Back to the menu
1868-02-04
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1868-02-04
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: 12 page letter om brewery technology in Pesth and fermentaion in Schwechat.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1868-02-04 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: 12 sider langt brev om bl.a. bryggeriforhold i Pesth og gæring i Schwechat.
Transskribering:
 
Tirsdag Aften d 4 Febr
 
Kjære Carl!
Det glædede mig meget af det Brev, din Moder modtog i Forgaars, at see at Du i rette Tid havde modtaget det Creditiv paa Wien, som jeg havde sendt Dig.- Det var en
overraskende Efterretning, at Brÿggeriet ved Pesth ikke var et Dampbrÿggerie. Jeg havde ret glædet mig til at faae nærmere Efterretning om dets Indretning og Drift, for at kunne sammenligne det med mit, der jo först i denne Vinter er blevet et fuldstændigt Dampbrÿggerie; thi ifjor var kun den ene Kjedel indrettet til Dampkogning, hvori alle
Mæskekogningerne foregik, men Kogningen af Humleurten kun tildeels, nemlig i Begÿndelsen og Slutningen af Saisonen, hvor der kun Brÿgges 2 Gange i Dögnet. Derimod blev
Urten i den störste Deel af Vinteren, hvor der brÿgges 4 Gange i Dögnet, kogt i den anden Kjedel over aaben Ild og jeg
s. 2
har saaledes endnu ikke nogen fuldstændig Erfaring om det dampkogte Øls Holdbarhed i Slutningen af Sommer-maanederne.
Jeg stoler imidlertid trÿgt paa, at de theoretiske Grunde, som tale for Dampkogningens Anvendelighed, ogsaa til Lageröl, vil holde Stik i Praxis. Selv om man andetsteds har faaet
mindre heldige Resultater, vil dette ikke forskrække mig, da Maltningen og Törringen hos dem kan have Andeel deri. Dertil kommer, at Ingen, uden jeg, har damptæt lukkede
Kjedler, hvori Urten koges ved 1 à 2 Punds Trÿk, altsaa ved en Temperatur af lidt over Kogepunctet.
Urtens Klaring ved Kogningen, saavelsom dens Klarhed paa Svalebakkerne og Bundfaldets Fasthed paa disse ere ogsaa ganske uforandrede, hvadenten der er kogt ved Damp eller
aaben Ild. Om Gjæringens Gang og Attenuationen gjælder det Samme.
Dersom Du faaer Leilighed til at tale med Sedlmayr derom, maa Du fortælle
s. 3
ham dette og meddele mig, hvad han siger derom.- Det har glædet mig meget, at han har taget saa venligt imod Dig og at Du har saa god Udsigt til hos ham at kunne
fuldstændiggjöre det Cursus, som blev afbrudt paa Halvveien i Schwechat.- Denne Afbrÿdelse var jeg slet ikke glad ved, da det er af Vigtighed at kunne fölge en Fabrikation, som
vor, fra Begÿndelsen til Enden paa eet Sted. Det har imidlertid havt en ikke ringe Indflÿdelse paa min Mening om dette Punct, at jeg, til min Overraskelse seer af dit Brev fra Pesth, at Gjæringen i Schwechat har været fört saa forunderligt, ja ubegribeligt planlöst. Naar Du ikke havde havt saa fortrinlig Leilighed til at observere Alt nöie, maatte jeg troe at din Skildring af Gjæringstemperaturens Forskjellighed beroede paa en Misforstaaelse.- Er det muligt at man hos Dreher er saa skjödeslös, at lade Urten nedsvale saa höist forskjelligt ? Nogen fornuftig Grund dertil kan jeg ikke tænke mig.
s. 4
Jeg er efter denne Meddelelse endnu mere end tidligere begjærlig efter at modtage din fuldstændige Rapport over de enkelte Gjæringers daglige Gang i Schwechat med Angivelse
af Varmegrader og Attenuation, Klaringen i Pröveglassene og Gjærens Beskaffenhed.- Hos mig har Erfaring atter og atter vist, at ethvert Spring i Gjæringstemperaturen medförer
Uregelmæssigheder ogsaa i de fölgende Gjæringer og jeg holder derfor med stor Strenghed over den störst mulige Stadighed i Gjæringens Gang.- Jeg tvivler ikke paa , at Du ogsaa hos Sedlmayr vil finde en saadan Stadighed navnlig i Sommeröllets Gjæring, hvilken jeg vil bede Dig at observere meget omhyggeligt. Hos mig bliver Attenuationen observeret og noteret for hver Dag (Morgen) og Temperaturen 2 Gange daglig, samt senere i Lagerfadene i Kjelderen hver 8de eller 14de Dag.
s. 5
Det er vanskeligt for mig, at give Dig noget Raad med Hensÿn til den Post, Du taler om, deels fordi jeg ikke nöie veed hvor solide dine Kundskaber og hvor klart dit Overblik er over alle de forskjellige Dele af Brÿggeriet og ei heller veed hvor moden Du er til at stÿre en heel Bedrift og til at lede og ordne Folkenes Virksomhed og Arbeidets Gang, samt Bogföring osv, deels har jeg nogen Betænkelighed ved at give dig Raad paa en Tid, da Du bag ethvert Raad fra mig ikke söger efter mine Grunde men kun bilder Dig ind at see en Villie. Men da Du udtrÿkkeligt forlanger det, bör jeg ikke undslaae mig for at sige Dig min Mening, forsaavidt jeg troer at kunne have en nogenlunde begrundet Mening. Jeg vil da begÿnde med at sige at det, der mest har glædet mig i dine senere Breve, var den Udtalelse, da Du skulle forlade Schwechat, at Du dér for
s. 6
förste Gang fölte, at Du langtfra var færdig og at Du endnu havde meget at lære, thi dette vidnede netop om, at Du var paa den rette Vei til at lære Noget tilgavns.- Jo dÿbere Ens
Indsigt bliver, desto klarere seer man hvad man mangler. Men nu, i det Øieblik da Du har indseet Hvad og Hvormeget Du mangler, at afbrÿde dit Studium og begÿnde med bevidste Mangler at bestÿre et heelt Brÿggeri, det vilde jeg visselig i dit Sted ikke gjöre, navnlig ikke under saa vanskelige Forhold, som de hvorunder et Brÿggeri af lageröl i Pariser Klima med en kostbar og sparsom Iisforsÿning er stillet. En ganske Anden Sag vilde det have været, dersom der var Tale om en subaltern Post under en dÿgtig Bestÿrer, af hvem Du kunde lære, hvad Du endnu mangler og altsaa i en Stilling, hvori Du ikke paatog Dig mere, end Du har Bevidsthed om, at Du kan magte og hvori Du kunde tilegne Dig - efterhaanden- hvad der kræves til selv at stÿre det Större og det Hele.
s. 7
Det Raad, Du forlanger af mig, kan derfor ikke gaae ud paa Andet, end at benÿtte den gunstige Leilighed, Du nu har hos Sedlmayr til at lære saameget som muligt, ved at tage
practisk Deel i Arbeiderne og fortrinsviis at beskjæftige dig med at iagttage de Phænomener  som Du föler, at Du har mindst Indblik i og at fortsætte dette Studium lige til Enden af
Saisonen.- Den Sammenligning mellem Müchen og Wien, som Du derved vil faae Leilighed til, vil give dig Meget at tænke over, hvilket jeg troer Du trænger til.- Det sÿnes nemlig at fremgaae af dine - iövrigt flittige - Betragtninger, f. Ex over Köllerne i Schwechat, at Du ikke ret har udviklet Evnen til at anvende de Kundskaber - in casu i Physiken - hvoraf Du maa være i Besiddelse.- Da Du ligeledes vil faae rig Leilighed til at tæke over Meget og til at anvende det Lærte i Reflexioner over Forskjellighederne ved at gjöre den omtalte Reise med Hatt til Bochum, osv, troer jeg ikke at Du bör lade denne Leilighed gaae fra Dig. Den vender, som Du selv siger, ikke let tilbage under saa
s. 8
gunstige Betingelser.- Alt dette sÿnes Du jo ogsaa selv at indsee og naar Du alligevel föler Tilböielighed til at opgive disse Fordele, er det, som Du siger, dreven af Trangen til en
selvstændig Stilling ligeoverfor mig (hvormed Du atter tænker paa en "Villie" og ikke paa min Indsigt i og Omsorg for dit sande Bedste).
Men hvorledes Du end betragter mit Forhold saa sÿnes det dog klart, at en tidligere eller sildigere Indtræden i en tjenende Stilling ikke kan have nogen Indflÿdelse paa det
Tidspunct, da Du kan komme i en virkelig selvstændig Stilling lige overfor mig, thi, ligesom jeg af pecuniære Grunde ikke kan hjælpe dig i Vei för om 2 Aar, saaledes anseer jeg det
heller ikke tjenligt for Dig, ja ikke forsvarligt, om jeg vilde gjöre det tidligere og jeg kan neppe troe, at Du selv ved moden Overveielse vil finde Dig moden til at begÿnde en
selvstændig, borgerlig Virksomhed, för Du har naaet de 28 Aar og brugt Mellemtiden med stor Iver.
s. 9
At der ikke er den mindste Udsigt til, at der i den nærmeste Fremtid vil blive Brug for flere baierske Brÿggerier herhjemme, har jeg jo sagt Dig og det fölger deraf, at Du nærmest maa tænke paa at brÿde din Bane i Retning af forædlet overgjæret Øl, for hvilket det engelske pale Ale er den fortrinligste Tÿpe.- Det er saaledes min Overbevisning, at Du, efter at have erhvervet Dig den almindelige Indsigt i Brÿggeriets Theori og Praxis, - fremfor Alt bör beskjæftige dig med din fremtidige Specialitet og at Du derfor, saasnart Du er færdig i Tydskland, gaaer til England, hvor Du vistnok snart vil föle, at 2 Aars Studium og Øvelse ikke er formeget.- Saavidt jeg kjender til de engelske Forhold, vil Du ogsaa der, lettere end andetsteds, kunne faa en Post efter i nogen Tid at have arbeidet som Volonteur. Det er i denne Form
s. 10
at de unge Mænds Uddannnelse i Reglen gaaer for sig i dette Land og det er jo heldigt, at denne Form stemmer godt med din Tilböielighed.- Om jeg kan komme til England i Sommer
og reise med Dig, veed jeg endnu ikke med Vished, da jeg haver ikke Lidet at gjöre herhjemme. Ogsaa er jeg i Tvivl om det vilde være gavnligt at vi mödes, saalænge Du ikke er
kommen saavidt, at Du kan indsee, at jeg kun handler i din sande Interesse, eller at Du idetmindste kan troe paa Muligheden af, at jeg seer klarere end Du og saaledes uden
Modvillie fölge mine Raad.- Men selvom jeg ikke skulde kunne komme til England og introducere Dig - hvad jeg ikke vil opgive Tanken om - saa kan jeg dog skaffe Dig saamange
Anbefalinger og Introductioner deels fra den fortræffelige, mig hengivne, gamle Aird og Cochrane deels fra de Mænd der have de betÿdeligste Forbindelser i England,
s. 11
at jeg tör stole paa, at Du ogsaa i dette Land vil være gunstigere stillet end nogen anden Dansk let vilde være.-
Mit Raad er derfor, ligesom tidligere, at Du bereder Dig paa at reise til England saasnart du er færdig i Tÿdskland.-
____________________

Jeg er i nogen Forlegenhed i Anledning af en Anmodning, som jeg nÿlig har faaet fra Bourgeois om at give ham en Caution til en Banquier i Paris paa 5-6000 francs for at han kan
discontere de Vexler han modtager for sine industrielle Leverancer. Men en Caution er = et Laan og et Laan er i Regelen = en Gave og fortiden tör jeg ikke være saa rundhaandet.
For et Aar siden havde jeg neppe betænkt mig. Paa den anden Side vilde jeg gjerne hjælpe den stakkels Mand paa Gled og jeg troer derfor at jeg maa gaae en Middelvei
s. 12
Hermed maa jeg slutte for denne Gang. Lev vel!
Din Jacobsen
 
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1