Back to the menu
1869-01-14
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1869-01-14
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Education; travel; yeast; fermentation; Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: About experiments with fermentation with scottish yeast. About customs and export. About Jerichaus statue of Hans Christian Ørsted and H. V. Bissen's busts and his statue of Tycho Brahe. J. C. Jacobsen warns Carl to neglect a stay in London.
Transcription:
 
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning; uddannelse; gær; gæring;
Attachments: 1869-01-14 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: Om forsøg med gæring med skoktsk gær. Om told, eksport og toldforhold. Om Jerichaus statue af H. C. Ørsted og H. V. Bissens buster og statuen af Tycho Brahe. J. C. Jacobsen advarer Carl mod at være ligegyldig overfor et ophold i London.
Transskribering:
 
d 14 Januar 69.
 
Kjære Carl!
Jeg har tövet noget med dette Brev, fordi jeg gjerne vilde meddele Dig Udfaldet af det förste Gjæringsforsög med Skotsk Gjær.- Denne var paa Grund af Stormen og Taagen hele 8 Dage underveis og kom först herhjem i Torsdags. Dens Lugt var da ikke ganske frisk, men jeg benÿttede den dog til 2 smaae Gjæringskar à 2 Tdr. Gjæringen ved 10 R gik ganske regelmæssigt i et Locale, som stadigt holdes paa 10 R, men den nydannede Gjær antog strax en meget mörk Farve og havde et slimet Udseende. Da Attenuationen næsten var stillestaaende igaar (6te Dag) og Øllet klarededes ret smukt, blev Gjæren aftagen hvorpaa det blev fadet paa Porterfade, efter at jeg, for at fremskynde Eftergjæringen, havde omrört Øllet i Karrene med Bundgjæren. Attenuationen var nemlig ikke skreden længere frem, end fra 13½ % til 10%. Det var altsaa for svag en Hovedgjæring.- Uagtet den nÿe Gjær,
s. 2
som sagt, ikke seer videre godt ud, vil jeg dog anvende den engang endnu og see om den ved en stærkere Tilsætning vil give en kraftigere Gjæring og en bedre Gjær. Men jeg tvivler paa, at jeg vil fortsætte Forsögene længere, deels fordi hverken Kogsbölle eller jeg selv nu have Tid til at befatte os dermed, deels fordi det koster uforholdsmæssigt meget paa denne Aarstid at holde Kjelderen paa 10 R ved Hjælp af Damp. til Foraaret tænker jeg at vi bedre kunne fortsætte Forsögene. Lad mig vide, om man holder Kjelderen, hvori Eftergjæringen paa Fade foregaaer, paa en bestemt Temperatur og da paa hvilken.
Tak for Meddelelserne om Toldforholdene. Hvad det fremdeles gjælder om at vide, maa Du jo selv bedst kunne bedömme. Jeg antager, at de Kolonier, hvorpaa Du især maatte rette din Opmærksomhed, vilde være Vestindien og Ostindien men det skader jo ikke
s. 3
at du gjör Dig bekendt ogsaa med Forholdene i Australien.- det Vigtigste er jo, at faae Vished om Tolden er ligestor for engelsk Øl og for Øl fra andre Lande.
Dernæst bör Du vide Toldens Störrelse for Øl af forskjellig Stÿrke, samt hvorledes Stÿrken udfindes eller constateres. Endvidere Forholdet imellem Told paa Øl i Flasker og paa Foustager.- Dernæst vil jeg gjöre Dig opmærksom paa, hvis Du ikke selv er bleven det, at Maaden hvorpaa Exporten finder Sted er af stor Betÿdning, naar man vil trænge sig ind som Concurrent. Hvilken Agenter skal man bruge og paa hvilke Pladser. Hvorledes gjöre dem interesserede i Foretagendet ? hvor lang Kredit og hvor stor disconto til Kjöberne eller Mellemhandlerne. Hvor skal eller kan man med Fordeel sende Øl paa Flasker og hvor paa Faustager? Faustagernes og Flaskernes Störrelse, Form og hele Udseende. Samt Pris osv. osv.- Jeg antager forresten
s. 4
at disse Bemærkninger ere overflödige, da Du vistnok nu har indaandet saameget af den engelske Luft, at den practiske Sands den er svanger med, ogsaa har opfyldt Dig.
Jeg gjör i det Mindste Regning paa, at det ikke vil være det mindste Udbÿtte af dit Ophold i dette Land, at Du dér faaer riig Leilighed til at lære det practiske Greb, som Du saa ofte har beklaget Savnet af. Du talte forleden om, at en af dine pupil-companions i Abbey-Brewery vilde reise til London i Julen og at Du ventede af ham at faae Underretning om Forholdene ved Optagelsen i Brÿggerierne. Har Du faaet en saadan Oplÿsning?- Jeg har selv aldrig fundet sÿnderlig Behag i Porter og har derfor maaskee undervurderet det som Brÿgger og jeg frÿgter for at dette kan have influeret paa din Opfattelse af Porterbrÿgningens Betÿdning. Det forekommer mig idetmindste, at en vis Ligegÿldighed derfor skimter igjennem dine Yttringer og Ulÿst til
s. 5
et længere Ophold i "Stenörkenen" London. Jeg nærer tvertimod Frÿgt for, at den Tid, Du har tilbage, ikke skal være tilstrækkelig baade til at lære Porter- og Ale-Brÿgningen tilbunds, saa at Du paa egen Haand kan sætte dem iværk herhjemme - dette vil jo blive din "Embedsexamen". Hvorvidt der er Porterbrÿggerier af förste Rang udenfor London, veed jeg ikke, men hvis dette ikke er Tilfældet, troer jeg heller ikke, at Du vil komme til at fortrÿde et længere Ophold i London, thi Du vil sikkert dér bedre end noget andet Sted faae en Forestilling om den engelske Aands store Fortrin i mange Henseender, hvoraf vi danske kunne lære meget.- Jeg vil ikke tale om, at London i saa mange andre Henseender frembÿder Gjenstande af stor Interesse for Studium og for Nÿdelse.- der er jo ogsaa en mængde danske i London, men de ere maaskee saa spredte, at det kun vil blive Enkelte med hvem Du kan före et Samliv, men det vil neppe skade, om Du bliver henviist til at söge Omgang med Englændere, hvilket nu, da Du er nogenlunde fortrolig med Sproget, ikke kan falde Dig vanskeligt.
s. 6
Angaaende Jerichau kan jeg sige, at jeg har talt med ham flere Gange siden han var hos mig til Middag og at jeg har fundet ham raskere og mere livlig. Jeg besögte ham i hans Atelier forleden Dag, hvor han snart er færdig med den anden af Genierne (den förste har han heelt omarbeidet) og hvor han viste mig en nÿ Skizze med smaae Forandringer til Hovedfiguren, Ørsted selv, som han nu vilde lade Conradsen "opbÿgge" og derefter selv gjennemarbeide, saa at kunde blive færdig inden Sommeren.- Hvad Pengene dertil angaaer, da have vi kun Halvdelen samlet, men jeg troer nok, at vi, naar Modellen er færdig, skulle faae endeel Bidrag af större Summer. Resten har Suhr og jeg for lang Tid siden aftalt at vilde tilskÿde; men nu kommer det mig rigtignok meget ubeleiligt.-
Bissens Buster ere forelöbigt opstillede i det store Atelier, som nu tilhörer Prof. Peters. Øieblikket er ikke skikket til at foranstalte en Subscription for at kjöbe dem. Det maa gjemmes.
s. 7
Tycho Brahes Statue var stöbt i Bronze da gl Bissen döde og er endnu under Ciselering den skal opstilles foran Observatoriet. Fru Heibergs Statue i Marmor blev heldigviis ganske færdig för han döde. Den staaer nu hos hende selv. Senere er den saavidt vides bestemt til at opstilles i det nÿe Theaters Foÿer.-
Fru Heiberg har - saavelsom jeg selv- havt en stor Fornöielse ved Fröken Pfeils heldige debut i "Jödinden". Hun har næsten ganske lært at overvinde det Utÿdelige i Pronunciationen og hun foredrager sit Parti og spiller det baade plastisk og mimisk saa fortrinligt, at der ikke er nogen Tvivl om at hun bliver en udmærket dramatisk Sangerinde. Hun er det allerede nu i höiere Grad end Nogen, jeg kan mindes paa vor Scene. Hendes Stemme er meget smuk og kraftig og hun synger med Sikkerhed. Hun har et fint musikalsk Øre.-
s. 8
Det maa være et stort Savn for Dig, at der i Edinburgh er saa liden Leilighed til at höre god Musik eller overhovedet til nogen Kunstnÿdelse. Den vil Du derimod i forskjellige Retninger faae tilfredsstillet i London.-
____________
 
Lad mig ikke glemme at sige, at jeg har modtaget Kassen med forskjellige Slags Øl. Jeg har smagt paa et Par Sorter, men jeg skal ved leilighed pröve dem nöiere og da sige Dig min Mening derom. Jeg har modtaget et forbindtligt Brev fra Gloxin tilligemed en Strasbourger Lever-Postei, hvorfor jeg endnu skÿlder ham Svar og Tak. Han omtaler dig med sædvanlig Hengivenhed.
Med kjærlig Hilsen fra din Moder og vore Nærmeste
Din J. C. Jacobsen
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 13,1