Back to the menu
1867-10-31
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1867-10-31
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Mostly about brewery technology. J. C. Jacobsen tells about the the new Knippelsbro in Copenhagen.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1867-10-31 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: Om bryggeriforhold. J. C. Jacobsen fortæller om de nye anlægsarbejder i Københavns havn, Knippelsbro etc.
Transskribering:
Carlsberg d 31 Oct 67
Kjære Carl!
Det gjör mig ondt af det Brev, vi modtoge idag, at se, at Du har havt Ubehageligheder i Lichtenstein's Brÿggeri og er bleven fordreven derfra, men jeg kan dog ikke billige den Tone, hvori Du omtaler denne Hændelse og navnlig beklager jeg, at Du ikke har vendt Blikket mod Dig selv og undersögt om Du ikke selv har været noget ubetænksom.- Jeg maa i den Henseende minde Dig om de Raad, jeg gav Dig ifjor, da Du skulde introducere Dig i Strasbourg, ved hvilken Leilighed jeg gjorde opmærksom paa den Skinsÿge, der i Almindelighed - overalt - hersker mellem Industridrivende der ere Concurrenter, navnlig naar de bor i samme Bÿ. Særligt gjorde jeg opmærksom paa, at Du let vilde blive betragtet med Mistillid, naar Du besögte flere Brÿggerier paa samme Sted og jeg paalagde Dig i saa Fald at iagttage den störste Discretion og ikke at tale paa det ene Sted om hvad Du saae paa det andet.- Her hjemme hos mig
s. 2
har Du ikke seet en saadan Hemmelighedsfuldhed, men - foruden at en Saadan ikke ligger i min Characteer og Tænkemaade - har jeg ikke behövet den, fordi jeg vidste, at jeg var mine Concurrenter overlegne i Indsigt og Dÿgtighed og fordi jeg til en vis Grad endog önskede at have en Concurrence, da det slet ikke var mig behageligt at være factisk monopoliseret. Anderledes forholder det sig derimod i en Bÿ, hvor flere staae paa lige Trin og hvor Bevarelsen og Udvidelsen af Afsætningen beroer paa smaae Nuancer i Øllets Behandling, der give det ene Brÿggeri Fortrinet for det Andet. Der gjelder det for hver Enkelt om at drage Fordel af sin Flid og Tænksomhed og man kan egentlig ikke fortænke Nogen i, at han ikke vil bortkaste Frugten deraf til Concurrenter som ikke ville gjöre Gjengæld.- Jeg vil saaledes ingenlunde give f.Ex en Udsending fra Grosserer Owen paa Aldersro Adgang til at gaae i mit Bÿggerie fordi han ikke fortjener en saadan aaben Imödekommen.- Men hvad Garanti har en Brÿgger
s. 3
i Wien for, at en Fremmed som gaaer i hans Brÿggeri ikke gaaer en anden Brÿggers Ærinde ? Det kan derfor nok være, at Du burde havet givet dig noget mere Tid med at foretage Undersögelser med Thermometer og Saccharometer osv, indtil Du var bleven mere bekjendt med Braumeister og Gährführer og havt Leilighed til at indgÿde dem Tillid. I hvert Fald viser det Passerede, at det var uforsigtigt at foretage slige Undersögelser paa en Tid da Vedkommende ikke vare tilstede, hvorved Du i deres Øine har paadraget dig Skin af at ville gjöre det i Smug. Havde Du havt noget mere Menneskekundskab vilde Du vistnok ogsaa kunne have forudseet Dette. Nu er Du bleven belært af Erfaring, men jeg troer dog at burde bidrage Mit til at klare dine Forestillinger for at Du ikke skal glemme den gÿldne Leveregel stadigt at overveie om det, man har gjort, ikke kunde have være gjort bedre og om et Uheld, der har mödt En, ikke kunde have været undgaaet, naar man havde baaret sig fornuftigere ad.
s. 4
Jeg troer at din Fremstilling af de forskjellige Cathegorier af Practikanter er meget træffende og at Du ogsaa rigtigt har opfattet den Maade hvorpaa disse 3 Classer blive betragtede af Personalet i Brÿggerierne. Men deraf fölger saavidt jeg skjönner, at Du, naar Du vil lære Noget, hvortil Du jo trænger, maa rette Dig saavidt muligt efter dem hvis Imödekommen Du attraaer og ikke vente eller forlange, at de skulle handle efter dit Hoved. Holder man i Wien ikke af "intelligente" Lærlinge, der gaae og kigge i Alting og "notere" hvad de have seet, nuvel! saa meld dig som "arbeidende" Practikant - det holder Du jo selv af - og medens Du gaaer og deltager i Arbeidet, lægger Du i al Stilhed Mærke til det, der interesserer Dig taler snart med Een, snart med en Anden, helst med dem, der have Lÿst til at meddele, studerer de forskjellige Personers Characteer og slutter deraf hvorvidt Du tör gaae hos hver af dem med dine Spörgsmaal og Forskninger
s. 5
hos Dem, der gjerne ville lade deres Lÿs skinne, holder man sit eget Lÿs under en Skjeppe og spörger ganske naivt som en Uvidende; hos dem, der gjerne ville höre, fortæller man meget, men roser ikke Andres Methode formeget og taler aldrig uden stort Forbehold om hvad man har seet i samme Bÿ.- Paa denne Maade kan man efterhaanden og stÿkkkeviis samle Alt hvad man önsker at vide. Man noterer Intet paa Stedet, medmindre man er vis paa, at det ikke bliver taget ilde op, men benÿtter den förste Leilighed til at optegne det afsides.- Man spörger heller ikke om formeget paa eengang, men ligesom tilfældigviis, uden en bestemt Hensigt. - osv
Det har været mig paafaldende, at man paa 2 Steder har gjort Humlekammeret til en Hemmelighed. Det maa dog have en Grund, men hvilken ?
Har Du talt med Louis Hatt derom? Det er falden mig ind at man maaskee anvendte et eller andet Klaringsmiddel, f. Ex Karaghen-Moos og blandede det i Humlen.- Koger man Humlen i Wien som i Strasbourg i delviise Tilsætninger ? Kommer al Humlen fra Böhmen ? fra Saaz, Auscha Leitmeritz ? Hvormange % holdt saa Urten til Lageröl i Lilienthal ? - Hvorlænge har man endnu gl Lageöl fra sidste Vinter ? Hvorledes fÿlder man Øllet paa Lagerfadene ? meget langsomt, fordelt paa mange Fade ? eller hurtigt ? hvorledes gjorde de det hos Ehrhards ?
____________________________________
 
Det fornöer mig, at det er bedre med vor Chr. Hansen.- Det var en for mig overraskende Nÿhed som Theophilus havde fortalt dig om Theatrets Nÿbygning. Jeg veed Intet derom og det er altsaa ikke noget af Rigsdagen vedtaget, men jeg haaber at Sagen er den, at Ministeren vil foreslaae det og saa tænker jeg nok at det gaaer igjennem, NB, med et klækkeligt Bidrag fra Communen.
Jeg haaber da at Hansen har paatænkt en passende Plads i Forbindelse med Bÿgningen til statuer af Øhlenschlæger og Holberg. Førstnævnte Statue trænger til en Bagvæg.- Der bÿgges meget paa Gammelholm og taalelig smukt, men intet i större Stiil undtagen Banken.- Knippelsbro er endelig vedtaget - som Klapbro - og overdraget til Burmeister. Der sættes Bolværk paa Gl Holm henimod Nÿhavn og denne ny Quai bliver vel færdig næste Aar. Ogsaa mellem Knippelsbro og Langebro arbeides der rask paa den nÿe Quai.- Det lader nu til Jerichau vil tage for Alvor fat paa Ørsteds Monument, med nogle smaae Forandringer
s. 7
Hans Kone, som besögte mig igaar, stillede i Udsigt, at Modellen til det Hele skulde være færdig næste Efteraar. Jeg vil haabe det og skal drive paa, det bedste jeg kan.- Prof Nielsens Buste er nu færdig i Marmor og meget smuk. Jeg har endnu ikke talt med Rector og veed derfor ikke om Universitetet vil have den. Baade Nielsen og hans Familie vare overordentlig tilfredse over deres Modtagelse og Ophold i Norge. Han blev ogsaa meget stærkt feteret og han har virkelig stor Fortjeneste af at have brudt Isen og gjort Begÿndelsen til et nærmere Samqvem mellem Nordens Universiteter og det paa en eclatant Maade.- Hvo skulde for nogle Aar siden have troet at han skulde blive Propagandist for den nordiske Eenhedstanke? ikke i Ord men i Gjerning-. Jeg troer at hans Omgang med
s.8
mig har nogen Deel deri.- Jeg var fornÿlig atter i Selskab med Goldschmidt hos Fr. Djörups og han kjörte med os hjem til hans Bopæl paa Vesterbro. Det havde jeg for nogle Aar siden heller ikke troet muligt; men nu er han ogsaa i politisk Henseende Heelt forandret. Jeg havde lÿst til at tale med ham om hans "Skavank", men fulgte den Regel, han selv sagde at han fölger : ikke at critisere mundtligt og jeg havde jo Adskilligt at udsætte. Han er meget interessant at tale med, men mere pikant end grundig. Hans Forestilling om "Forsoning af Tro og Viden" forekom mig især temmelig uklare.-
______________________________________________________
 
Din Moder har i disse Dage havt meget travlt, da hun skulde skifte Huusjomfru idag og har derfor ikke kunnet skrive dennegang. Hun beder mig hilse Dig.- Fra Boje, som nÿlig reiste har hun vel hilst Dig.- Mon han træffer Pio Nono eller Garibaldi i Rom. Jeg haaber den Förste. Lev vel ! Din Jacobsen
d. 1 novbr.
P.S: Franskmændene ere i Rom, altsaa seer Boje dog Paven at see i "Function"
 

 
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1