundne Gruuslag, vilde komme til at disponere over en rigelig Vandmængde, kunde jeg nu tænke paa en Udvidelse af Værket, hvortil der i flere Aar havde været Trang, men forinden jeg foretog en saadan Udvidelse, ansaae jeg det for rigtigst først at
s. 8
gjøre mig bekjendt med de seneste Forbedringer i Bryggeriernes Indretning i Tyskland, England og Belgien. Jeg reiste da i Juli og August 1855 til Dresden, Prag, Wien, München, Stuttgart og Carlsruhe, hvor jeg samlede en Mængde interessante Oplysninger, der satte mig istand til at lægge en bestemt Plan (som jeg begyndte at bringe paa Papiret en Søndag Eftermiddag i en offentlig Have ved C...stadt.) Imidlertid fortsatte jeg dog Reisen over Paris til London og derfra til Belgien, hvor jeg i Löwen besaae det af L... beskrevne Bryggeri med cylindriske Kjedler. Endelig besøgte jeg fra Cølln de interessante Steenbrud[?] ved Neuwied, der benyttes til Sommerbrygning paa Grund af deres stadige Frostkilde.
Saasnart jeg kom hjem siidst i August, begyndte strax Udgravningen til den nye Vinter og Foraarskielder med overjordisk Iiskjelder efter Bordile's [?] Mønster i Stuttgart. Den hidtilværende Vinterkjelder indrettedes til Gjæringskjelder (Ltr B) for at kunne brygge 2 Gange i døgnet, en Mæskemaskine og Mæskepumpe indsattes i Bryggeriet
[x) herom bemærkes i Bygnings Journalen af A. Vogelius: Den første Begyndelse med disse Nyheder var ikke synderlig glædelig, da det ene Uheld indtraf efter det andet, og det kom ikke i nogen tilfredsstillende Gang før flere Forandringer blev gjorte, navnlig var Remskiverne for smaa.]
og Udgravningen af den store Brønd [No 4] i Haven begyndtes d 12 Septbr. Denne blev gravet til en Dybde af 48' og derpaa udmuret, men den paatænkte Boring til 60' maatte opsættes til en senere Tid. Den nye Vinterkjelder blev saavidt færdig om vinteren, at jeg kunde benytte den henad Foraaret og (isbeholderen blev ligeledes fyldt hvorvel Bygningen deromkring endnu ikke var færdig. I Løbet af Sommeren var der bygget et Væxthus i Haven op til det lille Maskinhuus.
Det Næste der udfordredes[?] til den udvidede Plan var et større Maltgjøreri, hvortil i Foraaret 1856 blev paabegyndt Opførelsen af det nye Malthuus, der foreløbig kun fik 3 Støbkar og Maltpladser,
s. 9
medens det første Loft indtil videre benyttedes til Maltmagazin. Derimod byggedes strax 2 dobbelte Køller, hvoraf den ene dog ikke fik Flager.
I 1857 indrettedes det nye Brygningsapparat der hvor tidligere Maltgjøreriet og Køllen var med een lukket Kjedel; en ny Dampmaskine paa 10 Heste blev indsat i Forbindelse med flere nye Maskinerier, som Elevatorer, Mæskemaskine, Heiseværk etc.
Efterat jeg d 11December 1856 havde kjøbt c 4 Tdr Land af Bakkegaardens tilstødende Jorder [for 10.000 Rdlr) begyndte jeg i Slutningen af Sommeren 1857 paa Anlæget af 4 nye Lagerkjeldere T(No. 9 og 12) og fik 3 af dem i Løbet af Vinteren saavidt færdige, at et Par af dem toges i Brug, hvorimod den 4de først kunde udgraves og hvælves i 1858 efter at hele Overbygningen var reist og istand.
Da det nye Brygningsapparat havde været i regelmæssig Gang i Vinteren 1857-1858, blev det gl. Værk nedtaget i 1858 og Pladsen anvendt til Gjennemkørsel og Skylleport forneden og derover til Maltmagazin, hvilket forlængedes ud over de 2 Folkekamre, der bleve indrettede i den nordlige Ende af det gl Svalehuus. I Forbindelse hermed blev indrettet en Elevator og Archimedesskrue til at bringe Maltet fra Øllen til Magazinet, og en Elevator fra Magazinet til Rensemaskinen.
I Malthuset blev paa første Loft indrettet 2 nye Maltpladse med Støbkummer og den anden Kølle blev forsynet med Flager og gjort færdig.
Staldbygningen blev aldeles ombygget af Grundmuur og indrettet til 14 Spiltouge.
s. 10
den lille Maskine flyttes hen over den lille Brønd i Haven og Pumpen anbringes nede i denne, for at kunne pumpe den dybe Brønd læns.
Endvidere blev endnu i samme Efteraar (1858) Væxthuset ved Hovedbygningen udvidet til den 3 dobbelte Størrelse og forsvnet med Varmtvands Apparat.
1 1859 blev hele Bryggeriflöien forhøiet med 1 Etage og et stort Maltmagazin indrettet over Svalehuset med endnu en Archimedesskrue ... at tømme Magazinet. Fremdeles opførtes et Nyt. hele den sydlige Flöi med 2 Gjæringskjel... (Ltr C og D), Svalehuus og Humlemagazin.
I Bryggeriet indsattes den 2den lukkede Kjede... og Siekarret med Mont-jus, Forvarmer etc. Den store Brønd i Haven oprensedes (da den ved Udmuringen var bleven forstoppet i Bunden af nedfalden Cement og Jord), hvorpaa 2 borehuller førtes ned til 63-64 Fod fra Jordhøiden, hvorved Tilstrømningen blev saa rigelig, at den selv efter den stærkeste Pumpning holder c 15 Alen Vand den følgende Morgen. En ny Rørkjedel indsattes i Kjedelhuset, da den gl Cylinderkjedel forbrugte en utilbørlig Mængde. Cokes.
I Vinteren 1859 ...1860 brugtes det dobbelte Værk til 4 Brygninger i døgnet i Løbet af 2-3 Maaneder og viste sig hensigtssvarende.
I 1860 maatte alle Jernsøilerne i Malthuse... nedtages, da Pladerne imellem dem vare sprængte, hvorpaa de igjen opsattes med Mellemstykker af samme Diameter som Søilernes.
I Havebrønden blev anbragt endnu en dobbeltvirke... Vandpumpe; den 2" Ledning derfra til Mellembrønden
s. 11
som nu var bleven for snever og for svag til den større Vandmængde og stærkere Tryk, blev forladt og i dens Sted lagt en ny 3" Ledning (af Heegaard's) (fra Planen pag 39.) I Juni 1860 begyndte Udgravningen til de endnu manglende Lagerkjeldere [No. 13-16], to dobbelte og 2 enkelte, hvilke alle vare hvælvede d 14 Novbr.
Bygningerne derover bleve fuldførte i 1861. Endvidere opførtes i 1861 det nye Drivhuus, m.m. paa Terrassen udfor de nyeste Lagerkjeldere.
I 1862 indsattes 2 nye Svalebakker af Jern i det gl Svalehuus istedetfor de gl Træbakker.
I 1863 ombyggedes Stueetagen i den vestre Ende af den ældste Lagerbygning af Grundmuur og indrettedes til Folkekamre.
Hele den østlige Ende af Stue Etagen i Malthuset blev indrettet til Bolig med Kontoir for Kogsbølle.
11865 besøgte jeg Bryggerierne i Frankrig
I 1866 indrettede jeg Maltgjøreriet til en langsommere Drift paa 8 Dage ved at tage Kornloftet paa 2den Sal til 2 Maltpladser, ved at borttage de mindste Støbkummer og i en Tilbygning opstille 4 nye af Jern, samt ved at opføre et nyt Kornmagazin paa 4 Etager.
Ligeledes i 1866 blev den ældste Bindingsværks-LagerBygning fuldstændig ombygget af Grundmuur og et stort Jerntag paa Søller anbragt over Gaardspladsen til Skylleplads. _
Fremdeles blev i 1866 den ene Bryggerkjedel forandret til Dampkogning ved en ny Underdeel af 6½ Linier tykt Kobber og en Enveloppe derom af Jern. Dertil blev en ny Dampkjedel anskaffet og opstillet i den saakaldte Skylleport.
s. 12
Branden paa Carlsberg i 1867.
Den 6te April 1867 om Morgenen kl 4 blev der af den vagthavende Maltgjører (Fyrbøder) ved Køllerne, Mario, opdaget en stærk Røg og Ildløs paa Loftet over det daværende Kjedel- og Maskinrum (dér, hvor nu Forvarmeren over Bryggerkjedlerne staaer). Han havde vendt Køllerne Kl 1 og dengang Intet bemærket; ei heller havde de Kudske, som kom fra deres Hjem i Valby noget før Kl 4 og som gik igjennem Bryggeriet til deres Arbeide i Lagerkjelderen, bemærket nogen Røg eller Ild. Hvorledes Ilden er opstaaet er aldrig bleven opdaget. Paa det nævnte Loft var ingen letfængelige Gjenstande, undtagen en halv Sækfuld revet Bomuldsaffald, men Folkene, som efter Brygningssaisonens Slutning d 4de, havde været ifærd med at vadske og pudse i Bryggeriet, havde om Aftenen da de gik fra Arbeidet kastet deres smudsige Klæder ind paa det varme Loft over Dampkjedlen og jeg formoder, at der i disse Klæder har været en Frictionsstik (skjøndt Folkene kun fik franske Fyrstikker) eller en brændende Cigarstump, eller Pibe der har antændt Klæderne *, PÅ langs med blyant: *Maaske har der ogsaa fundet en Selvantændelse Sted, dersom fidtet Pudsebomuld eller Klude er kastet ind paa Loftet, heelt over mod den gl Skorsteen, der kun var 9" tyk i Muurværket og som blev meget varm af Røgen fra Damkjedlen, der laae lige under Brandstedet) og at Ilden derefter har ulmet hele Natten i det meget tørre og støvede Træværk ved Mølleværket, Elevatoren og et Lægteskillerum. Vandet i den store Vandbeholder ligeover Loftet var ogsaa strax, da der blev gjort Anskrig, selv varmt.
Fyrbøderne kaldte strax paa de andre Folk, som igjen vækkede Kogsbølle og mig. Da Kogsbølle øieblikkeligt ilede op paa Loftet over Møllen for at aabne Brandhanen, var Røgen deroppe saa stærk, at han ikke kunde naae hen til Vandbeholderen. Da jeg blev vækket, saae jeg i det halvmørke Daggry en temmelig stærk Røg trænge ud af Taget i Bryggerifløiens hele Længde og da jeg kom op ad Bakken, saa jeg en stærk Lysning gjennem Vinduet paa det nævnte Loft over Dampmaksinen. Jeg ilede strax til Damp
s. 13
maskinen for at faae denne og dens Vandpumpe sat i Gang. Der var endnu nogen Spænding i Kjedlen, som snart kunde have været bragt op, men Loftsbræderne derover vare i saa stærk Brand og Gløderne derfra faldt saa store og talrige ned over Maskinen at det var umuligt at faae den sat i Gang. Jeg fik dog Sikkerhedsventilen løftet og en Prøvehane aabnet paa Kjedlen samt en Mellemhane paa Vandledningen aabnet, for at kunde benytte Vandtrykket fra de øverste Beholdere. Med dette Tryk førte jeg en Straale ind paa det brændende Loft gjennem Vinduet mod Øst, medens jeg lod Sprøiten anbringe paa den vestlige Side og dens Straale føre ind gjennem Vinduet der, men faa Øieblikke efter raslede en Mængde Tagsteen ned om Ørerne paa mig og da jeg kastede Øiet op, saae jeg en høi Ildsøile slaae ud igjennem taget ligeover trappen ved Møllen. Alt Haab om at standse Ilden i Fødselen var dermed tilintetgjort. Kogsbølle havde imidlertid i en Fart (c 20 Minutter) bragt Damp op i Rørkjedlen i Haven, hvorfra Pumperne nu begyndte at arbeide og først sprøjtede directe, men senere holdt 2 store Sprøiter fra Frederiksberg og Kbhvn vedlige med Vand i den indre Gaard, hvorved det lykkedes at redde begge Lagerbygninger med deres Gesimser af Træ.
Da jeg saae at Ilden udbredte sig til begge Sider i Tagværket, undersøgte jeg hvorvidt man kunde møde den fra Kornmagazinet, men paa dette øverste Loft var Røgen saa stærk, at det var umuligt at trænge derop og paa næste Loft kunde man vanskeligt holde sig. Da jeg derpaa gjennem Maltgjøreriets 1ste Sal gik tilbage, saae jeg at Ilden begyndte at liste sig nedad Kontoirtrappen fra 2den Sal, hvorfor jeg besluttede at sende nogle Folke derop med Brandspande for at standse den.
s. 14     
Var dette skeet, var idetmindste Stueetagen i Malthuset der beskyttedes af Flisegulvet paa 1 ste Sal, bleven staaende og derved maaskee en Deel af Kornmagazinet, men da jeg kom ned, var der stor Fare for begge Lagerbygninger og dette optoge nu i længere Tid hele Opmærksomheden, saa at Ilden imidlertid fik Leilighed til at trænge ned ad Trappen og ned ad Opheisningen i Malthuset og antænde hele Stueetagen, hvilket skete saa forbausende hurtigt, at Kogsbølle ikke kunde faae hele sit Bohave reddet. Ilden udbredte sig ligeledes med rivende Fart til de andre Sider og før Kl 7 var det hele Complex af Bygninger et eneste Flammehav og Kl 8 var det omtrent heelt nedbrændt.
I de store Maltdynger, (Det brændende Malt løb bl. A. ned ad Trappen til Gjæringskjelderen og da denne Trappe var indesluttet af Trævæggen, brændte disse og Maltet kunde saaledes udbrede sig til begge Sider i Kjelderen A og B, hvor 8 Gjæringskar og Underlagene derunder forbrændte, men Kjelderhvælvingerne toge ingen Skade. De maatte kun have et nyt Pudslag.) 5-6000 Tdr, saavelsom i Gruset vedblev det endnu at brænde hele Dagen og Natten samt næste Dag og først efter et Par Dages Forløb var Alt slukket.
Bryggerilocalet var overhvælvet med meget flade Hvælvinger, kun ½ Steen tykke, af engelske, perforerede Steene som dog fortræffeligt modstode Ilden, som rasede ovenover, saavelsom de nedstyrtende Bjelker, Axer, osv. Disse Hvælvinger reddede hele Inventariet og Maskineriet i Bryggerilocalet der, ligesom de hvælvede Varmekamre i Køllerne, saaledes vare i brugbar stand efter Branden. Men for at gjennemføre Dampkogningen fuldstændigt, hvortil behøvedes en 3de Dampkjedel og for at samle alle Ildstederne ved Køllerne, maatte Bryggeriet og Varmekamrene flyttes og efter nogen Betænkning tog jeg mod til mig og besluttede Flytning uagtet det dermed forbundne betydelige Arbeide vilde kræve ikke ringe Tid og saaledes gjøre det endnu vanskeligere at faae Bryggerilocalet, osv færdigt til den tid da den nye Brygningssaison nødvendigt maatte begynde, naar jeg ikke skulde standse med Øl Leverancen, hvilket Tidspunkt jeg (fuldkommen rigtigt) ansatte til d 1 ste September.
s. 15
Under Branden vare endeel af Yder- og Tvermurene nedstyrtede og af de Øvrige vare mange saa beskadigede, at de maatte nedrives. Af Ydermurene bleve staaende i hele det nye Svalehuus til Gesimsen, det gl Svalehuus og Bryggeribygningen til C...gesimsen og Køllerne omtrent til samme Høide, men alle Tvermure maatte sløifes til Jorden. Af Malthuset blev kun Kjeldermurene indtil Jordhøiden staaende, tildeels noget forbrændte, samt den vestre Gavl. Kornmagazinets Mure bleve staaende, men maatte udbedres ved Vinduer og ved Gesimsen. Ligeledes Støbkartaarnet indtil øverste Etage. Da Ydermurene i Bryggeriflöien vare stærkt medtagne - Stenene vare revnede indtil 2" i Dybden - blev hele Vægten af Maltkamre, Vandbeholdere, osv, lagt paa de nye Tvermure, og Murene i gl Svalehuus bleve støttede af Jern Pilastre under de svære Jerndragere, ligesom Søilerne i Svalehuset bleve forstærkede ved at anbringe en ny, svær Søile inden i hver af de gamle.
Samme Dag Branden fandt Sted, bestilte jeg hos Kayser nye Bjelkelag og Tagværk til Kornmagazinet, aldeles svarende til det brændte.
I de 2 følgende Dage overveiede jeg om og i hvilken Udstrækning jeg til Gjenopførelsen skulde anvende en brandfri Konstruction med franske Jernbjelker og murede Lofter, hvilket jeg derefter besluttede mig til at gjennemføre fuldstændigt i alle Bygninger - undtagen Kornmagazinet - ligesom jeg lidt senere besluttede at construere alle tagene udelukkende af Jern. Den 8 April bestilte jeg hos Dupont & Dreyfus i Paris samtlige Jernbjelker til Malthuset og d 20 April havde jeg Planerne med Detailer til de øvrige Bygninger færdige, saa at jeg kunde bestille Jernbjelkerne til de øvrige
Bygninger og d 9 Mai bestiltes Jernbjelker og Spær til samtlige Tage.
Leverancen af Bjelker skete meget prompte. Det første Parti afgik allerede d 28de April fra Jernværket, ankom her d 11te Mai, men blev paa Grund af Sneestorm først clareret d 14de Mai.
Bjelkerne bleve øieblikkeligt "lokkede" efterhaanden som de ankom, Vinkler og Skruer vare iforveien forfærdigede efter Model og Lægningen af det første Bjelkelag over Maltkjelderen begyndte allerede d 16 Mai.
s. 16
Til samme Tid var Rydningen af den uhyre Masse Gruus omtrent tilendebragt, de brøstfældige Mure nedbrudte og Udgravning til Cisternen og forskjellige Fundamenter vidt fremskreden og fra den nævnte 16 Mai begyndte Muurarbeidet rask paa alle Puncter og Bjelkelægningen gik overordentlig hurtigt, deelt mellem Buurmeister (Malthuset) og Huttemeier (Bryggeri og Svalehuusflöien).
Ved Valget af Jernconstructionen med Muurværksgulve havde jeg havt for Øie, (hvad jeg havde seet i Paris og andre steder i Frankrig) at det murede Gulv kunde lægges saasnart Bjelkerne vare lagte og at Etagen derunder saaledes under det murede Lofts Beskyttelse strax kunde gjøres færdigt og Inventarium, Maskiner, osv opstilles deri, medens der arbeidedes videres paa den næste Etage og saaledes fremdeles, saa at hele Bygningen omtrent kunde staae complet færdig, naar det øverste Bjelkelag var lagt og Gulvet muret. Denne Plan kom dog kun for en Deel til Udførelse paa Grund af at Muursvendene 2 Gange foretoge Striker og Arbejdskraften som følge deraf i længere Tid var for ringe. Imidlertid kom denne Methode heldigvis til fuld Anvendelse i Bryggerifløien hvor det murede Loft over Bryggeriet og Svalehuset øieblikkeligt blev hvælvet med de pr Dampskib forskrevne franske hele Muursteen og umiddelbart derefter begyndte Opstillingen af Kjedler og Inventarium i Bryggeriet og af Svalebakker i gl Svalehus. Paa Loftet over Svalehuset maatte jeg paa Grund af den idelige og stærke Regn lægge et tykt Lag Puds af Portland Cement for at gjøre det aldeles vandtæt. I Malthuset kunde jeg paa Grund af den omtalte Mangel paa Muursvende ikke begynde paa at lægge Gulve før Tagbjelkerne vare lagte. Det øverste Loft blev lagt først og paa Grund af den Voldsomme Regn i Juli belagt med et tykt Pudslag af Portland Cement, under hvis Beskyttelse Fuldførelsen af de underliggende Etager kunde skee uforstyrret, men Stue-Etagen kunde nu ikke blive færdig saa betids, at den kunde blive tør nok til Beboelse for Kogsbølle til Vinteren.
Derimod lykkedes det at faae Bryggerilocalet, Maskin og Kjedelrum samt gl Svalehuus mm i fuldkommen brugbar Stand til den fastsatte Tid d 1 ste September, paa hvilken Dag den 1 ste Brygning foretoges og Brygningen gik derefter sin uforstyrrede Gang.
s. 17
Imidlertid arbeidede Smedene flittigt paa samtlige Tagværk som först bleve færdige og succesive belagte med Tagplader til Udgangen af September Maaned.
Reisegildet blev holdt - under Tag - d 28 September.-
Alle de nÿe, indre Mure, som opförtes fra Grunden, f.Ex Cisternerne, Varmekamrene, Fundamenter til Dampmaskine, Söiler, Kjedler, osv bleve funderede paa Beton af Muurskjærver og lidt Kalk. Selve Cisternen blev funderet, muret og pudset i Portland Cement. Alle indre Mure i samtlige Bÿgninger opförtes med Frantsens Lias-Kalk. Ydermurene i överste Etage af Brÿggeriflöien og i hele Malthuset fra Granitsokkelen til Gesimsen udförtes i almindelig Kalk.
____________________

Da de ved Branden foranledigede Arbeider nærmede sig deres Slutning blev der i September Maaned atter taget fat paa den ved Branden afbrudte Udgravning til 2 nye Lagerkjeldere, No. 17 og 18 med tilhørende Iisbeholder. Jordmassen blev transporteret til det nordlige Haveanlæg og anvendt til Dannelsen af "Bjergpartiet". Funderingen, deels paa graa Leer, deels paa grov, vandholdig Gruus, udførtes af Beton af Portland Cement og fulgte i Hælene paa Jordgraverne hvorefter Muurarbeidet skred rask frem, indtil det i nogen Tid standsedes af Frosten. Bygningerne bleve derfor først færdige langt hen i 1868. De toges fuldstændigt i Brug i Vinteren 1868-69.
I 1868 blev der bygget en Kjelder under Fortaget paa Nordsiden af det nye Svalehuus til Forsøg med overgjæret Øl.
Ligeledes blev der bygget en underjordisk Gang paa Sydsiden af Gjæringskjelderen til Forbindelse med den sydvestlige Kjelder i søndre Lagerbygning som blev indrettet til Gjæringskjelder Ltr. E.
Fortsættelse pag 17.
Uagtet baade Kogsbølles og min egne Kræfter vare stærkt medtagne af den rastløse Anstrengelse for at faae de brændte Bygninger i Stand til rette Tid, toge vi dog i Septbr den Beslutning at gjenoptage det ved Branden standsede Arbeide ved Anlæget af de sidste Lagerkjeldre No. 17 & 18 med Isbeholder, Bødkerværksted og Begeskuur og der blev saaledes i Septbr atter taget fat - af J. Larsen - paa den ved Branden afbrudte Jordudgravning, hvis Jordmasse blev anvendt til at danne "bjergene" i det nordlige Haveanlæg. Efterhaanden som Udgravningen skred frem, blev der lagt Beton Fundament af Portland Cement og derefter begyndte Muurarbeidet, som dog standsedes en Tid af Frosten, saa at Bygningerne først bleve heelt færdige i ---- Maaned 1868.
I 1868 blev der endvidere udgravet og bygget en underjordisk Kjelder under Fortaget[?] paa den nordre Side af Nye Svalehuus nærmest[?] til Forsøg med overgjæret Øl. Ligeledes blev der anlagt en underjordisk Gang fra den sydlige Side af Gjæringskjedlen til Forbindelse med den sydvestlige Kjelder i søndre Lagerbygning, hvilken Afdeling blev indrettet til Gjæringskjedder Ltr E. for at kunne gjære langsomt koldt paa Sch... Viis. Hermed var det hele Anlæg complet og Byggeriet paa Carlsberg antoges dermed for at være afsluttet.
__________________________________________

ad fig 38: Vandledningen
Brønden No. 1 tabte ved den dybe Udgravning til Lagerkjeld... i 1868 den største Deel[?] af Vandet, idet Leerrevlerne som opstemmede det i Retning fra Søndermarken kommende Vand bleve gjennemgravede og Vandet afledet gjennem Cloak Rørene fra det nordvestre Hjørne af Iisbeholder under Bødkerværksted langs under Lagerkjelde... . Sugerøret fra denne Brønd blev nu sat i Forbindelse med en lille Rotativpumpe i Portkjelderen til at skylle Gjæringskjeldrene.
Brønden No. 2. Mellemgaarden, som kun gav ubetydeligt Vand, blev opgivet 1867 og yldt med Muurgruus fra de brændte Bygninger.
Brønden No. 4. - Da Vandmængden i denne Brønd i Vinteren 1868-69 kjendelig var aftagen og ikke gav mere end netop det nødvendige Vand, blev der i 1869 boret et nyt Hul 4" i Diam imellem de 2 ældre (Beliggenheden af Hullet vises --- ?) hvilket førtes 63' dybt fra Brøndens Bund. Dette passerede gjennem afvexlende Lag af Sand Kalk og Flintknuder og de Sidstnævnte antoges at være vandførende, hvilket bekræftedes da Brygningen og Maltning kom i fuld Gang, thi nu var den constante Vandstand hver Morgen (Novbr 69) 15 Al. Vand (før det stærke Forbrug begyndte 17 Al).
pag 40. Rørenes Beliggenhed under Hjørnet af Bryggerigulvet. ?
hovedhanen udfra nordøstre Hjørne af Stalden ? Brandhanen ved Begeskuret og Ledningen derfra til Lagerbygning over No. 12. den ældre 1" Ledning til N: 1,2 ? Er der Vandledning til vestlige Ende af nye Svalehuus?
s. 19
   
     Oplysninger  
om Brÿggeribÿgningerne forsaavidt de ikke kunne erfares af Tegningerne.
a. Grundens Beskaffenhed.
Denne bestaaer deels af en meget haard, blaagraa Leer, deels af en meget blödere, men dog temelig fast Rödler, deels af tört, noget fiint Sand og endelig af Flÿdesand, som for det meste er meget fiinkornet, men paa et Par Steder, nemlig de nordostlige og nordvestlige Hjörner af Lagerkjelderen er meget skarpt Strandgruus og saaledes kun i ringe Grad flÿdende.
Paa hosstaaende Plan ere de forskjellige Jordarter betegnede paa fölgende Maade:
den blaagraae, haarde Ler =
den rödlige Leer. =
det törre Sand...=
Flÿdsandet.......=
b. Fundamenterne
I LagerLagerkjelderen indtil No 16 inclusiv ere samtlige Mure satte pa et bredt Fundament af Grundsteen, der bleve nedrammede med et tungt Jernstempel. Den samme Fremgangsmaade er anvendt I Brÿggeribÿgningen, hvor Underlaget er Leer eller Tört Sand. Dog ere nogle af de indre Mure ved Brÿggeriet og Köllen funderede paa Koncret af Skjerver og Lias-Kalk, hvilke paa Planen ere betegnede Kit.
s. 20
Under de Mure, der staae paa Flydsand er der derimod rammet Pæle x) Undtagen under Söilerne i Malthuset stöbt af Beton, af Calmar Tömmer, med 12 Tommer Mellemrum, mellem hvilke er nedrammet smaae Grundsteen. Ligeledes blev der piloteret under det sÿdöstlige Hjörne, uagtet Sandet der var tört (Nr P paa Planen)
______________________
C. Hule Mure
Af Tegningerne vil man nogenlunde kunne see hvor Muurværket er huult; dog vil jeg her nævne de Steder, hvor det findes.
De udvendige ...lagsmuure i Vinterkjelderen x) nu Gjæringskjelder E og F, som bestaaqe af 2 Mure, hver 18" tÿkke, hvoraf den udvendige falder 6 " indad.
Kjeldermurene under Malthuset, som bestaae af 2 lodrette Mure, hver 13½" tÿkke, med 3 " Mellemrum. Ved Jordhöiden samles de i een Muur og denne er ovenpaa Kampestenssokkelen belagt med Mastixpapir tildeels med Asphalt. I Kjeldernes söndre Muur er lagt en Bus (?) som overspænder Strækningen ligefor Brönden, for at forebÿgge Muurens Sænkning, dersom Sandet i Grunden skulde lade sig udvaske. Til (?) Brönden N: 1
Ydermuren af Forkjelderen langs Lagerkjelderne Nr 9-12 er dannet af 2 Stk 9" tÿkke Muure med 3" Mellemrum og med udvendige Forstærkningspiller.
Men da denne Konstruktion efter et Par Aars Forlöb viste sig for svag til at modstaae Jordtrÿkket fra Siden, maatte den forstærkes med ... udvendige Piller, hvortil Muuren blev befæstet med smaae Jernankere, samt med at forstærke den invendige Muurs Fod, hvorved Luftcirculationen paa flere Steder blev afbrudt.
s. 21
Ydermuren af Forkjelderen udfor Lagerkjelderne 13-16 er ogsaa dobbelt, men den indre Muur er 18" tÿk og forstærket med udvendige Piller, mellem hvilke er spændt 9" tÿkke, buede Muure, der naae heelt op til Jordfladen.
De Östlige Endemuure af Lagerkjelderne 10, 11, og 12 bestaae af 2 Stg 9" tÿkke Mure, hvoraf den ÿderste er buet 6" udad. (Med blyant i margen) NB Endemuren af Nr 12 som för Nr 13-16 bleve bÿggede savnede tilstrækkelig Modstand i Hjörnepillen, lod sig trÿkke ind og blev derfor ombÿgget af 13½" Tÿkkelse, hvorved det hule Rum tildeels, eller ganske blev lukket-. Samme Konstruktion er anvendt paa Kjelderne Nr 13- 16, med den Forskjel, at den ÿdre Muur er 13½" tÿk fra Grunden indtil 2½ Alen fra Jordfladen.
De vestlige Endemuure af alle Iisbeholderne bestaae ligeledes af 2 Mure af 9" Tÿkkelse, hvoraf den ÿderste har 6" Bue udad og Skillerummene af 2 parallelle Muure med 9" Mellemrum.-
Ydermurene mod Nord og Sÿd paa Afdelingerne nr. 15 og 16 ere fra Fundamentet til 12" fra Jordhöiden beklædte med en Skal af ½ Steens Tÿkkelse i 4 Tommers Afstand. (I margen med blyant, red.): Ligesaa ved de sidste Kjeldre n 17-18
Sidevæggene af Köllernes Varmekamre bestaae af een 9" og een 4½" tÿk Muur med 4½" Mellemrum. Ligesaa de nÿe Varmekamre efter Branden

d. Muurværk i Cement.
Dette er anvendt, deels med romersk, deels med bornholms Cement eller Lias-Kalk til:
Hvælvingerne over Lagerkjelderne Nr. 9 til 16 med Forkjelder, samt til ale Iisbeholdernes dobbelte Muur og til de buede Skjærmmure om Lagerkjelderne og Forkjelderen, ligesom og til den tÿnde Skal paa Nord- og Sÿdsiden af Nr. 15 og 16;-
Hvælvingerne over Vinterkjelderen 1-4 med Forkjelder; Hvælvingerne over Gjæringskjelderen C og D. (I margen med blyant, red.= nu Gjærkjelderne E og F.)
Muren mellem Svalehuset og Folkekamrene og til Murene paa begge sider af Gjennemkjörselen, til Hvælvingerne i Brÿggeriet og over Varmekamrene, til alle Stöbkammerne og til Fundamentet for Dampmaskinen m. .
s. 22 (To afsnit og tegningen er overstreget med tynd blyant) i margen tilföiet: Efter Branden forandret til Jernkonstruction
e. Forskjellige senere Konstruktioner
Da den Konstruction, som efter Muurmuster Groos's og Jernstöber Löweners' Anbefaling blev anvendt ved Forbindelsen af Jernsöilerne i Malthuset, ikke viste sig stærk nok til at udholde den store Trÿk (der paa hver Söile jevnlig stiger til 40,000 (pundtegn) og naar der ligger bÿg i 2 Etager kan udgjöre 60 à 70,000 (pundtegn) hvorved Mellempladerne sprængtes, blevblev Konstructionen forandret paa fölgende Maade i begge Etager, d.v.s. imellem 1ste og 2den og imellem 2den og 3die Söilerække:
Söilerne bleve afdreiede nöiagtigt plane i begge Ender. Paa Söilens Dækplade, a, sættes et i begge Ender afdreiet Stÿkke Rör med Muffe, b; Mellemrummet mellem dette Rör og det i Dragerne, c, og Egetræ....,d, huggede Hul blev stöbt fuld af Gibs. I Muffen blev den næste Söile,e, sat og stöbt fast med Jernkit og saaledes fremdeles.-
___________________

Bjelkelaget over det gamle Svalehuus. (I margen med blyant: Forandret efter Branden 2 Söiler sattes inden i de ældre)
Da Etagen over denne Deel af Svalerummet skulde indrettes til et stort Maltmagazin paa circa 3200 Tdr, hvorover der endnu kan lægges c 1000Tdr paa Tagloftet, med en Vægt af 450,000 à 550,000 (pundtegn), hvoraf c 2000,000 (pundtegn vilde komme til at hvile paa de tÿnde Söiler i Midten, bleve disse nu Stable af Jern (mag               ) og satte paa en svær Stöbejerns Grundplads, der hviler paa de massive Muurpiller.
Paa Söilerne blev lagt fordobblede Dragere 14/28" af Fÿrretræ, der sammenboltedes og i Murene fik et Underlag af 4" tÿkke skotske Fiser. Over disse
s. 23
Dragere lagdes 7Stg 14/14" Dragere efter Bÿgningens Længde, som understöttede de 6/12" Bjelker.-
______________

Bjelkelaget over det nÿe Svalehus. (I margen med blyant : forandret efter Branden
For at tilveiebringe en muligt fri Luftvexel mellem Svalehusets Gibsloft og Gulvet i de derover værende Malt og Humlemagaziner, er der paa alle Sider anbragt Luftrister i Baandgesimset og ligeledes er der anbragt rigelige Aabninger igjennem Muren mellem det gl og nÿe Svalehuus. Over det gl Svalehuus kan Luften circuleres med stor Frihed, da Gibsloftet ligger under Længdedragerne. For at luften kan strömme ligesaafrit i alle Retninger over Gibsloftet i nÿe Svalehuus, blev Forskalingen i dette ikke naglet directe under bjelkerne, men i Planke, a, der ved mellemlagte Klodser, c, ere befæstede i 3" Afstand fra Bjelkerne b,
Med blyant nederst: Efter Branden bleve dragernw gjorte af Jern, Rördragerne (tegning)
Ligeledes Bjelkerne af Jern (tegning)
s. 24
f. Luftcirculation.-
Ved Lagerkjelderne og Iisbeholderne.
Imod Vest og Øst er der ved Afdelingerne 10 til 16 Aabninger, som gjennem Kanaler före den ÿdre Luft til de hule Mure og derfra ind i Kjelderen og Forkjelderen. Ligeledes före udvendige aabninger Luft ind i Mellemrummet mellem den ÿdre Skal og den egentlige Muur omkring Afd. 15 og 16, hvormed bemærkes, at Mellemrummene paa den sÿdlige Side af Nr. 15 og ved den östlige Ende af 15 og 16, samt ved den nordlige Side af Nr. 16 og den vestlige Side af Forkjelderen udfor 15 og 16 alle staae i Forbindelse med hinanden, saa at Luften kan circulere heelt rundt og desuden gjennem Aabningerne ved Gulvet strömme ind i 15 og 16.-
Disse Luftcanaler ere bestemte til deels at afkjöle Muurværket om Vinteren, deels om fornödent at forfriske Luften i Kjelderen om Sommeren med varm Luft, som ved at passere det kolde Muurværk har tabt endeel af sin Varme. F(skrivefejl!)
For at befordre denne Luftfornÿelse er der desuden fra Hvælvingen ved den vestlige Ende af nr. 9-12 fört Luftcanaler 9/9" over Forkjelderens Hvælving, som fortsættes op gjennem den ÿdre Muurs Piller og udmunde paa Tagloftet under Taget. Disse Rör ere forsÿnede med Spjæld 3 Alen over Jordhöiden.-
Mellem Lagerkjelderne 9-16 og Iisbeholderne derover er der Luftcirculation, idet Luften fra Kjelderen kan stige op i de hule Mure ved begge Ender af Iisbeholderen og gaae ind i dennes hule Sidevæg, hvorfra en Række huller förer Luften ind i Beholderen tæt ved Loftet. Den afkjölede Luft vender deels ad de samme Veie tilbage til Kjelderne, deels gaaer den ned gjennem Vand-
s. 25
aflöbsrörene og desuden er der i Nr 9-12 anbragte 18/18" R¨r som före kold Luft directe fra det Øverste af Iisbeholderen til Bunden af Kjelderen. Da denne sidste Construction viste sig overflödig, blev den ikke anvendt ved Nr. 13-16.
Alle disse Construktioner sees tÿdeligt paa Tegningerne....
I margen med blyant: Alle Vinterkjeldere ... forandrede til Gjæringskjeldere)
I Vinterkjelderen er der fra hver af de hule Mure mod Nord og Sÿd fört et Rör op ved den östlige Ende, som udmunder c 3 Alen over Jorden, men den paatænkte Indgang for Luften til Kjelderne ved den vestlige Ende blev udeldt indtil den viste sig nödvendig, hvilket ikke har været Tilfældet.
Til det hule Rum som omgiver Ildcanalerne under Brÿggerkjedlerne (fra/paa Tegningen ) er der Indgang for kold Luft tæt ved Gulvet i Fjergraven??? og den opvarmede Luft stiger op igjennem Canaler i Muurværket under Forvarmeren og gaaer ind i de horizontale hvælvede Kanaler, som omgive de store Rögrör, der igjennem Varmekamrene före til Skorstenen.
Til det hule Rum som omgiver Varmekamrene gaaer Luften ind ved Gulvet i Kjelderen og gjennem horizontale Kanaler langs Kamrenes Hvælving föres den ind i den (tegning) formede Kappe, hvorfra Varmluftrörene under Flagerne udgaae.
I margen tilføjet med blyant: forandret efter Branden.
s. 26
Kloakledningerne
A. Det sÿdlige Sÿstem, der aflader Vandet fra Gjerings Kjelderne og tildeels fra Svalehuset med Omgivelser  samt fra Vinterkjelderen
s. 27
Beliggenheden af de dÿbtliggende Kjeldercloaker er paa hosstaaende Tegning angivet ved-.-.-.-.-.-.- og af de i c. 4 Fods Dÿbde anlagte Cloaker for Overfladevandet med-----------------------------
Fra a til b bestaaer Kloaken af buede Steen (tegning)
Fra B til c og videre til Pumpen d af Trærender, 6" i kvadrat (tegning), som ligge i Flÿdsandslaget og derfor have holdt sig fuldkommen friske efter 12 Aars Forlöb (da de bleve undersögte i 1859)
Fra g til e og fra h til f er lagt glaserede Leerrör. Fra i til d er lagt uglacerede Leerrör (Drainsrör) 6" i Diam. Fra k til Samlingskassen l er lagt 6" glaserede Leerrör.
Overstreget: Ved a imodtager Kloaken gjennem et Jernrör Vandet fra Dampmaskinens Udblæsningshane. Med blyant Bortfalden i 1867
Overstreget:
Overfladecloaken udgaaer fra m, n og v; den bestaaer af glaserede Rör, som ved p have Aflöb i 6 " Rör til Kassen l Den aabne Rende l. l. til Jernbanegröften
Denne Kasse har fölgende Form:
ved s er Indlöbet fra Kjeldercloaken
ved u er Udlöbet til den lange Cloak under Jerbanens Dossering.
V er et Sikkerhedsaflöb hvis U forstoppes. T er indløbet fra Overfladecloaken. W en Rist som forhindrer grove Dele fra at komme ned og forstoppe U.
X et Sikkerhedsaflöb. Y en aaben Rende, som leder Vandet fra Sikkerhedsaflöbene til Jernbanegröften Z en Skiferplade som Dæksteen.

Fra Kassen l gaaer en 6 " glaseret Ledning langs under Jernbanens Dossering i c 4's Dÿbde, som ved q modtager en Sideledning r q fra Vinterkjelderen, hvorpaa den fortsættes efter den paa Planen   angivne Linie til Gröften ved Havens östre Ende, hvor den med en Böining föres ud til Jernbanegröften.
I margen med blyant:
T
Denne Ledning blev optaget i 1865, da den forstoppedes af Træernes Rödder, som trængte derind i og erstattedes med en aaben Trærende i Gröften.
Ledningen r-q, som i sin Tid var lagt i et Galleri...... forblev uforandret

s. 28
B. Mellemsÿstemet, som afleder Vandet fra Brÿggeri- og Maltgjöreribÿgningerne med deres Omgivelser.-
Dette bestaar af 2 Dele, nelig:
1 Maltkjeldercloaken, paa hosstaaende Tegning angivet ved Linien -.-.-.-.-.-.-.-.-. og
2 Overfladecloaken som er angivet ved---------------------
Begge Ledninger forenes i Karret No. 1
1. Kjeldercloaken begÿnder i Maltkjelderen ved a, gaaer (4" glaserede Rör) under Stöbkummerne Kjeldergulvet og Varmekammerne og videre under Gaardspladsen som 6" Rör til b, hvor den bestaaer af 6" Rör (Stöbejernsrör) Fra A2 til c ere 1860 beskÿttede af et Slags Tag af Tömmer og Planker mod Forstyrrelse, hvis Jordmassen endnu skulde vedblive at sætte sig. Ledningerne gaaer gjennem Toppen af Forkjeldernes Hvælving, hvor den er stöbt tæt med Cement udrört i Vandglas, trækker sig derpaa hen paa den nordre Side af Hvælvingen over Lagerkjelder 9 og gjennem Iisbeholderen, hvor den er omgivet af Tÿk Muurværk og gaaer endelig fra d til e gjennem et ikke tilkastet Galleri til Samlingskarret Nr. 1.
2. Overfladecloaken begÿnder ved f, f' og f'', hvilke Ledninger optage Vandet fra de 3 överste Stöbkummer, Brÿggeriet, Skylleporten, Dampkjedlen, Waterclosets og Pissoirs, samt fra Tagene og Gaardspladsene. Den bestaaer af 6" gls: Rör indtager (overstreget) Strækningen, f. g, som er 4" (6 skrevet oveni med blyant). Indtil Foreningspunctet h er Faldet omtrent 1:90, men fra h til c er Faldet meget stærkt. Ved c udmunder Cloaken i Karret No 1.
Fra dette Kar til Karret No. 2 (Planen p 31:) er der et Overfaldsaflöb i et 6" Rör, k, som gaaer under Stalden og modtager Skÿllevandet fra denne.-
I margen med blyant under Tegningen: NB Ledningen b til e er .... af stöbte 6" Jernrör, sammenstöbte med blÿ, men forövrigt uforandret hvad beliggenheden angaaer.
s. 29

Tegning.

s. 30
Fra Bunden af Karret N0 1 gaaer en 4" Ledning lll som ved m modtager Aflöbet fra Bunden af Karret No 2, gaaer under Cokeshuset og videre langs den östre Side af Vadskehuset indtil den ved N forenes med den 4" Ledning fra Kjökkengaarden og Vadskehuset q, p, o, n. x) herfra 6"Den samlede Ledning l x) gaaer nu i sÿdöstlig Retning under Græsplainen, hvor den ved r modtager Aflöbet fra Vaaningshuset og fortsættes derefter bestandig 6" Rör, under Haven indtil den (paa Planen        ) nærved dennes östlige Ende gaaer ind i det 6 " sÿdlige Sÿstem.-
Vaaningshusets Kloak (4" Rör) modtager ved N og t Vandet fra Buffet og Kjökken, ved X og Y fra alle Hustets Etager og ved v o w fra Tagrenden.
Disse Ledninger samledes i den murede Kasse s, fra hvis Bund Aflöbet s r föres til Hovedledningen l.- Fra Kassen s gaaer u 8" Höide over Bunden en 6" Sikkerheds ledning ZZZ som ved Z' optager et lignende Sikkerheds aflöb fra Kassen O og ved O" modtager t Aflöb fra Sænkkassen aa i den ÿdre Kjökkengaard, hvorefter den ved Æ udmunder i Gröften.-
Fra den östre Ende af Löngangen förer en 2" Drainsledning B Overfladevandet til Kassen A, hvorfra en 4" Kloakledning C gaaer til D og videre i en 6" Ledning til E og H, hvor den udmunder i Kjökkengaarden. Ved D og E ere Udlöb fra Gaardspladsen og /ved F og G ere smaae Sidegrene fra Tagrörene.)
Fra H gaaer under JOrden en 2" Ledning til q.-
I margen med blyant: Mellem Tulipantræet og Hængepilen ud til Jernbanegröftens Trærende. Den gl 4" Ledning langs med ...Haven blev afbrudt, men ligger endnu og virker som Drainsledning.
Den 6" Kloak ZZ er senere forlænget (under den tilstödende Gröft ned til Maskinhuset hvor den nu udmunder i Gröften

Fra den östre Ende af Löngangen förer en  4" (2" overstreget) drainsledning B Overfladevandet til Kassen A, hvorfra en 4" Kloakledning C gaaer til D og videre i en 6" Ledning til E og H, hvor den udmunder i Kjökkengaarden. Ved D og E ere Indlöb fra Gaardspladsen og (ved F og G ere smaae Sidegrene fra Tagrörene.)
Fra H gaaer under Jorden en 4" (2" overstreget) muret Ledning til q
s. 31

Röret C er nu fört fra N:1 til en Sandkasse no. 3 og derfra udenfor Staldens Nordside i    Al Afstand fra denne til  ? (no. 2 ?) eller til m ?

der er nu endvidere en Hovedledning fra m til q hvorved m, l, n tjener som reserveledning

s. 32
C. Det nordlige Kloaksystem, som afleder Vandet fra de dÿbe Lagerkjeldere.
Dette bestaar helt igjennem af 6" glaserede Rör og begÿnder ved Sandkassen a i den sÿdlige Ende af Forkjelderen, gaaer ved b igjennem endnu en Sandkasse, modtager derefter ved c c c Spildevandet igjennem Vandlaase og gaaer ved d igjennem en Sandkasse (bestemt til derfra den udenfor Kjelderen liggende Deel af Ledningen), hvorpaa den ved f udenunder Gröften ved den nordlige Grændse af Carlsbergs Grund.-
Igjennem hele Forkjelderen gaaer der en 3 à 4" Drainsledning, som modtager 2 à 3 Drainsrör fra samtlige Lagerkjeldere i c 2½ ' Dÿbde under Gulvet. Drainsvandet fra Afdelingerne 5-12 har Aflöb gjennem den 6" Kloakledning g h x) fra denne Ledning er ved c fört et 2" Jernrör op over Jorden for at kunne udskÿlle Ledningen. Fra g har Forkjelder-Drainsledningen en ubetÿdelig Stigning til henimod no 13, og derfra atter Fald til e, hvor den gaaer ind i en skraatopad vendt Sidetud paa Hovedcloakledningen.
Da Undergrunden under Kjelderne No 5-15 udelukkende bestaaer af fast Leer, bestaaer Drainsvandet kun af det fra Iisbeholderen kommende Vand, samt hvad der ved Gulvenes Vadskning kan sive ned i det 2½ ' tÿkke Sandlag, som er anbragt under Gulvet for at holde dette tört.
I Kjelderen no 16, som ved begge Ender har et vandholdigt Gruuslag under sig, er langs Kloakledningens Underkant lagt en særskilt 2" Drainsledning, som begÿnder i Forkjelderen ved e og udmunder ved f i Skjelgröften-
s. 33
øverst tegning under hvilken der står skrevet med blyant:

Under Iismagazinet ligger 2 Stg 6 " Cloakledninger, som begÿnder ved k, hvor der er Nedlöb for det smeltede Vand fra Opheisningen. Endvidere Nedlöb i Bröndene l m og o. Den ene Ledning k m o fortsatte gjennem No 17 ved Rensebrönden ved/mod q og s.- Den anden gaaer fra l n gjennem No 18 ved Rensebrönd ved p og r, hvorfra den gaaer i en skraa Linie til lidt Vest for s, hvorfra den samlede Ledning gaaer til c.
Drainvandet fra hele den vestlige Ende af Iismagazinet föres til 2 Drainsledninger som ligge lige ved Siden af de 2 nævnte Cloakledninger og samles ved s, hvorfra den saaledes samlede Drainsledning föres til e

s. 34, 35, 36, 37 er ubeskrevne

s. 38
Vandledningerne.

Der var indtil 1867 4 brönde.- No 1 i Forgaarden   Al dÿb; No 2 i Mellemgaarden  Al Dÿb, No 3 i Haven 14 Al dÿb og No 4, i Forbindelse med No 3, er 24 Al dÿb.
De 3 förste ere bÿggede i 1847-1848 af svært Tömmer (No 1 er udmuret mellem Tömmeret) og staae i et Flÿdsandslag, der ligger ovenpaa det blaagraae Leer. No 1 naar helt ned til Leret med det ene Hjörne. I Bunden af No 3 er boret Hul, 5" i Diam, ned til det vandförende Gruuslag paa Saltholmskalken; Hullet udforet med Smedejerns-Drivrör et stÿkke ned i Leret.- No 4 er bÿgget i 1854 eller 1855 af Kridtsteen, romersk Cement med buede Sider af hosstaaende Form. - ab, ac, bd og cd ere 5 Al à 5 Al 6" e f og g h ere 5' 15" à 5' 17" .- Bröndens Fladerum er altsaa c 11 x 11 ' = c 120 kvadrat Fod.- I dens Bund, der bestaaer af det faste blaagraa Ler, er boret 2 Huller, 5" i Diameter, og 8 Al dÿbt. Disse Borehuller gaae i de förste 4 à 4½ Al gjennem Leret, derpaa gjennem c ½ Al blöd Kalk.- Kridt eller Liimsteen, gjennemskære derpaa i 5 Al's Dÿbde det vandförende Gruuslag af knap ½ Al Tÿkkelse og förer derpaa endnu c 3 Al ned i Saltholmskalken uden at træffe paa flere Gruuslag.-
Fra Pumperne i Brönden No 3 drives Vandet gjennem Ledningen a op til Bryggeriet. Paa Stigeröret fra den nederste Pumpe er anbragt en Afspærringsventil, hvorfra at 2", trukket Rör förer til Springvandet i Parken (I margen tilføjet:"forandret i 1876").-
Stigerörene fra begge Pumper gaa (i margen tilføjet) nu formede inden i Brönden til et 3" Rör gjennem Bröndens Væg, böie derpaa mod Vest, hvorpaa det (herfra overstreget) lidt forbi hjörnet af Maskinhuset forenes med et gaffeldannet Rör (tegning) til som en 3 " Stöbejerns Ledning, (sammenstöbt med Blÿ, udfört af Heegaard) a. a a. Plan p 39).

 
s. 39
Suge- og Stigerør fra Brønden til Vandbeholderne. Ledninger fra Vandbeholderne til Taphanerne

s. 40
Det meste af den oprindelige tekst på denne side er overstreget med blyant, og i margen er tilføjet med blyant "forandret efter Branden". Under overstregningerne står:

Ved c, udfor Lagerbygningen, er anbragt en Brandhane x) ligeledes ved c ved Hjörnet af Aspargesbedet
Ved d stiger Vandet gjennem en Contraventil op til Vandbeholderne og naar disse ere fulde, aabnes en nedadgaaende Ventil, hvorigjennem Vandet ledes ned i Sugeröret e e fra Bröndene no. 1 og 2, som ogsaa paa denne Maade kunne forsÿnes rigeligt (med, red. ) Vand, for at benÿttes som Reservoir til Brug ved Nattebrÿgning.- I Forbindelse med Suger¨rene e e fra Bröndene no 1 og No 2 staaer Pumpen f, der drives af den store Maskine NB En ældre Ledning af stöbte 2" Rör fra Brönden No 3 til Brönden No 2 er opgivet, efter at Ledningen a a var lagt. 


Vandledninger under Jorden fra Beholderen til Taphanerne

I Kjelderrummet (overstreget og erstattet med Brÿggeriets Hjörne) udgaaer fra Vandledningen en Arm g g af 1" trukne Rör F) som förer til Hovedbÿgningen og gaaer ind i Malkekjelderen og derfra under Gulvet hen til Kjökkenet og videre til Vadskehuset.- (i margen er tilføjet F: Denne Ledning er i 1865 opgivet indtil Malkekjelderen og Armen g g  er fört i en skraa Retning til Taphanerne foran Perronen, hvor den nÿe Skÿlleplads anlægges. Parallelt med denne Ledning er i 12" Afstand fört et Rör til varmt vand og et Damprör til Skÿllepladsen. Denne Ledning til Skÿllepladsen er senere opgivet og alle Ledninger til denne Plads föres nu over Jorden.

Fra samme Sted i Kjedelrummet gaaer en anden Arm af 1" Rör under Skÿlleporten, gjennem den mörke Portkjelder til Gjæringskjelderne.
Fremdeles udgaaer fra Kjelderrummet (overstreget) Brÿggeriet en anden Ledning af 2" stöbte Rör h h til Hovedbÿgningen med Aftapningshane ved i, hvor den træder i directe Forbindelse med Hovedledningerne som tidligere kom fra g g
x) i margen: fra i er Huusledningens Hovedrör 2" fört gjennem Strÿgestuen ud i Væxthuset med Brandhane ved den sÿdvestlige Udgangsdör og med Sidegrene til Fontainen i Væxthuset og til Pompeji.

Ved k udgaaer fra Ledningen h h en Arm af 2" stöbte Rör, l l, tiol Drivhuset med Taphaner ved m og n.
Fra Kjelderen under Köllerne udgaaer en Ledning af 1 " trukne Rör, o o , som ved p nedsender et lodret Rör af samme Diameter til Forkjelderen og derpaa gaaer videre, bestandig i samme Afstand fra Lagerbÿgningens Nordside, indtil den har passeret Perronen

s. 41
 
mod Øst, hvorpaa den gaaer i en skraa Retning under Dosseringen til Hjörnet af Staldkarlens Kammer, derpaa under dette til Foderkassen og Höeröret, hvor den afsender 2 Arme til Taphanerne q q i Stalden. NB (i margen) En ældre Ledning til Stalden fra q q er apspærret i Enden, som ligger under Vognremissen
Ledningen til Gl. Lagerbÿgning er i 1875 lagt gjennem Gangen ved Folkekammer

_______________


Senere Forandringer

1867
Da Brönden i Mellemgaarden kun gav ubetÿdeligt Vand, blev den opgivet og fÿldt med Muurgruus fra de brændte Bÿgninger.
Stigröret fra Pumperne i Havebrönden no 3 blev i Anledning af Brÿggeri-Localets Forandring efter Branden fört fra Punctet D (pag 39 ) i horizontal Retning under Mæskekjedlen til den "hemmeligsfulde Gang" (den tidligere Rögcanal) som fra Sÿd til Nord gaaer under Urtkjedlen, Gjennemkjörselen og Maskinrummet, hvor Stigeröret gaaer lodret op og udsender en Sidegreen med Hane til den store Cistern af    Cub Fods Indhold og fremdeles stiger til de överste Etager med Sidegrene og Haner til Vandbeholderen paa Lofterne i 2 Etager.
I Margen: Cisternernes Udskÿllingsventil er forbundet med et Aflöbsrör langs Dampmaskinens Fundament og under den skraa Gang til Cloakledningens Samlingskasse a (pag 26.)
Den dobbeltvirkende 4" Pumpe, som drives af den store Dampmaskine og som nu fik Plads i Trapperummet sættes ud af Forbindelse med Brönden i Forgaarden No 1 (Brönden No 2 var, som ovenfor bemærket, opgivet) og denne Pumpe benÿttes nu alene til at löfte Vandet fra Cisternerne til de forskjellige Vandbeholdere paa Lofterne og til at tjene som Spröiter i Ildebrandstilfælde ved Hjælp af Brandhanen i Trapperummets forskjellige Etager.-

I Maskinrummet anbragtets et Forbindelsesrör med Hane mellem Stigeröret fra Pumperne i Brönden No. 3 og Aflöbsrörene fra Vandbeholderen for at kunne forsÿne Brandhanerne c c paa Stigröret a med Vand fra Beholderen, naar Pumpen i Haven ikke er i G.ang

s. 42

Til Brug i Ildebrandstilfælde anbragtes i Forbindelse med Maskinens Hovedaxe en 12" Damppumpe med 4" Brandhane i Trapperummets nederste og överste Etager samt Sideledning med Ventiler til Vandbeholderen og endvidere med en 4" Ledning med Brandhane til Pladsen ved Begeskuret.
Denne Damppumpe tager Vandet fra den store Cisterne.
Brönden No. 1 i Forgaarden tabte i 1868 den förste Deel af Vandtilströmningen, formodentlig som Fölge af at en Leerrevle, som havde opstemmet det fra Söndermarken kommende Vand, blev gjennemgravet, ved Anlægget af den dÿbe Iisbeholder, hvorved dette Vand blev afledet gjennem Drainsledningerne som gaae fra det nordreste Hjörne af Iisbeholderen op under denne og Lagerkjelderen no 17 til Kjelder Cloaken.
Sugeröret fra nævnte Brönd No 1 til Gangen under Brÿggeriet blev nu forlænget og sat i Forbindelse med en Rotativpumpe som först anbragtes i Brÿggeriet men senere blev flÿttet til Kjelderen under Gjennemkjörselsporten, hvor den benÿttes til at udskÿlle Gjæringskjelderne

Brönden No 4. Da vandmængden i denne Brönd i Vinteren 1868-69 kjendelig var aftagen, hvilket antages at hidröre fra at Borehullerne ved Udvaskning af Sand var tildeels forstoppede, blev der i 1869 boret et jnÿt Hul af 5" Diameter mellem de 2 ældre, hvilket förtes 63 Fod dÿbt fra Brönden Bund gjennem forskjellige Lag af haard Kalk og Flintknuder, hvorved den constante Vandstand i Brönden hver Morgen, naar Brÿggeri og Maltgjöreri var i fuld Gang atter steg til 15 Alen og naar Arbeidet hvilede til 17 Alen

s. 43
Aflöbsrörene fra Vandbeholderne paa Lofterne.

s. 44 er ubeskrevet

s. 45 (upag.)

1878. Ny Vandledning fra Havebrønden No. 3 og 4.
I November 1878 blev lagt en ny 4" Vandledning, som sattes i Forbindelse med Tangye-Damppumpen og tillige med 3 Gangs Pumpen. Da disse Forbindelser ere synlige i Brøndens Maskinhuus, behøve de ikke at beskrives.
Den nye 4" Ledning gaaer (i 4' Dybde) med en jævn Krumning ind under Udkanten af den store Græsplaine den gaaer ind und Græsplainen i... Fods Afstand fra det underjordiske Maskinrum, holder sig i en Afstand af ...Fod fra Robinia... Fod fra Tulipantræet,... Fod fra Magnolia,...Fod fra Taxus hibernica. Ledningens største afstand fra Gangen er...Fod den forlader Græsplainen...Fod fra Maskinrummet, bøier ind til Vaskhuusmuren i...Fods Afstand fra Hovedbygningen. Den gaaer derpaa i en skraa Retning under Vaskehuset til Døren, føres derefter jævnt stigende parallelt med Hovedbygningen under Forstuen, og under Kjøkkengaarden, stiger op over Jorden under Trappen og gaaer gjennem Kridtsteensmuren ...Fod under Fortaget, passerer tæt Syd for en Junction af Cloaken og udsender lidt derfra en Sidegreen mod Nord til en Brandhane i Randen af Bouskettet. Den passerer den nordlige Rand af Græsplainen i Gaarden 26'/2 Fod fra Midten af Stalden og 25' fra Piedestalen med Gladiateur, bøier derefter hen til nordlige Rand af Nedkjørselen tæt op til Borduestenene, passerer Pyramide-Poplen i 4' 8" Afstand, udsender i en Afstand af 8' 3" Vest for samme Træ en Sidegreen mod Syd, bestemt til Iisapparatet, og gaaer derefter i en lige Linie i Retning mod Midten af Pillen paa Nordsiden af Gjennemkjørselen, dreier derefter mod Nord under Fortaget...Fod fra Muren.
NB. Ledningens Dybde under Gaardspladsen og Opkjørselen er 3 à 3½'. Den ligger saaledes over den 2" støbte Huusledning for Vand. pag - og den 1½" Gasledning til Hovedbygningen. Begge dybe Ledninger bleve synlige ved Pyramide-Poplen og ved Sidegrenen til Iismaskinerne.


 

Archive Reference: CM 331, Kasse med notesboger modt. fra Mus.