Back to the menu
1866-09-11
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1866-09-11
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Education;
Comments: A very paternal letter to Carl about he importance of learning physics and chemestry. About how to behave in a brewery.
Transcription:
Emneord: Uddannelse;
Attachments: 1866-09-11 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: Faderligt brev om vigtigheden af at Carl lærer fysik og kemi. Om vigtigheden af at kunne begå sig.
Transskribering:

D 11 th September 1866

Kjære Carl!
Det var paa den höie Tid at dit Brev fra Quimper ankom i Fredags, thi din Moder var begÿndt at blive meget urolig over at der var hengaaet 10 Dage siden vi hörte fra Dig, uagtet jeg beroligede hende med, at dette næsten var uundgaaeligt naar man var paa Reise.- At dit Brev derfor var dobbelt kjærkommen behöver jeg ikke at sige, ihvorvel det ikke indeholdt Sÿnderligt af Interesse for hende undtagen Dét, at Du havde havt det godt paa Reisen. Mig interesserer dine Bemærkninger om Bÿgningsstilen naturligviis mget, om jeg ikke har alle Detaillerne i saa frisk Minde, at jeg overalt "kan være med".- Ogssa jeg havde derfor gjerne seet noget mere om Dig selv, om dine Vandringer og om de Indtrÿk Du har modtaget i forskjellige Retninger, thi jeg antager da ikke - hvad Dit Brev let kunde give anledning til - at Architecturen er det  Eneste, der har beskjæftiget din Tanke og dit Sind. Mindst tilfredsstillende hos os er dog din uforbeholdende Tilstaaelse om at Menneskene interesserer Dig saa lidet, thi dette vidner om at min Frÿgt for enensigig eller skjæv Retning i din Udvikling er altfor begrundet og at det vistnok vil kræve megen Tid og megen Opmærksomhed paa Dig selv, at faae denne store Mangel rettet.- Jeg kan ikke noksom
s. 2
anbefale Dig, at rette dit Blik mod Meneskelivet og at bestræbe Dig for at træde i nærmere Vexelvirkning dermed, thi kun dermed kan din Aand beriges og vækkes til fÿldigt Liv; uden den bliver Du tung og kjedelig og vil, tidligere eller senere, komme til at föle, at dit Liv har været forfeilet i sin Udvikling.-- Nu vil du jo snart forlade Paris og komme til at befinde Dig ene blandt Fremmede i Strasbourg og dér, hvor Du er henviist til Dig selv, antager jeg at Trangen til at slutte Dig til Mennesker af sig selv vil gjöre sig gjældende. Jeg bör maaskee helst nu undlade, efter gammel Vane at tænke for Dig og overlade til Dig selv at finde og vælge din Vei, men nogle Antÿdninger til din nærmere Overveielse vil jeg dog meddele.- Jeg antager at Bourgeois vil raade Dig til at gaae til October at gaae til Strasbourg for at lære Brÿggeriet.- Der gives mange större og gode Brÿggerier der, af hvilke han dog særlig anbefalede mig de 2, som jeg besögte, Hatt's og Schützenberger's, som begge ere fortræffelige; om andre kan jeg derfor ikke tale.- Forudsat at Du kommertil at vælge mellem disse 2, antager jeg at Du först vil, besöge dem begge, med hilsen fra Bourgeois og fra mig og gjöre forelöbigt Bekjendtskab
s. 3
med Mændene og deres Sönner, som sandsÿnligviis ville före Dig omkring. (Husk paa at jeg har omtalt Dig som Chemiker af den polÿtechniske Skole.) Du vil da maaskee kunne skjönne, hvor Du helst bör söge at faae Adgang til at "studere" Brÿggeriet. Schützenberger var henrÿkt over
min Beslutning at lade Dig blive en grundig Chemiker og kom mig med sÿdtydsk Gemÿtlighed imöde. Det samme jevne, men noget simple Præg havde hans Familie, som er aldeles tÿdsk.- Den gamle Hatt (d.v.s.) kun gammel gammel i Modsætning til Sönnen) havde öiensÿnligt mere Dannelse og talte Fransk:- Med Sönnen (lidt ÿngre end Du) som förte mig omkring talte jeg tÿdsk (med lille red.) og han svarede i samme Sprog, men han taler vistnok ligesaagjerne Fransk. Det var en meget elskværdig ung Mand. Familien saa jeg ikke. Maaskee kan Bourgeois forud give Dig nogen Oplÿsning om Familieforholdene for de Forskjellige Brÿggere, om Sproget de tale, osv. Naar Du da har orienteret Dig og seet hvor du helst vil være, haaber jeg, at der med Bourgeois' Anbefaling ikke vil möde ("Dig" tilføjer fru Kristof, red.) nogen Vanskelighed ved at gaae og studere Brÿggeriets Praxis, men for at Du kan komme i det önskelige Forhold til Familierne
s. 4
gjælder det om, at Du strax fra Begÿndelsen gjör Indtrÿk af en dannet og beleven ung Mand.- Du maa "nedlade" Dig til at sige Smigerier, sige, at din Fader har admiré deres udmærkede Brÿggerie og anbefalet Dig dette fremfor alle de andre jeg har seet i forskjellige Lande og at jeg
ikke noksom har kunnet prise den elskværdige Fore-kommenhed jeg har mödt der; at jeg glæder mig til engang atter at besöge dem; osv.-
At Du vil deltage i de forskjellige Arbeider er en Selvfölge, men Du maae dertil anskaffe en egen Arbeidsdragt, (ikke bruge en gammel forslidt Frakke, Vest og Buxer), og söge at faae Plads til Arbeidsdragten paa Bryggeriet, saa at Du udenfor Arbeidstiden kan vise Dig proper og ziirlig.
Naar Du en föie Tid har gaaet stadigt med Arbeidet i Brÿggeriet, tvivler jeg paa, at Du vil finde det hensigts-mæssigt at anvende hele din Tid paa denne Maade og at Du vil föle Trang til, ja Nödvendigheden af, at opfriske din Chemie og Phÿsik, hvortil jeg troer der vil være Leilighed i
Strasbourg, hvor der (er, red.) et slags Universitet, der bl.A. indbefatter en videnskabelig Læreanstalt i Chemie : école superieure de Pharmacie, altsaa vistnok et godt Laboratorium.
s. 5
Herom vil jeg raade Dig strax ved Ankomsten til Strasbourg at söge Oplÿsning, da der muligt er visse Formaliteter at iagtage for udlændinges Optagelse.- Uheldigvis ligger alle de nÿe og större Brÿggerier uden for Bÿen i en ikke ganske ringe Afstand (de ældre Brÿggergaarde, hvor Eieren sædvanligt Boe, inde i Bÿen, bruges kun som Udsalgssteder). Du maae altsaa nödvendigviis tage Bopæl derude i Nærheden og vil saaledes have en lang Vei til Læreanstalterne i Bÿen.- Kunde Du i Strasbourg finde en Brÿgger, der som Velten i Marseille, selv er Chemiker og har
et lille Laboratorium, var det naturligvis det bedste, men en saadan findes næppe endnu.- Dersom Du kunde give Impulsen til at en Sön i det Huus Du kommer fulgte dit Exempel, vilde det være særdeles heldigt og behageligt for Dig, han vilde bedre end Du i Förstningen kan, være
istand til at bedömme hvilke Analÿser og Experimenter der vilde være mest lærerige for Dig som Brÿgger.- Da det nu er paa Tiden at Du bliver Brÿgger heel og holdent, tör jeg ikke tilraade Dig at dele din Opmærksomhed ved at tage undervisning i Fransk, hvortil Du jo vistnok endnu
trænger, men naar Du stadigt taler
s. 6
Fransk, vil dette jo ogsaa hjælpe godt, i Forbindelse med at Du i ledige Timer skriver Stile paa egen Haand.- Muligt kunde Du udvexle Kundskaber i Chemie og i Fransk med en Brÿggersön.- Dog nu gaaer jeg atter for vidt og glemmer at jeg burde overlade til Dig selv at udfinde den rette
Maade at anvende Tiden og ordne din Virksomhed. Altsaa basta.-
Jeg har tövet til idag med at skrive for at kunne meddele Dig Udfaldet förste Brÿggeriforsög i det nÿe Apparat til Dampbrÿgning hvilket blev foretaget igaar. Det var særdeles tilfredsstillende. Alt gik fuldkommen regelmæssigt og paa nogle Ubetÿdeligheder nær vare alle de enkelte Dele i
complet Stand og Hensigtssvarende.
Jeg havde næret nogen Frÿgt for at Ophedningen navnlig af det kolde Vand og den förste Tÿkmæskning til Koghede skulde tage længere Tid end forhen ved Ildens directe Virkning, men tværtimod gik det hurtigere nu med Dampens Varme. Ogsaa viste mine Dampkjedler sig mere end
tilstrækkelige til at forsÿne Kogeapparatet i Forbindelse med Dampmaskinen.- Det franske Mæskekar var ogsaa i Brug og er nu baade tæt og i det hele tilfredsstillende, men
s. 7
det har kostet endeel Arbeide her paa Stedet og er derved, inclusive Told og Fragt blevet noget dÿrere end det danske.- Havde Carpentier kunnet sende Karret helt færdigt, vilde Prisen have været omtrent ens for begge.- Min Dampbrÿggerkjedel er ganske af samme Form som den
gamle, en liggende Cylinder af 2 Al 21" Diameter og 6 1/4  Al længde, af Kobber, den överste Halvdeel og de bugede Endebunde c 2 Linier tÿkke men den underste Halvdeel af Cÿlinderen, hvorpaa Dampen virker 6 ½ Linie tÿk. Denne nederste Halvdeel er omgivet af en Enveloppe af
Smedejernsplade.-Brÿggerkjedlen er som Du veed, damptæt lukket og jeg kan koge deri med indtil 1 Atmosphæres Trÿk. Jeg vil nu forsöge Kogning med noget Trÿk dog næppe med en heel Atmosphære.- Ogsaa vil jeg forsöge en Methode, jeg saa hos Velten, der dog kun er en
Modification af det baierske Princip.
Jeg har havt saameget at tage vare, at jeg ikke har faaet skrevet til Velten for at afkjöbe ham hans Opfindelse, som han har taget Patent paa, men jeg agter at gjöre det, skjöndt det næppe vil have andet end theoretisk Interesse for mig. Hvad Forholdet mellem dansk og fransk Maal
angaaer, behöver jeg
s.8
kun at sige at en Cubikfod dansk = 32 Potter;
en dansk Korntönde = 4½ Cubfod =144 Potter
en dansk Øltönde = 4 1/4 Cubfod =136 Potter
1 Cubikfod Vand veier 62 pund (pundtegn, red.)
En Pot Vand veier 1 Pund 30 Lod                            ved 4 grader R
En fransk Litre Vand veier 1 Kilogram = 2 pund
Altsaa er 62 Litre = 64 Potter
En Hectolitre altsaa liig  103,226 danske Potter.
____________________________________________________________________
Hermed maa jeg slutte.- Jeg skal op i Brÿggeriet og se om de nÿe Stöbkar ere tætte, osv, og saa skal jeg ind til Bÿen til min franske Lærer.- Det kniber med at finde rede i de franske Negationer i Hovedsætninger og Bisætninger, bekræftende, spörgende, benægtende spörgende 
osv, men det gaaer dog fremad.
Lev vel! Lad mig nu snart höre hvilke Planer Du har og hvorledes Du tænker at udföre dem, saa vil jeg herefter beflitte mig paa ikke at tænke saameget forud for Dig.
Din hengivne Jacobsen
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1