Back to the menu
1869-03-22
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1869-03-22
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: About brewery technology and Carls article in Journal des Brasseurs.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1869-03-22 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: Om bryggeriteknologi og om Carls artikel i Journal des Brasseurs.
Transskribering:
Mandag Aften 22 Marts 1869

Kjære Carl !

Jeg kan endnu ikke komme mig af min Forundring over din mærkelige Meddelelse i dit forrige Brev om Maaden hvorpaa man opbevarer Alet i smaae Faustager i fri Luft, udsat for alle Temperaturforandringer. Jeg havde vel af dine tidligere Breve seet, at man hos Younger ikke havde dÿbe Lager-kjeldere, men jeg antog, at dette hang sammen med, at man dér ikke var indrettet paa at brÿgge Ale af nogen Betÿdning til Export. Men at  det verdensberömte og udmærkede pale Ale og India Ale fra Bass i Burton behandles saa nonchalant - det havde jeg ikke nogen Idee om, og at Sligt kan lade sig gjöre, det gaaer over min Forstand, thi det strider mod Alt hvad jeg har erfaret og læst om viinagtige Drikkes Tilböielighed til at bedærves. Der maa nödvendigviis være noget Særegent, som beskÿtter dette mirakuleuse Ale; men hvad er det ?
s. 2
Har Ale til Export til Indierne altid været behandlet paa denne Maade ? Og har Export Ale ikke tidligere været meget stærkere end nu og derved, ligesom de stærke Viine, Portviin og Madera, været nogenlunde beskÿttet ? - Troer Du ikke, at der paa et eller andet Stadium tilsættes Svovlsÿrling i en aller anden Form ? -Jeg har nÿlig et Sted læst en Notits om Anvendelsen af svovlsÿrlig Kalk som Beskÿttelsesmiddel for Øl og Viin, men jeg har aldrig havt nogen Tiltroe til de utallige Recepter paa Beskÿttelsesmidler, osv og derfor hidtil negligeret denne sidste.- Men nu kan jeg ikke Andet end tænke derpaa og jeg har ladet Kogsbölle - der er ligesaa forbauset, som jeg - bestille en Portion svovlsÿrlig Kalk, hvormed vi ville gjöre endeel smaae Forsög i dette Foraar og pröve Virkningen deraf i de fölgende Maaneder indtil næste Aar.- - Men alle fremmede Tilsætninger ere jo strengt forbudte i England og hvor
s. 3
Ølproductionen er saa uhÿre stor, maatte jo den mindste Dosis af Tilsætnigsmiddel löbe op til et Quantum, hvis Anskaffelse og Brug umuligt kunde blive skjult for Arbeiderne og altsaa ikke holdes hemmeligt. Vær dog opmærksom derpaa ! - Navnlig efter endt Hovedgjäring; i Klarings-karrene og ved Aftapningen derfra paa Lagerfadene, og ved Tilsætningen af "tör Humle" i disse. Hvorledes behandles Lagerfadene for at uddrage Smagen af Egetræet ? og hvorledes foregaaer Aftapningen af Export-Ale paa Flasker og Faustager? - Er Du vis paa, at det er alle Slags Ale - ogsaa Export-Ale -der i Burton ligger i frie Luft. Forresten begriber jeg heller ikke af hvilken Grund man lader Alet lagres paa saa smaae Fade ; det er dog höist ubeqvemt og foröger Varmens Indflÿdelse. Hvorledes kan der holde sig Kulsyre i Øllet ? - Tilsættes der ikke Sukker ved Aftapningen til Salg for at faae Øllet til at moussere ? osv, osv, osv,
s. 4
Det er dog ikke min Mening, at Du skal afbrÿde den regelmæssige Fremstilling af Fremgangsmaaden hos Younger, hvorpaa Du idag har begÿndt medmindre der var noget særdeles Mærkeligt at omtale anticipando.- De smaae Formæskemaskiner interessere mig meget men jeg har
dog ikke let ved at lösrive mig fra den Forestilling, at en fortsat Bearbeidelse af Mæskningen i Karret maa bidrage til at Sukkerdannelsen trænger bedre ind til det Indre af de smaa Grÿn, hvoraf det knuste Malt tildeels bestaaer. Knuses Maltet forresten ikke meget i Meel ved den Indretning af Valseværket, at den ene Valse alene drives rundt og den anden slæbes med ved Frictionen ? og ophedes Maltskraaet ikke stærkt derved ? Löber Urten let og klart fra ? -
____________
 
Hvad Opstillingen af Mæskekarrene i et Rum for sig, og Kjedlerne i et andet, angaaer da er dette meget priseligt, naar Kjedlerne skal være aabne; men hos mig, hvor Kjedlerne ere damptæt lukkede, behöves det ikke
II
s. 5
og efterat jeg i Aar har anbregt et Laag over Humle-Siekarret -der let kan hæves ved en Contravægt - er der ikke Damp at see i mit Brÿggerie og man kan holde det saa hvidt og reent som en Stue. Du veed at begge mine Kjedler nu opvarmes ved Damp i en Enveloppe med kun 5-6 (pundtegn) tryk paa kvadrat Tommen. Bruger man ikke Dampkogning i England ? Jeg er særdeles tilfreds dermed og sÿnes at mit Øl i det hele nærmer sig stærkt til Wiener-Øllet, naar det har den tilbörlige Alder.-
________________
 
Jeg kunde have Lÿst til at gjöre et Stöb eller to af det bedste skotske Bÿg; dersom det ikke bliver for seent. Troer Du, at Du ved Theilmann eller Stegmann kunde kjöbe 40 eller 80 Quaters af dette Bÿg (efter din Pröve no. 1) og sende med Dampskib hertil i Begÿndelsen af April, saa maa Du gjerne gjöre denne Handel. Hvis det ikke lader sig gjöre nu, kan det ogsaa udsættes til Efteraaret.-
s. 6
Jeg har faaet en nÿdelig Pröve af Byg fra Proprietair Hvidt ved Slagelse, med hvem jeg forleden talte om det skotske Bÿg. Jeg kjöber til et par Stöb af ham og skal sende dig en Pröve af Bÿgget for at Du kan vise dine skotske Brÿggere smukt dansk Bÿg. Det er ikke saa rundt, budtet, som det skotske x) og langt fra det sværeste Bÿg, som jeg har faaet i Aar. Men selv mit sværeste Bÿg af 118-120 pund hollandsk har ikke havt den budtede Form som det skotske - vistnok Chevalier-Bÿg og der er enkelte Korn deri, der ere blevne skalmodne af Solheden.
Hvidt sagde forresten, at der kun var enkelte Steder paa Sjælland ved Kÿsten og paa de mindre Øer, hvor det svære, skotske Bÿg kunde bevare sin Characteer. Længere inde i Landet, som hos ham, forandrede det sig strax og blev mere langagtigt.-
________________________________________________
 
Jeg har nu med Fornöielse læst din Artikel i Journal des Brasseurs. De Bemærkninger, som jeg kunde have at gjöre dertil, vilde dog ikke have almindelig Interesse nok til at meddeles i en  Journal. Din Anbefaling af ikke at vende Maltet for tidligt er fuldkommen rigtig efter engelske
Forhold
s. 7
hvor der kun er enkelt Flage og Maltet ligger tÿkt, men har mindre Vægt med Hensÿn til dobbelte Köller, hvor Maltet ligger tÿndt og hvor de överste Flager kun faae en lav Varmegrad. Paa disse Köller vilde det være mest rationelt at kaste, d.v.s. at blande Maltet - thi man vender det
ikke - saa hÿppigt som muligt paa de överste Flager og kun at plöie det med en Fork og rive det med en Rive paa de nederste. I England vilde jeg bearbeide, d.v.s. lette Maltet meget flittigt med en Fork og ikke vende eller kaste det för henimod Slutningen, naar alt Maltet var temmelig
tört.- Dine Observationer over Varmegraderne under Törringen ere classiske og ere neppe nogensinde foretagne paa saa udtömmende en Maade. De vidne om en Grundighed og Udholdenhed, som i höi Grad har glædet mig, da jeg modtog din Rapport. Nu er det jo overstaaet og Du
har ingen Skade taget, men det var lidt forvovent at opholde sig saa meget i en Luft, svanger med Svovlsÿrling. Har den ikke generet dine Lunger ? -
Naar Maltet af Hvidt's Bÿg skal törres, vil jeg forsöge at blege det ved at brænde lidt efter
s. 8
lidt noget Svovl i Varmekammeret under Köllen. Det samme vil jeg gjöre, hvis jeg faaer Bÿg fra Skotland, med Maltet deraf.
______________________
 
A propos, om Maltning. Hvoraf bestaaer Gulvet paa Spirpladserne i England og Skotland ? Hvor stor er (red.) et hvert Stöb eller hvert Stÿkke Malt, der passes med Kastning af 1 Mand 
_____________________
 
Jeg erindrer ikke hvormange Faust Øl at Theilmann har modtaget, men Du kan modtage Belöbet derfor, hvis han ikke vil sende Faustg tilbage som Retourgods. Prisen paa en tom Halvtönde er 3 Rdlr og for en Fjerding 11 p dansk. Giv ham din Quittering derfor.
_____________________
 
Jeg seer jevnligt "paa Leilighed" paa Kortet over Kjöbenhavns Omegn, men er endnu ikke paa det Rene. Jeg tör ikke opgive Hensÿn til en Kjelder af mindst 5 Alens Dÿbde (som Vogelius's) til koldtgjæret Table-beer, fremdeles enten Vand fra Kjöbenhavns Vandværk og hvilkensomhelst
Bröndvand i rigelig Mængde til Svalevand, eller tilstrækkeligt godt Bröndvand og Iis til Nedsvaling hvis der ikke er Overflod af Vand.
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 13,1