Back to the menu
1866-09-24
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1866-09-24
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Education; Carlsberg; Brewery tecnology;
Comments: About brewing techniques and Carl's childhood and upbringing.
Transcription:
Emneord: Opdragelse; Carlsberg; bryggeriteknologi;
Attachments: 1866-09-24 brev til Carl u. afslutning, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: Om bryggeriteknik og Carls opvækst og opdragelse.
Transskribering:
Mandag Aften d 24 Septbr
Kjære Carl!
Först maa jeg besvare det Spörgsmaal, hvormed Du begÿnder dit sidste Brev, om Kobberets Tÿkkelse i Kjedlen, hvilket Du rigtignok som éléve de l'ècole polyte.. selv maa kunne besvare.- Det er for at modstaae Dampens Trÿk, der i Damp Kjedlen er 3-4 Atmosphærer og som i Enveloppen om Brÿggerkjedlen kan stige til næsten samme Höide, naar Damphanen aabnes heelt (hvilket vel ikke behöves og derfor ikke heller forsætlig anvendes, men som let kan skee ved Uagtsomhed). Du veed at Kobber er seigere end Jern, men mere blödt og derfor vel er stærkere end dette til at modstaae Trÿk indvendig fra, men svagere til at modstaae - i rund Form - et Trÿk udvendig fra.- Boucherots Kobberkjedel er i Dampkammeret 10 à 12 m/m tÿk, men den er halv kugelformet, altsaa af större Modstandsevne end min, der er cÿlindrisk, med 12' lange Sider, derfor har jeg gjort min 14 eller 15 m/m, hvortil jeg endvidere blev ledet ved
s. 2
en bedrövelig Erfaring for ikke længe siden i et Damp-Raffinaderie, hvor en noget mindre tÿk Kobberkjedel var bleven trÿkket ind af Dampens Trÿk.- Jeg frÿgtede for at denne store Tÿkelse skulde forsinke Opvarmningen, men det er aldeles ikke at mærke og jeg har saaledes al Grund til at være tilfreds dermed. Hvad Bourgeois har sagtom Schülzenberger bekræfter hvad jeg troede at mærke hos ham, strax da jeg kom förste Gang.- Siden talte han derimod meget uforbeholdent i det Hele og overordentlig forekommende, men da han ikke senere tilböd at vise mig de Apparater eller Experimenter, som han ved mit förste Besög gjorde til en Hemmelighed, vilde jeg ikke være paatrængende.- Du kan imidlertid godt besöge ham og bede ham om at see Brÿggeriet, för Du har sögt Plads i et andet Brÿggerie, men naar dette er skeet,
lader man dig næppe see Noget i andre Brÿggerier paa samme Sted af Frÿgt for at Du skal meddele det til Deres Concurrenter. Saalænge Du ikke er mere fortrolig med Brÿggeriet, vil et sligt Besög maaskee ikke være Dig til sÿnderlig Nÿtte
s. 3
og det er maaske derfor bedst at Du lader det være og kun gaaer til dem, Du helst vil være hos.- Glem dog ikke at spörge Bourgeois, om der er andre Brÿggere i Strasbourg and Hatt til hvem han i fornödent Fald kunde anbefale Dig. Jeg har ikke tænkt mig Muligheden af, at Du ikke skulde faae Adgang til et större Brÿggerie i Strasbourg.- I en lille Landsbÿ vilde det være meget kjedeligt og i Marseille er der jo endnu Cholera, hvor vi for Tiden vilde være meget urolige for Dig. I saa Fald, maatte Du vistnok helst gaae til München til G Sedlmayr allerförst, thi hans Anbefaling vil sikkert skaffe Dig Adgang, og eventuelt Ansættelse, overalt i Tÿdskland og vel endog i Frankrig.-
Det var aldeles ikke min Hensigt at anke over, at Du i de foregaaende Breve talte saa meget om Architectur, thi dine Bemærkninger vidner om et opmærksomt Øie og en udviklet Sands som glædede mig, men den udelukkende Dvælen ved denne Gjenstand lod os kun see Dig og din Færden i denne ene Retning og dette var et Savn for os som i Tankerne fölge Dig paa alle dine Veie.
s. 4
Jeg vilde ogsaa gjerne have seet - som en Pröve paa din Stiil - en livlig Fremstilling af en eller anden Episode af din Reise, hvorved din Phantasie kunde faae Leilighed til at vise sig selvvirksom.- Jeg troer at dette er en Retning, hvori Du trænger til Udvikling ved Øvelse og hvor gives der en bedre Anledning end denne?
I Forbindelse hermed stod min anden Bemærkning om at söge Mennesker.- Du har ganske Ret i, at der for at slutte sig nöie og inderligt til et Menneske kræves en længere Omgang, foruden meget andet; det er en selvfölge; men jeg har, naar jeg talte om Reisen, kun tænkt paa de flÿgtige Bekjendtskaber eller Beröringer, hvis Betÿdning jeg ikke troer at Du rigtig fatter.- Pröv engang om fölgende Tankegang er rigtig.- Menneskene som saadanne, ere idetmindste ligesaa interessante Objecter for Betragtninger som Naturen og Kunsten; de bör derfor, allerede som blotte Objecter, ikke forsömmes. Men de ere tillige Subjecter og faa derved en forhöiet Interesse og Betÿdning, thi de besidde næsten Alle Noget, som vi selv savne, eller rettere, kun besidde som en Spire, der ved dem kan befrugtes og vækkes til Liv.
s. 5
Ligesom Technikeren overalt er og bör være opmærksom paa ethvert Fortrin, enhver Nuance i Apparat og Methode, som forekommer ham anbefalelsesværdig, og ikke forsmaaer selv de mindste Bidrag fra iövrigt ubetÿdelige Etablissements, saaledes bör Mennesket, i sit eget Væsens Interesse og Tjeneste, overalt være opmærksom og tilegne sig, hvad han trænger til og kan have Gavn af, af dét han finder hos Andre.- Herom ville Alle vistnok være enige; men nu Begrændsningen? Hvad trænger jeg til? Hvad kan jeg have Gavn af ? bör jeg beflitte mig paa Noget, hvortil jeg öiensÿnligt ikke har Anlæg og endnu mindre Tilböielighed? Jeg kan dog ikke omskabe mig til Noget Andet end det jeg er og det vil jeg ikke heller, selv om jeg kunde. osv
____________________________________________________
Saaledes omtrent vil et ungt Menneske spörge eller svare mig; ikke sandt? Men tillod saa mig at spörge: Er det saa afgjordt, at Du ikke har Anlæg til dette eller hiint?
s. 6
Er det Naturanlæg eller Opdragelse og Exempel der har vakt og udviklet din Sands for den classiske og nordiske Oldtid, for Poesie, for Kunst og Musik?- Jeg troer snarest det Sidste, thi Du har i alle disse Retninger kun aabenbaret Modtagelighed, Evne til at tilegne Dig, men ikke noget Anlæg til Selvvirksomhed. Det samme gjælder tildeels om dine Studiers Retning. Og omvendt er det ingenlunde Mangel paa Naturanlæg, men meget mere Mangler i de Forhold hvorunder Du har levet og er udviklet, naar Du savner endeel af den Hensÿnsfuldhed, Mildhed, Artighed, Delicatesse, for ikke at tale om Elegance, i Omgang med Andre, som det sociale Liv fordrer og ikke kan undvære.- Ligesaalidt er det alene Mangel i dine Anlæg, men idetmindste for en stor Deel Mangel i den Veiledning og Exempel jeg har kunnet give Dig, naar Du savner Humor, let og uskÿldig Spög i en fiin Form; Lethed i at ordne og maneuvrere med dine Tanker; Hurtighed til at gribe et Indfald og Bevægelighed i Phantasien til at forsÿne Dig dermed, osv, osv.
troer Du ikke,, at Du vilde, og ogsaa kunde, have tilegnet Dig i alt fald Mere af alt dette,
s. 7
dersom Du havde været opdraget fra Barndommen i et Huus, hvor disse Egenskaber hörte hjemme? Og naar det altsaa ikke er noget for Dig Eiendommeligt, men Noget som ÿdre Tilfældigheder have berövet Dig, bör Du da ikke söge at raade Bod derpaa?-
Eller er Du maaskee saa tilfreds med Dig selv, at Du ikke vil stræbe efter mere? Eller anseer Du det, som Du savner, for noget Uvæsentligt? Umuligt!- Men bliver da ikke Conclusionen at man skal samle Honning til sin Kube af enhver Blomst (den være ved förste Øiekast ... eller ubetÿdelig); at lægge Mærke til Alt hvad der er önskeligt at tilegne sig og til Alt hvad der er önskeligt at tilegne sig og til Alt hvad der er önskeligt at undgaae ? og dernæst: at overvinde sin Utilböielighed eller sin Inertie og ikke alene önske men stræbe - opad, altid opad i moralsk og aandelig Retning! Men dertil er Paavirkning af en snæver Kreds af fortrolige Venner ikke tilstrækkelig; thi for at Forholdet til dem kan blive saa inderligt som muligt og for at man ganske skal kunne give sig hen i Venskabet til dem,
s. 8
söger (og finder) man dem oftest og lettest blandt dem, der i væsentlige Henseender ligne En selv, mest, men som netop derfor ere mindst skikkede til at vække Ens Sands for at bibringe En dét man mangler.- Dette, Manglende, bliver man sig ofte först bevidst, hvor man træffer det i en tiltalende Skikkelse hos Forskjellige, Noget hos den Ene, Noget hos den anden; men netop Ens eget Savn deraf, gjör ofte at man föler sig fremmed, skÿ, undseelig ligeoverfor dem der besidde det og det kræver ofte megen Selvovervindelse, at nærme sig dem, selv om man föler, at man vilde have godt af deres Omgang.- Jeg har brugt meget lang Tid för jeg kunde overvinde min Ulÿst og Skÿ for "Fremmede" Omgangsvenner eller Bekjendte som i flere Henseender stode paa et andet Dannelsestrin end jeg, men det er netop ved dem jeg har faaet min fÿldigste Udvikling; uden dem var jeg bleven, hvad jeg var stærkt paa Vei til - ensidig, tör, tung, kjedelig og tidlig gammel.- Faa ere saa rigt begavede, at de selv alene kunne give sig og deres Liv et rigt og fÿldigt Indhold. Det er dette jeg ret kunde önske at lægge dig paa Hjærte.
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1