Back to the menu
1866-11-26
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1866-11-26
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Social life;
Comments: About the participants of a 'military-political' dinner party at Carlsberg. Again concerns about Carls stammer.
Transcription:
Emneord: Selskabsliv;
Attachments: 1866-11-26 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: Om deltagerne i et 'militær-politisk' middagselskab på Carlsberg, og endnu engang bekymringer om Carls stammen.
Transskribering:
Mandag Aften d 26 Novbr 
KJære Carl!
Jeg formoder at Du er begjærlig efter at höre noget om det militair-politiske Selskab, der igar var samlet paa Carlsberg og jeg benÿtter derfor den förste ledige Time dertil. Hensigten der med var deels at bringe de betÿdeligste Medlemmer af Militaircommisionen i personlig Beröring med de mest Fremragende i Rigsdagen, deels at see nogle af disse hos mig, som ikke för have været her og tillige at gjöre Gjengæld med Flere hos hvem jeg ifjor havde været indbudt.- Krieger kunde jeg desværre ikke faae med, da han alt var engageret; hvorimod jeg tilligemed hele den övrige Commission var til Middag hos ham i Löverdags sammen med Conseilspræsidenten og Thingenes Formænd.- Jeg sagde Dig sidst, at jeg havde stor Lÿst til at indbÿde M. Hammerich, men manglede Mod.
Da jeg imidlertid Dagen efter sendte ham min Tak for de smukke Böge, som i sin Tid vilde være dig et kjært Minde om din höitagtede Lærer, naar Du kom til at vandre i Skÿggen af disse Træer, kunde jeg ikke modstaae Fristelsen og indböd ham og - han kom. Mit Selskab kom derefter til at bestaae af: Generalerne Jonquières og Scharffenberg, Oberst Max-Müller,
s. 2
Oberstlieutnt Ernst (Chef for Höiskolen) Major Bramhelft, Directeur Tuxen og Capt Schultz af Marinen, samt af Landsthinget: Formanden Brunn, Madvig, Lehman, Rosenörn-Lehn (min Collega i Comiteen for Malerisamlingen), Advocat Liebe, Ploug, Kammerherre Skeel, Kammerherre Jessen og Overlærer Forchhammer og af Folkethinget: Hall, Fenger, Hother Hage, Bille, Brix, Klein og Nyholm og af personlige Bekjendte Michael og Frants Djörup, begge Steenstrupper, V Rothe og Hammerich x) x) Broberg var bleven sÿg. Det var den mest udsögte Kreds der endnu havde være samlet på Carlsberg og jeg havde den Tilfreds-stillelse at mit Huus og Arrangement gjorde et behageligt Indtrÿk paa Alle, mest naturligviis paa de Fremmede. Havestuen har vundet overordentligt ved den nÿe Deco-ration, de franske Lÿsestager paa Consollen ikke at forglemme. Væxthuset, i Maaneskinsbelÿsning fra Lampen i Garderoben fortrÿllede dem.- En Overraskelse havde jeg dennegang beredet mine Gjæster, idet jeg havde faaet 8 Musici med deres "Musikdirecteur" anbragt paa det östre Galleri, hvorfra de modtage Selskabet
s. 3
under Indmarchen med Marseillaisen og derefter under hele Maaltidet spillede - (meget smukt) forskjellige Ouverturer og anden Opera-Musik o.desl. Melodier der havde en bestemt Betÿdning undgik jeg med Forsæt. - Hall förte naturligviis din Moder tilbords og jeg förte begge Generalerne. Min förste Skaal var for den nÿe Hær - og Flaadeplan til hvilken jeg spögende angav mig at være Gudfader, hvilket vakte megen Moro og intonerede en munter Stemning. Derefter udbragte jeg Skaalen for de Militaire, som skulde bringe Planen ud i Virkeligheden og mindede om de Leiligheder, da de Tilstede-værende havde udmærket sig ved at gaae i Spidsen. Derpaa hilsede jeg Lehmann som den der var gaaet i Spidsen for at vække Folk(e)t til Bevidsthed om Friheden og Nationaliteten
og som den ridderlige Forkjæmper for Sandhed, Ret og Ære.- Dernæst talte jeg for Ploug og Hammerich som havde saa store Fortjenester af den nordiske Aands Udvikling paa begge Sider af Sundet og Kattegat. Derefter for Universitetet og dets middelbare Indflÿdelse paa de ikke studerede Klasser og rettede denne Skaal til Madvig og Steenstrup der havde havde
s. 4
hævdet det danske Navns Ære og vort Fædrelands Betÿdning ved deres Anseelse i fjerne Lande. Endelig udbragte jeg Skaalen for Hall, hvis Tidligere Virksomhed jeg troer vi væsentlig skÿlde Bestemmelsen i Prager Freden om det danske Slesvigs Tilbagegivelse. Af Gjæsterne udbragte Lehmann Skaalen for mig og senere meget smukt og hjerteligt en for Dig. Hall udbragte Skaalen for Fædrelandet og senere for Vært og Værtinde. Desuden talte Ploug, Hammerich, Madvig, Jonquières,
Scharffenberg, Max-Müller og Nyholm, nogle endog flere Gange, men det gik saa rask Slag i Slag, at jeg i dette Øieblik kun dunkelt mindes hvad hver især sagde.
Stemningen var, som Du kan see, meget livlig og Tonen höist behagelig. Jeg fik den Forvisning, at Enhver af de Tilstede-værende gjerne vil modtage en nÿ Indbÿdelse til Carlsberg, hvilket naturligviis skal skee med Maade.
Det er ikke alene behageligt men ogsaa i flere Henseender gavnligt, i slige större Selskaber at samle Mænd af forskjellige Stillinger, der ikke hver dag, saa at sige,
mödes. Det vil jeg lægge særlig Vind
s. 5
paa herefter.- Jeg betragter det som en af de skjönneste Frugter af min Flid og af mit Held at kunne samle en slig Kreds om mig og jeg troer tillige, at jeg gjör Gavn derved.
Jeg kan ikke lade være med en glad Fölelse at sammenligne min Stilling og aandelige Standpunct nu med det jeg indtog da jeg gik i Træsko og vadskede Foustager hjemme i Gaarden og kjörte med Brÿggervognen omkring til Øltapperne; og selv længe, meget længe derefter, da jeg fölte mig saa forlegen og undseelig ligeoverfor Enhver, som jeg ikke kjendte nöie og da min Synskreds var saa ind-skrænket, at jeg ikke kunde indlade mig paa Andet end Brÿggeri, en Smule Chemie og Phÿsik og lidt Æsthetik. Hvor kunde jeg dengang drömme om, at jeg skulde komme til at præsidere ved mit eget Bord i en Kreds af saadanne Mænd som jeg saae der igaar ?
Jeg har Gudskelov heller ikke drömt derom endmindre higet derefter, men det er kommen af sig selv, efterhaanden som jeg selv er bleven udviklet, hvilket jeg stadigt har havt for Øie, -eller rettere, instinctmæssig arbeidet paa, thi
s. 6
jeg erkjender at det ikke er min Villies Kraft alene, der har drevet og driver mig frem, men tillige en nedarvet Drift og jeg seer deri en af Forsÿnets bedste Gaver til mig, vistnok den bedste. Det er navnlig denne der har drevet mig til uvilkaarligt som Bien at suge Honning af enhver Blomst jeg traf paa min Vei og det er den, der har over-vundet min utilböielighed til at vove mig ind paa Gebeter, som vare mig fremmede og hvor jeg troede, at jeg slet ikke hörte hjemme.
Jeg har derved erfaret hvor urigtigt det er at negligere de Evner og Anlæg, som ere de svageste og som man derfor let troer aldeles mangle, thi selv om et Anlæg er nok saa lille, fortjener det dog at udvikles, maaskee endog med særlig Flid, for at undgaae Ensidighed, der giver Livet en skjæv Retning.- At denne stræben efter alsidig Udvikling ikke maa udarte til Overfladiskhed i det Hele, at Livet maa have sit faste Stöttepunct i Grundighed i den eller de enkelte Retninger, som ligge En nærmest, behöver jeg ikke at sige; det er en Selvfølge, men man maa kun ikke stöde nogen Leilighed bort til at udvikle sig i andre, især saalænge man ikke kjender sig selv og ikke har prövet de Anlæg, der ligge skjulte, maaskee blot fordi de ere udÿrkede.
s. 7
Det bedrövede mig meget af dit sidste Brev at see hvor store Hindringer din Stammen lægger dig iveien og hvormeget Du i den Henseende har at kjæmpe med. Jeg haaber imidlertid at det snart vil tabe sig, naar Du har overvundet din Forlegenhed ved at befinde dig mellem nÿe Omgivelser og ikke længere föler dig saa gauche som Du troer at være. Der ligger i denne Vanskelighed en foröget Opfordring for Dig til at bestræbe Dig for at vinde Sÿmpathie hos og at gjöre Dig afholdt af de Mennesker Du træffer sammen med, ved Forekommenhed og Tjenstagtighed og ved at lempe Dig efter dem saaledes at din Omgang kan være dem behagelig.
Jeg haaber ogsaa at dette vil blive Dig lettere, naar Du nu har begÿndt at gaae sammen med dem i Brÿggeriet, hvor Du vistnok vil faae Leilighed til at vise dem, at Du er i Besiddelse af Kundskaber, som de savne, og hvor Du til Gjengæld kan give dem Leilighed til at belære Dig, hvilket unge Mennesker i Regelen altid föle sig smigrede ved. Det er jo en tilgivelig menneskelig svaghed.- Naar din Stammen fremdeles generer Dig, tænk da paa, at denne uheldige Naturfeil ikke er nogen Skam, ligesaalidt som at være halt, o desl; og lad den derfor ikke bringe Dig ud af Fatning, men sög at bevare den ved selv at tage Sagen humoristisk.
s. 8
Jeg har endnu ikke faaet Factura fra Gloxin over Humlen. Saasnart den kommer, skal jeg sende ham Betaling i Vexler paa Paris efter hans Ønske (conformément à).
Naar Du taler med ham, kan Du sige ham, at jeg skal gjöre hans Humle bekjendt for flere af mine Colleger her, som maaskee senere kunne faa brug for denne Vare her. Jeg vil gjerne vise ham min Erkjendtlighed i Gjerning for de Tjenester, han har vist Dig og for de gode, ja fortræffelige Raad han har givet Dig og det uden at kjende Dig videre end af tredie Mands Anbefaling (hvilken Mand jeg af hans Brev seer er den fortræffelige Velten.) Der har Du et smukt Exempel paa Forekommenhed mod en Fremmed for Øie. Gjem det vel.!
Nu maa jeg tænke paa at slutte. Jeg skal ret strax i möde med Hummel mfl. angaaende Concurrencen om den chemiske Lærerpost. Iövrigt har jeg i denne Uge Adskilligt at besörge til Festen paa Löverdag for Clausen. Jeg skal ogsaa tænke paa en Skaal jeg skal udbringe for vor "frie Forfatning". Det er et interessant Æmne. Din Moder skriver selv til Dig og vil nok bringe Dig Hilsener. Lev vel! Din Jacobsen
 
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1