Back to the menu
1869-11-19
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1869-11-19
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design; Carlsberg;
Comments: About the organisation and furbishment of Mellembryggeriet. About export of beer to England.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning; Carlsberg;
Attachments: 1869-11-19 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: Om indretningen af Mellembryggeriet. Om eksport af øl til England. Opfordring til Carl om at udvikle sine sprogkundskaber i engelsk.
Transskribering:
 
Fredag Aften d 19 Novbr
69

Kjære Carl!
Dit Brev, som jeg modtog idag, traf mig ved Tegnebordet, hvor jeg var ifærd med at overveie en forandret Beliggenhed af de enkelte Dele, som Du vil see af hoslagte Afrids.-
Forinden jeg gaaer over til at forklare dette, maa jeg sige, at jeg havde faaet nogen Tvivl om man dog ikke burde forsöge den engelske Opstilling i mange Etager, skjöndt jeg endnu stadigt frygter for, at det ikke vil passe til vort Klima, især for et lille Værk og navnlig dersom min Formodning bekræftes, at der ikke bliver en saadan Overflödighed af Bröndvand, som der udfordres til Afkjöling i Refrigerators og Attemperators, saa at Du maa benÿtte Iisvand, der er for dÿrt til at spilde noget af Kulden ved at pumpe det op paa Lofterne. Vi maa derfor være belavede paa, at hele Gjæringen maa forlægges til heelt eller halvt underjordiske Kjeldere.- Denne Betragtning Betragtning har ledet mig til at forsöge at lægge Gjæringsstuen og dens eventuelle Forlængelse mod Vest nærmest over mod Carlsbergs Grændse, hvor Terrainet
s. 2
hæver sig til + 5 à 6 Alen og saaledes tillader at gjöre Stuen til en Kjelder paa den ene söndre Side og Vestenden.- En anden Betragtning var det altfor stærke Fald af Veien langs Carlsbergs Grændse, og den stærke Opfÿldning, som endda maatte foretages i det sydostlige Hjörne, hvor Vandaflöbet netop skal være.- Jeg har derfor tænkt at lægge Kjöreveien fra den övre til den nedre Gaardsplads neden om det nu tegnede Malthuus, hvorved Faldet bliver fordeelt paa en længere Strækning.- At sænke hele den övre Deel af Terrainet til -5 eller 6 Alen, kan jeg paa ingen Maade tilraade, da det ville være altfor misligt at afskjære sig fra Carlsberg Veien og det gik heller ikke an, at lægge Jorden paa den ene Side af Bÿgningen 9-10 Alen höiere end paa den anden.-
Som Du vil see af Afridset, har jeg tænkt i det förste Anlæg at undlade den dÿbe Kjelder i -10, men dermed at gjöre Kjeldere i -5 saameget længere, 40 Alen, at den i Forbindelse med en Deel af Stuen, der tildeels dækkes af Jord, og med Kjelderen under Malthuset vil kunne rumme
s. 3
det egentlige Lageröl, 3000 Tdr aarlig, i 6 Maaneder og Table Beer, c 4000 Tdr aarlig i 6-8 Uger samt det friske Øl, der paa Kjöbenhavns Viis sælges strax.- Den östlige Ende af denne Gjæringsstue troer jeg bedst kunde benÿttes til Contoir og Værelser. Derfor har jeg tegnet den 6 Alen höi, som ogsaa for at Racking Squares, 2 Stg, kunde anbringes höit, lige under Loftet, som paa dette Sted kan være aabnet ved Nedgang fra oven. Rummet derover har jeg kun gjort 5 Alen höit, hvilket er tilstrækkeligt naar man sætter Fermenting, Cleaning Squares og Underlag til Unions lige höit, d.e. paa Gulvet, og med en Rotationspumpe förer Øllet fra Fermenting til Cleansing eller Unions.- Med disse Pumper pidskes Øllet jo aldeles ikke og Øllet löber ganske roligt i en stadig Ström igjennem dem. Paa dette Tidspunct kan jeg heller ikke troe, at Pumpning overhovedet kan skade, da man jo i Burton rörer Øl og Skum og Bundfald sammen, naar det löber paa Unions.- I alt Fald kunde man gjöre som jeg har foreslaaet ved Rackings og sætte Fermenting Vessels op til Loftet med Indgang
s. 4
fra oven.- Dette Cleansing Rum er större end det i lang Tid vil behöves og jeg havde ogsaa höist tegnet det kun af samme Störrelse som Svalehuset, 24 x 24 Alen indvendig, men saa skulde Endevæggen hvile paa Söilerne i Kjelderen og Stuen. Ogsaa synes jeg, at det i architectonisk Henseende kunde gjöre en god Virkning, at der bliver en Platform (Muurloft paa Jernbjelker) paa hver Side af Svalehuset. Det er en stor Fordeel ved denne Construction, at man intet Tag behöver, naar man ikke har Brug for Tagrummet, naar man senere vil forhöie Bÿgningen.-
Svalehuset er saa let, at det godt kan hvile paa Söiler og Dragere underneden.- Dette er ogsaa betydeligt större end fortiden behöves og man kunde godt gjöre det smallere og Platformene til begge Sider större, dersom der derved ikke opstod Kroge ned mod Brÿggerigavlen, hvor Snee vilde ophobe sig meget slemt.- Som jeg sidst sagde, tænker jeg stedse paa den mulige Udvidelse, hvilken jeg mener kan skee saaledes, at Svalehuset udvides
s. 5
II
over Platformene og at disse ligeledes rÿkke frem til begge Sider.- Under Forlængelsen mod Øst, maa der strax begÿndes med dobbelte Kjeldere, ellers vil der ikke blive Plads nok til Stores.- Malthuset kan forlænges mod Vest til en total Længde af 90 Alen og naar den 4de Etage maatte tages i Brug til Maltning, kan den vestlige Ende afdeles til Bÿg-magazin i alle Etager og et tilsvarende Stÿkke sættes til Malthuset mod Øst.
_________________
 
Alt hvad jeg her har fremsat, er kun Ideer til din nærmere Overveielse. Det er godt, at der er Tid til at vende og drei Planen paa alle Maader, desto sikkrere er man paa, at man ikke bagefter kommer til at sige:"det var dog ærgerligt, at dét ikke faldt mig ind" x) det maa saaledes endnu engang overveies, om man ikke bör lægge dobbelte Kjeldere overalt for det Tilfælde at Gjæringen maa forgaae i den överste Kjelder. Hvadenten Du nu sÿnes om denne Plan eller Du foretrækker den ældre, kan Du jo godt optegne Fermenting, Cleansing, Unions og Rackings Störrelse og indbÿrdes Beliggenhed, hvorved jeg vil gjöre opmærksom paa, at det vel er nödvendigt, at det er eet Sÿstem af Unions til hver Dags Brÿgning med sin egen Skumkasse,
På langs: Det maa saaledes endnu engang overveies, om man ikke bör lægge dobbelte Kjældere overalt for det Tilfælde at Gjæringen maa foregaae i den överste Kjelder.

s. 6
altsaa til hver 6 à 7 Casks à 4 Tdr. Ligeledes kan Du Beregne Pladsen og Opstillingen af Fade större Fade paa 10-20 Tdr og Porterfade og Heeltönder i Stores.- Det Store Rum jeg har tegnet, bliver maaske knebent nok til 3000 Tdr Malt.- Först naar Brönden er gravet og muret og boret og har givet rigelig Vand, kunne vi for Alvor tage fat paa Arbeidsplanen.- Leergraven er nu rÿddet og en stor Bunke af overhængende Jord, som truede med at stÿrte ned deri, er trillet afveien. Paa Mandag begÿnder Gravningen af Brönden.
_______________
 
Jeg maa dog ikke glemme at fortælle Dig, at der atter er kommen Ordre fra Mr. Russel i Edinburgh paa 20 Tdr Øl, "accurat" af samme Slags som sidst" Det sÿnes saaledes, at det baierske Øl dog finder nogle Liebhavere i England, naar det er godt aflagret. Jeg vil derfor i næste Maaned brÿgge et meget större Parti til den forventede Export i næste aar.- Skjöndt det kun er Bagateller, hvad jeg har exporteret, morer det mig dog overordentligt selv, at gjöre en  lille Begÿndelse til Realisationen af min Ungdoms Drøm: at concurrere med Englænderne. Den fuldstændige Realisation venter jeg af Dig. Lev vel ! Din Jacobsen
 
På langs: Venlig hilsen til Louis Hatt.
IV
s. 7
Jeg har nu faaet en större Maskine paa c 4 Hestes Kraft opsat i Svalehuset og nu gaae Vingerne -med 4 Blade- med fuld Fart, 150-160, og svale ÿpperligt, naar Luften ikke svaler nok. Spiral-Refrigeratoren er ÿpperlig og kræver mindre Iis end de gl Svalekar.- Rensemaskinen i Kornmagazinet gjör ogsaa god Tjeneste. Det Eneste, som ikke endnu er i tilfredsstillende Orden, er Blæseapparatet med heed Luft til at smelte Begen i Fadene istedetfor at antænde det. Jeg begÿnder attvivle paa, at dette Apparat vil kunne blive practisk brugbart
s. 8
Fra din Moder skal jeg hilse Dig. Hun har heller ikke Tid til at skrive idag, da hun har havt Adskilligt at besörge i Kjöbenhavn. Hun fornöier sig, ligesom jeg, over at Du i Burton förer saa behageligt et Liv.- Jeg haaber at dette skal bidrage til at Du udvikler din Færdighed i det Engelske, uagtet Du nu har din franske Ven hos Dig.- Forsöm ikke at söge Omgang med de engelske Brÿggere, Managers.- Faaer jeg de forskjellige Sorter Øl fra Bass paa Foustg eller paa Flasker? - Youngers Ale smager mig ikke; det er for bittert og har ingen fiin Smag, som mit "engelske" Øl.
Archive Reference: