Back to the menu
1867-11-09
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1867-11-09
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords:
Comments: About what Carl must see and learn on his journey. Again J. C. Jacobsen mentions his main task as a citizen: Carlsberg. About character.
Transcription:
Emneord:
Attachments: 1867-11-09 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: Om hvad Carl bør se på sin rejse. J. C. nævner igen sit hovedværk som borger: Carlsberg. Om karakter.
Transskribering:

NB/
gjemmes
(J. C.'s annotation, tilføjet med blyant, CG)
 
Carlsberg d 9 Novbr 1867
 
Kjære Carl !

Jeg har oftere sagt Dig, at det ikke havde Noget at betÿde, hvad man mente eller sagde at man vilde tænke eller gjöre efter en længere Tids Forløb, da mellemliggende Begiven-heder eller forandrede Forhold jo kunne faae en uventet Indflÿdelse paa de endelige Beslutninger.
Imidlertid vil jeg dog gjerne imödekomme dit Ønske om at erfare mine Tanker om forskjellige Puncter forsaavidt jeg nu er istand til at give Dig et nogenlunde bestemt Svar. Jeg sagde Dig ved Afreisen, at jeg ansaae det for nödvendigt, at Du, efter at have gjort tilstrækkelige Studier af Brÿggeriet, anvendte et Aarstid af dit Ophold i Udlandet til at tage Tjeneste i et Brÿggerie, helst som Brÿgmester eller i Mangel deraf i en subaltern Post, deels for at öve Dig i at forestaae et Arbeide paa dit eget Ansvar, deels som en nödvendig Skole for Udviklingen af din Characteer, der trængte til Øvelse i at staae under en Principal, for hvem Du maatte böie Dig og saaledes
s. 2
lære at adlÿde, hvilket er en uundværlig Forskole for at kunne befale. Paa mit Spörgsmaal svarede Du, at Du ogsaa selv kunde indsee, at Du trængte til en saadan Skole.- Dette er ogsaa fremdeles min Overbeviisning og jeg anseer nu som dengang en saadan Pröve som det vigtigste Udbÿtte af din Udenlandsreise. Hvornaar Du vil være tilstrækkeligt forberedt til at paatage Dig en saadan Tjeneste maa Du selv bedömme, ligesom Du ogsaa selv maa skjönne paa hvilket Sted i Udlandet der er bedst Leilighed til at erholde en saadan Stilling. Jeg formoder at det lettest kan skee i Frankrig og at Du ogsaa helst vilde være dér.-
At Du ogsaa paa denne Reise bör studere Brÿggerierne i England og Holland saa grundigt som muligt, anseer jeg ligeledes for en Selvfölge, deels fordi det kun er ved at lære Brÿggeriet at kjende i begge i begge Hovedformer, den tydske og den engelske, at der kan erhverves et rigtigt Blik paa det Væsentlige og paa de empiriske Nuancers sande Værd og Betÿdning, deels fordi det mere
s. 3
og mere sÿnes at vise sig, at det engelske Øl eller i alt Fald den engelske Methode med kold Overgjæring vil blive den nærmeste Fremtids Opgave for Brÿggerne herhjemme og saaledes vil blive den Retning, hvori din Virksomhed sandsÿnligviis vil komme til at gaae.- Om Studiet af det engelske Brÿggerie bör gaae forud for din Tjenestetid eller kan fölge efter den, beroer jo tildeels paa Omstændig-hederne. Gives der en gunstig eller antagelig Leilighed til at faae en Tjeneste, bör Du vist ikke lade den gaae fra Dig, men i modsat Fald vilde det, i og for sig betragtet, være heldigt dersom Du först havde studeret i England. Allerheldigst vilde det efter min Formening være, dersom Du kunde faa en Ansættelse i England efter at have lært Brÿg-geriet dér.- For Sproget behöver Du ikke være bange, thi det lære vi danske med stor Lethed og Hurtighed under Opholdet i Landet selv. Du har jo ovenikjöbet nogle Elementerne inde i forveien og vil derfor i
s. 4
den förste Tid af Opholdet kunne beskjæftige Dig fornemmelig med Sproget, hvormed de mange Landsmænd, som Du vil möde overalt og til hvem jeg kan skaffe Dig Adgang, ville være Dig til stor Hjelp.- Det er jo ogsaa muligt at den Reise til England, hvorpaa jeg længe har pönset, og som jeg saa smaat havde haabet at udföre i Aar kan komme til Udförelse næste aar og at jeg saaledes selv kunde ledsage Dig omkring og introducere  Dig, men efter dette aars Erfaringer tör jeg ikke dvæle formeget ved slige Tanker.
Men naar Du engang har gjennemgaaet disse forskjellige Kurser og har lært at brÿgge lært at adlÿde, lært at befale og modnet din Forstand og udviklet dine Evner til at ordne og lede en borgerlig Virksomhed som selvstændig Mand, hvad da? Dette Spörgsmaal maa nödvendigviis paatrænge sig og jeg læser det ogsaa mellem Linierne i dit Brev. Du vil dog strax sige Dig selv, at der ikke kan gives noget sikkert Svar derpaa, bl.A af den Grund at det er uvist om din Fader lever saalænge,
s. 5
II
samt hvorledes hans timelige Forhold til den Tid ere, m.m.- Men fordi jeg ikke kan give noget paalideligt Svar, finder jeg dog at jeg bör sige Dig hvad jeg har tænkt og endnu tænker som det sandsÿnlige.- Jeg antager at Du, naar Du har gjennemgaaet de omtalte practiske Cursus - Et theoretisk Cursus, hvoromt jeg havde drömt, har jeg opgivet Tanken om - vil være i en Alder af 28 Aar og jeg haaber at Du til den Tid vil være Tilstrækkelig forberedt og tilstrækkelig moden til at begÿnde en selvstændig Virksomhed. Min Betsræbelse vil da Gaae ud paa at hjælpe Dig til at grundlægge en saadan, enten ved at anlægge et nÿt Brÿggeri eller ved at kjöbe eller leie et saadant, helst ved Kjöbenhavn eller dog i Nærheden deraf i en Bÿ ved Söen. Det behöver, ja bör fra
Begÿndelsen af ikke være  sÿnderlig stort, thi Du har i alle Henseender bedst af at begÿnde smaat og selv arbeide Dig op - som Vogelius - og jeg vil til den Tid heller ikke være istand til at indskÿde store Summer.
s. 6.
See, saaledes ere mine Tanker - Forsætter tör jeg ikke kalde dem. Jeg vilde nu önske at du vilde betragte dette Fremtidsperspectiv med Haab og glad Fortröstning til de Resultater Du vil kunne udvinde deraf ved din Energi og Dÿgtighed. De fleste unge og flinke Mænd i din Alder vilde ganske vist omfatte Tanken derom saaledes, men jeg nærer nogen Frÿgt for, at Du har tænkt Dig en anden Tingenes Orden og derfor vil være mindre tilfreds.- Maaskee er min Frÿgt ugrundet - gid det var saa vel - men det sÿnes at staae mellem Linierne i dit Brev, at Du snarest har tænkt Dig
först i en Stilling paa Carlsberg som Kogsbölles og derefter som min Efterfölger. Jeg har ogsaa selv tidligere drömt om noget saadant, men har maattet opgive denne Dröm. Jeg troer at burde kortelig sige dig Hvorfor.- Det er först i de sidste Par Aar, at jeg har kunnet see den Retning, som din Characteer og Tænkemaade vilde tage og som har vist mig, at det uheldige i at voxe op med Bevidstheden om at være en formuende Mands eneste Sön ogsaa paa Dig har udövet en skadelig Indflÿdelse. Du har dermed været forledet til mere at drömme om Nÿdelsen af Livets saakaldte Goder end tænkt
s. 7
paa ved egen Energi at tilkjæmpe Dig dem og det er meget tilgiveligt, thi den Unge og Uerfarne kjender ikke den uhyre Forskjel i Værd og Velsignelse i det, man faaer for Intet, som i et Lotteri og i det, der er Frugten af egen Flid og Anstrængelse.- Du indsee ikke, at det Ord der sædvanligt kun betragtes som en Straffedom af Herren: I dit Ansigtes Sved skal Du æde dit Bröd" netop er et Udtrÿk af Guds Viisdom og Godhed.- Dette Ord er velsignelsesrigt for Alle, Gamle som Unge, men det er det dobbelt for de Unge, som hige efter Selvstændighed men da ogsaa maa have
Leilighed til at pröve at staae selv ved egen Kraft.- Der er endnu en Grund, hvorfor jeg maa lade Dig begÿnde din Virksomhed i Hjemmet paa denne selvstændige Maade. Jeg vilde hellere undlade at tale derom, men det kunde misforstaaes og derved gjöre Skade. Hvad jeg længe har frÿgtet for - lige siden Scenen i Spithövers Kunsthandel i Rom - har de sidste Aars Erfaring og ikke mindst den sidste Sommers bittre Erfaring lært mig, nemlig at din Characteer og min ikke gjöre os skikkede
s. 8
til at före et lÿkkeligt og velsignelsesrigt, dagligt Samliv og allermindst til at staae som Lærer og Lærling ved Siden af hinanden. Dette maa Du sikkert selv, om ikke indsee, saa dog have en Fölelse af, naar Du besinde dig ret. Jeg vil derfor ikke udvikle dette lidet glædelige Thema videre.- Dog vil jeg tilföie et Par Ord, atter for at forebÿgge Mis-forstaaelser. Jeg nævnede nÿlig min
Characteer saavel som din. Om den förste kan jeg tale uden at vække Uvillie. Jeg har nu i over 20 Aar arbeidet paa mit Livs Hovedværk som Borger, paa Carlsberg og jeg har i den Tid indrettet og ændret Alt indtil de mindste Enkeltheder og jeg har anstrængt min Tanke ved at tænke over enhver Ting, jeg har udfört. Jeg har derfor den Bevidsthed at jeg kun har handlet efter omhÿggelig og moden Overveielse og at denne Vane har udstrakt sig til Alt hvad jeg i det Hele har foretaget mig.- Jeg har fremdeles af Resultaterne seet, at min Tænk-ning i alt Væsentligt har været sund og rigtig og dette har givet mig en Selvtillid som ikke gjör mig sÿnderlig modtagelig for Andres
s. 9
Indvendinger, naar jeg ikke hörer indlÿsende Grunde derfor.- Det sidste Halvaars voldsomme Anstrængelse for at gjenoprette hvad Skjæbnens Slag havde tilintetgjort, har langtfra svækket min aandelige Kraft, men tvertimod hærdet og stÿrket den, saa at min Energi snart er bleven til et Ordsprog. See, saaledes er jeg og vil vistnok være saalænge mit Legem beholder sin Spændkraft, der ogsaa sÿnes foröget.- Ligeoverfor en saadan ældre Mand vil en ung Mand, som Du, der har en stor Trang til Selvstændighed og Lÿst til at gjöre sin Mening gjeldende, have en vanskelig Stilling især naar han som Sön ikke har fra Barn af været vant til et strengt, respectfuld Forhold i sine Forældres Huus.- Under disse Omstændigheder vilde det under et dagligt Samliv
ikke kunne undgaaes at sörgelige og for det hele Familieforhold fordærvelige Rivninger maatte indtræde.- For at undgaae dette maa Du nödvendigvis have din egen Virkekreds udenfor Carlsberg. Kun saaledes kunne vi leve lÿkkeligt i hinandens Nærhed.
s.  10
Det er desværre muligt at Du ikke strax vil kunne fatte Alt hvad jeg her har sagt, men i saa Fald beder jeg Dig at gjemme dette Brev og læse det ved en senere Leilighed, da vil Du nok engeng, om ikke för saa efter min Död, indsee at jeg har tænkt og handlet rigtigt, som en Fader, der ikke tænker paa sin egen Behagelighed men paa sin Söns sande Lÿkke. Dersom Du nu maaskee er tilböielig til at kalde mig "haard", vil Du forhaabentlig engang erkjende, at jeg i hvert Fald har været haardest mod mig selv.- Naar man har rost mig i höie Toner for den Sjælskraft, hvormed jeg bar d 6te Aprils Tilskikkelser, har man ikke anet, at det faldt mig let, fordi jeg i de sidste 1½ Aar havde baaret Sorger og Bekÿm-ringer, der vare tusinde Gange tungere.-
_________________________________________

Til Slutning maa jeg endnu takke Dig for de Oplÿsninger jeg modtog fra Dig idag.- Gid Du nu maa have noget Udbÿtte af Opholdet i Schwechat!
 
Din hengivne
Jacobsen
 
Din Moder har vel sagt Dig, at der for nogle Dage siden blev sendt nogle trÿkte Sager i Korsbaand til Din tidligere Adresse i Döbling
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1