Back to the menu
1870-01-01
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1870-01-01
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design; Carlsberg;
Comments: About the organisation and furbishment of Mellembryggeriet. About hops and barley.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning; Carlsberg;
Attachments: 1870-01-01 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: Om indretningen af Mellembryggeriet, om byg og humle.
Transskribering:
 
Nytaarsdag. Aften
 
Kjære Carl!
 
Jeg seer af dit Brev, som vi modtoge idag, at Du sÿnes at være mest stemt for Planen No. 3.- Dersom Du fastholder denne Betragtning, staar det Dig frit at vælge, som Dig bedst sÿnes.- Lad mig kun til din Overveielse sammenfatte de Betragtninger, der have ledt mig til Planen no 4 i en kort Oversigt: 1. Svalehuset sÿnes ved en forventet Udvidelse ubetinget at burde have Plads over Midten af Gjærings- og Store- Bÿgningsgruppen. Det maatte altsaa flÿttes, hvis det först blev anlagt efter No 3. Det samme antager jeg maatte blive Tilfældet med Fermenting Localet, der bör være saa beskÿttet mod Kulde og Varme som muligt.. 2. Forbindelsen mellem samtlige Dele af Værket er bedst efter No 4.-  3. Transmissionen af Maskinerne er ligeledes bedst efter denne Plan.
4. Det Ydre sÿnes ogsaa at vinde meget betÿdeligt ved den centrale Beliggenhed
s. 2
navnlig faaer Taarnpartiet og det eventuelle Klokketaarn först derved en passende Beliggenhed.- Jeg gjör opmærksom paa, at Facaden mod Nord bliver Hovedfacaden, hvorimod den sÿdlige vender Fronten mod min höitliggende Lagerbÿgning. 5. efter Planen 3 bliver der en lang, smal Gÿde langs hele Sÿdsiden, uden Vendeplads for Vogne, og da den ligger indeklemt mellem mit Steendige og Nÿbÿgningen vil den om Vinteren besværes af Snee.- 6. Efter Planen 4 bliver der mod Sÿd en Baggaard til at Skÿlle dampe Faustg, maaske i et fritliggende Skuur, osv og Gaardspladsen mod Nord, der faaer en Bredde af over 40 Alen og en Længde af c 130 Alen bliver rigeig stor.- 7. Beliggenheden af Vaanings-huset er ubetinget heldigere
s. 3
efter No 4 end efter No 3, men det er vel muligt, at det kunde faae en bedre Beliggenhed paa et tilkjöbt Stÿkke af Bülows Grund. Dog vil jeg paa det varmeste tilraade Dig i hvert Fald at lægge det saaledes, at Du har umiddelbar Kommunication med Fabrikbÿgningerne, i alt Fald ved Hjælp af en Bedækket og lukket Gang, saa at Du, uden at tage Overtöi og Stövler paa, kan gaae i Brÿggeriet.- Dette er en Mangel ved mit Anlæg, saa jeg daglig föler, at jeg ikke uden videre kan gaae i Brÿggeriet og naar jeg engang mister Kogsbölle, vil det blive meget föleligt.
Hvad Brönden angaaer, er den saa rummelig, at der, om fornödent, meget godt kan bores deri senere, skjöndt den ligger under Huset.
Disse Betragtninger have for mig havt afgjörende Vægt, men jeg vil, som sagt ikke paanöde dig en Plan, som Du
s. 4
ikke selv sÿnes er den bedste. Dersom Du altsaa foretrækker No 3, gaae vi strax ifærd med at bearbeide den. Brönden vil om nogle Dage være gravet til den bestemte Dÿbde, og i 14 Dage vil Udmuringen være færdig og saa begÿnde vi paa Boringen. Min Brönd i Haven er saa rig, som jeg kan önske, siden Boringen i Januar.- Naar Du bliver færdig med Juleselskaberne, som jeg forövrigt paa dine Vegne glæder mig over, kan Du vel om Aftnerne faae Roe til at gjennemtænke Planerne og jeg önsker da, a Du vil sende mig dine Bemærkninger saa udförligt, at jeg kan give Nebelong en endelig Plan til Architectonisk Behandling.- Naar Sedlmayr kommer til Burton maa Du hilse ham fra mig og sige at det glædede mig meget, at gjöre hans Bekendtskab. Jeg vil overordentlig gjerne besöge München og Wien til Sommer, naar jeg havde hentet dig hjemn fra England og seet mig lidt nöiere om dér, men jeg maa jo først have dig sat ind i Brÿggeriet för Du kan "gaae alene".
II
s. 5
Du omtalte i dit forrige Brev, at man burde fölge Drehers Exempel og forsöge paa at indföre mit Øl i London. Dette kunde være meget godt, men ikke paa Drehers Viis i en Shop; derpaa har jeg ikke Greb og jeg vilde foretrække at levere det til en Agent (som dher Russet i Leith) paa Tönder til videre Forhandling paa Casks eller i Flasker.- Dersom man til Foraaret kunde opspørge et solid Firma, der vilde tage denne Forretning i sin Haand efter at have seet og smagt Pröver af mit Øl og maaske være opmuntret dertil gjennem vore Landsmaænd derovre, vilde jeg gjerne gjöre Forsög, men det Øl (til England), som jeg har brÿgget nÿlig, maa först være 4 Maaneder gl idetmindste.- Jeg har brÿgget det til 16½% Balling, uaanseet den höiere Told, da jeg troer, at det vil behage mest i England og give mit Trade Mark den bedste Renomee.- Apropos.
Har Du hört noget om Anvendelsen af Glÿcerin
s. 6
istedetfor Bisulphite of Lime til baiersk ØL? En Humlehandler her har gjort mig opmærksom paa, at det skulde bruges i Tÿdskland og sendte mig forleden en Flaske af Dreher's Øl, som skulde være behandlet dermed. Det lignede i höi Grad mit Øl i Farve og smag, kun lidt bittrere og jeg sÿntes at der var en svag Bismag. Forövrigt indseer jeg slet ikke hvad Nÿtte Glÿcerin skulde gjöre. Spörg dog Sedelmayr om han veed Noget derom. Han omtalte ogsaa her en Overstrÿgning af Lagerfade med en Blanding af Beeg eller Harpix og Linolie, som var forsögt i München og slet ingen Smag skulde give. Han ventede nærmere Oplÿsning derom hjemmefra. Spörg ham ogsaa derom.-
_________________________

Jeg har nu sendt Bÿgpröverne fra Burton til Landbohöiskolen, hvor Analÿserne skulle begÿnde efter Nÿtaar under Barfoeds Ledelse.
Jeg har ogsaa skrevet til Theilmann om en
s. 7
Pröve af det bedste skotske Maltbÿg og gav ham Anviisning paa Younger, som jeg antager nok vil overlade mig den, hvis Theilmann ikke lettere kan faae den paa anden Maade. Desuden bliver 2 Sorter dansk Bÿg samt begge de tÿdske Analÿserede. Jeg skal ikke glemme at sende Dig Afskrift deraf.- Jeg venter at faae et lille Parti Bÿg til et Stöb fra Moltke Hvitfeldt, der er ligesaa smukt som Pröverne fra Bass. Vil Du have en Pröve af Maltet deraf og vise Malt-govenor, som sample af dansk Malt ? - Hvormeget er Tolden paa Malt i England ? Kunde man ikke gjöre Malt til England ? - Jeg troer at Du kunde gjöre Malt af dansk Bÿg.- Jeg haaber at jeg skal bidrage til at vore Landmænd lære at avle Maltbÿg til England, men det var endnu bedre, at producere Malt til England. Hvad siger Du derom ?
s. 8
Forsöm ikke medens Du er i Burton at erkundige Dig om de betÿdeligste og respectableste Firmaer, der handler med engelsk Humle, som Du jo maae bruge.- För vi forlade England, var det bedst at vælge sin Leverandeur (eller maaske 2 for Concurrencens Skÿld) og gjöre deres personlige Bekjendtskab. En Humlehandler, som gjerne vil gjöre sig behagelig for En, kan være til stor Nÿtte, som Mellemmand og Raadgiver.- Jeg fik idag et nÿdeligt Brev fra den elskværdige Gloxin - kan Du ikke anbefale ham i Burton ? - med en Strasborger Postei.-
________________________
 
Dine Nÿtaarsbilletter - som vare trés jolis - ere afleverede og sendte til Vedkommende.- Misteltenen skal nok blive benÿttet; forelöbig har Fröken Berthelsen kun prövet dens Magt.- havde Du blot været her i Söndags! Margrethe!! x)
Med hilsener fra din Moder og alle vore vore Venner
Din Jacobsen
 
x) Hun og G. Rode spurgte om de maatte besöge os en Tirsdag Aften, da vi "modtage". Svaret var j' serai très heureux.
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 13,1