Back to the menu
1870-01-16
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1870-01-16
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Mellembrÿggeriet; Industrial archaeology; brewery technology; brewery design; Carlsberg;
Comments: A very extensive letter in which J. C. Jacobsen writes about Carl's worries about the use of steam in Mellembryggeriet.
Transcription:
Emneord: Mellembryggeriet; Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning; Carlsberg;
Attachments: 1870-01-16 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: J. C. Jacobsen skriver om Carls betænkeligheder ved dampkogning i Mellembryggeriet.
Transskribering:
Söndag Aften d 16/1-70
 
Kjære Carl!
 
Da jeg af dit Brev, som jeg modtog idag, seer at Du er noget ilde tilmode over, at Du ikke tör gaae ind paa mit Forslag om Dampkogning, skÿnder jeg mig med at sige Dig, at dine Betænkeligheder slet ikke have forundret mig eller ere komne uventet.- Jeg finder det ganske naturligt, at Du, der kun har seet uheldige Resultater af Dampkogning, ikke kan have dén Tillid dertil, som jeg, der er i det, som det sÿnes enestaaende x), Tilfælde, at have anvendt den med Held.- I dine Betragtninger derover, hvis Fornuftighed jeg med stor Tilfredshed anerkjender, har Du, som jeg troer, ogsaa truffet temmelig lige paa det afgjörende Punct, hvori de Andres Uheld ligger: nemlig at Kogheden ikke gjennemtrænger hele Vædsken uophörligt. Dette har jeg opnaaet ved 2 Midler, deels ved at mine Kjedler ere damptæt lukkede
x) Jeg har ikke vidst at jeg var den eneste heldige og har derfor ikke betragtet Dampkogning med personlig Forkjærlighed som min "Øiesteen". Nu gjör jeg det naturligviis
s. 2
deels ved Rörapparatet i Forbindelse med Kjedlernes langagtige Form og forholdsviis ringe Diameter (6 Fod). Hvilken Betÿdning Rörapparatet har, sees tÿdeligt, naar det af en eller anden Grund standser under Dampkogningen, thi saa stiger öieblikkeligt Spændingen i Dampenveloppen meget stærkt, d.v.s. Dampen kan ikke afgive sin Varme hurtigt nok til Vædsken i Kjedlen.- Saasnart Röreapparatet atter kommer i Gang, falder Spændingen atter i Enveloppen. Derfor frÿgtede jeg ikke for at anbefale Dampkogning, selv til Kjedler, der ikke ere hermetisk lukkede, naar de kun ere cÿlindriske og have Röreapparat, der strÿger tæt forbi Omkredsen. Iövrigt har Du Ret i, at der haves foröget Sikkerhed for at Kogheden gjennemtrænger hele Vædsken derved at Kjedlerne ere lukkede og arbeide under et lidet Damptrÿk. Dette kunde
s. 3
jeg ikke foreslaae Dig, at anvende til Ale, för Du havde faaet Din Fabrication i en fuldkommen tilfredsstillende Gang, men i Forventning af, at Du gjemmer de Breve, hvori jeg meddeler mine Erfaringer og maaske senere vil gjennemlöbe dem, vil jeg her sige, at jeg troer at Du i sin Tid bör forsöge at lukke Kjedlerne ogsaa til Ale.- Naar jeg vil aabne den store Sikkerhedsventil paa mine Brÿggerkjedler, kan jeg koge aldeles uden Trÿk og naar jeg lukker den store Ventil og lader Dampen gjennem den mindre gaae directe i Vandet i Forvarmeren, hvor der kun er 2½ Fods Vandtrÿk at overvinde, er Spændingen i Brÿggerkjedlen kun 1 pund (pundtegn) eller 2 Tommer Qvægsölv, altsaa ikke mere end Forskjellen mellem 27 og 29 Tommers Barometerstand og Varmen i Kjedlen er kun c 81 (gradtegn) R. Jeg troer derfor ikke, at der er nogen Fare derved, men jeg vil ikke paastaae, hvad jeg ikke kan bevise; dette kan kun Erfaringen gjöre og denne bör Du, ganske vist med Forsigtighed
s. 4
söge at samle, naar Du först föler dig "fast i Sadlen". - Heri er jeg fuldstændig enig med Dig.-
Der er absolut Intet til Hinder for at opstille de 2 Kjedler, der fra Begÿndelsen ville være tilstrækkelige x), med Indmuring til aaben Ild, i det rummelige Brÿggerilocale og Dampene fra de aabne Kjedler ville faae let Udgang deels gjennem Vinduerne lige med Loftet, deels gjennem murede Emrör ovenud Taget. Det er först naar der behöves 4 Kjedler, at den sÿmmetriske Opstilling vilde hindres ved indmurede Kjedler, men de kunne i hvert Fald faae Plads, naar de gjöres langagtige.- De 2 förste Kjedler kunde jo gjerne gjöres runde, som de engelske, dersom Du satte særlig Priis derpaa, men jeg troer at denne Form har sin Grund deels i deres betÿdelige Rumfang der gjör den opadhvælvede Bund om ikke nödvendig, saa dog hensigtsmæssig, deels maaske i Bestræbelsen for at faae en
x) baade til engelsk og baiersk Brÿgning.- Men Störrelsen ? bör da ikke helst have noget forskjellig Rumfang ?
II
s. 5
ligesaa livlig Kogning i Midten af den store Masse, som ved Siderne, deels vistnok ogsaa i en almindelig udbredt, men falsk Forestilling om at foröge Flammens Virkning ved at "standse" den, idet man tvinger den til at gaae lidt "nedad".- Da Du ikke har indvendt Noget imod den cÿlindriske Form af Bunden, antager jeg, at Du er tilfreds dermed, i hvilket Fald jeg vil foreslaae at gjöre Kjedlens Rand foroven saaledes, at der eventuelt i sin Tid kan skrues et hvælvet Laag derpaa.- Men dersom Du önsker Kjedlerne af en anden Form, skal Du faae dem, som Du vil. Dette Spörgsmaal er det forresten tidsnok at afgjöre, naar vi tales ved eller naar Du er kommen hjem.- Det samme gjælder om Mæskekarrene - af Træ eller galvaniseret Jern ? - med eller uden Enveloppe ? ligeledes om Mæskemaskinen. Steeles Formæsker har jeg jo disponibel. Pumper har Du vel bestilt. Valseværket vilde jeg tilraade at tage hos Kolb, men vel (vælg , red.) et No mindre end mit
s. 6
Hvad Baudelots Svaleapparat angaaer, siger jeg som Du om Dampkogning: det er muligt, at det er godt, at Urtens Betanddele faae rigelig Leilighed til at komme i Beröring med Luftens Ilt, men jeg har ikke Overbeviisning derom og ingen Tro derpaa, tvertimod, og jeg vil derfor ikke tilraade Dig, at anvende det til Exportöl. Det kan neppe være saa besparende paa Iis eller koldt Vand eller hurtigere virkende som min Bennett (er Allsop's ikke af Bennet?) og jeg sÿnes desuden ikke at vi have nogen Höide at give bort dertil, men hvad Reengjöring angaaer, staaer min "Bennett" ubetinget over alle andre. Det blæses reent i et Nu. Det skal Du faae at see.- Vogelius har bestilt 2 lignende til begge hans Svalehuse.
Et Brewers Room bör der naturligviis være. Forelöbigt kan det være i den Halve Deel af selve Brÿggeriet, som ikke benÿttes. Senere har jeg, ligesom Du, tænkt paa Taarnpartiet eller paa et Værelse under Köllerne ved Siden af Dampmaskinen, hvilket ellers
s. 7
og vistnok bedst kunde blive et lille Værksted for Masinmestrene. Husker Du Hans Jörgen ? Ham har jeg tiltænkt Dig.- Jeg har paatænkt at gjöre hele Hovedskorstenen af Jern ligefra Jorden af og at omgive den med et muret Rör og benÿtte dette Varmekammer til Köllens Brug.
Med et udvendigt Thermometer paa Köllen tör jeg indestaae for, at Du kan holde Varmen nöiagtigt som Du vil, paa 1à 2 (gradtegn) R. For Sikkerheds og din Beroligelses Skÿld vil jeg anbringe Spjæld ved Indgangen fra dette Varmekammer til Köllen, saa at Du, naar Du vil og i visse Tilfælde kan lade den varme Luftström gaae ovenud. Da jeg talte med Hüttemeier derom, sagde han, som jeg ventede, at han ikke vilde tilraade at gjöre en saadan, indelukket Skorsten af smedede Jernplader, men foreslog Stöbejern, hvoraf der til omtrent samme Priis leveres Vand og Gas-Rör af 30 eller 36" Diameter med Muffer. Derom skal jeg nu indhente Oplÿsning. Denne Idee tiltaler mig meget.
s. 8
En anden Idee, som Folk beære med Navnet "snild", har jeg nok ikke omtalt for Dig.- Naar der skal anbringes en Vandbeholder i det "tegnede" Taarn med Uhrværk ovenover, maa der være en Trappe og igjennem Vandtaarnet. Dette er kun 6 Alen i (kvadrattegning) indvendig og Vandbeholderen kan ikke nittes sammen paa Stedet, uden at der er udvendig Plads af 18" til Smedene. Skal denne Plads nu paa den ene Side udvides til mindst 1 Alen for en Trappe, bliver Vandbeholderen for lille. Jeg fandt derfor paa, at gjöre den rund hvilket tillader at gjöre den fulde 6 Al i Diameter, da man kan staae i Hjörnerne og nitte den runde Form tillader at gjöre den 10' höi, istedetfor at man med flade Vægge, med Afstivninger, ikke gjerne gaaer over 6'.- Igjennem Midten af Vandbeholderen förer da et aabent Rör af 2 1/4 eller 2½' Radius, hvorigjennem man stiger op ad en sædvanlig Snegletrappe af Jern.- Jeg faaer dermed et Rum
III
s. 9
til Vand af 94 x 10 ' istedetfor 100 x 6 ' og en smuk Trappe istedetfor en Stige af 8 - 9 Alens Höide ved Siden. Du kan mærke, at jeg er forfængelig af min "snilde" Idee, men Dig kan jeg jo nok betroe det.- - Jeg har talt baade med Beckmann og med Nebelong om de graae Steen men begge fraraade, at anvende Dem i større Masse, da de med Tiden, især i fugtigt Veir, antage en dunkel graa Farve, der i Masse vil see stÿg ud x) noget liig Jÿdepotter, reverenter talt. Jeg sagde Nebelong at Du var en Modstander af Cementpuds, da han nævnede Portland-Cementens graagrönne Farve, som den, der vilde staae smukkest til röde Steen og han mente da, at man kunde gjöre Baand og Gesimsforziiringer af farvede Steen af Portland-Beton, som forfærdiges meget smukke her og ere stærkere end Sandsteen. Da jeg foreslog ham at bÿgge Pillerne mellem de store Porte i Midterpartiet af Quadere, stöbte af Beton, fandt han dog dette for voveligt, men han skulde nu nærmere tænke over Sagen.- Der bliver ogsaa i den sidste Tid forfærdiget en kunstig Sandsteen her
s. 10
der roses meget, og som jeg skal tage i Øiesÿn, men den er vist for dÿr.-
___________________________________

Efter at have arbeidet Dag og Nat i sidste Uge paa at lændse Brönden, ere vi i aften komne saa vidt, at dens vægge ere opförte - af Kridtsteen paa Fundament af Portland - Beton - til 3 Alens höide og vi behöve fra i Morgen af ikke at lændse mere, men kunne opmure Resten uden at generes af Vand. I Slutningen af denne Uge begÿnder da Boringen.- Dersom det milde Veir vedbliver, vil jeg lade de Dagleiere, jeg har i Arbeide, og som trænge til Beskjæftigelse, begÿnde paa Udgravningerne til Nÿbÿgningen.- Bliver det Frostveir kan jeg benÿtte dem til Modtagelse og
og Stuvning af Iis og jeg kan paa den Maade hjälpe dem over den arbeidslöse Vintertid og temmelig i Mag faae Jordarbeidet fra Haanden inden Foraaret.- Beckmann har nu kjöbt en Million gule Muursteen af særdeles, som kan leveres
s.
successive i løbet af Vinteren, hvis Söen ikke frÿser til.- Han gaar nu paa Spor efter de smukkeste röde Steen, men dersom der skal anvendes formede, röde Steen til Archivolter, etc. maae de bestilles om ikke altfor lang Tid.-
_____________________

Jeg fik igaar Brev fra Theilman, hvori han gjentager sin Overbeviisning, at det Carlsberg Beer jeg har sendt derover vil gjöre Lÿkke og være fordeelagtigere end Ale elller Porter. - Han siger forövrigt, at et Par af de sendte Faustager have en "besÿnderlig" Smag og mener at det kommer af Faustagerne som rigtignok var brugte Ale Barrels, men rensede med störste Omhÿggelighed.- Jeg skriver ham til i Morgen, at dersom der er en Afsmag, som vækker Anstöd, skal han cassere det og ikke bringe det i Handelen. Herefter vil jeg lade gjöre nÿe Fade til denne Forsending.- Alle Faustg havde faaet Bisulphite, men Kogsbölle havde selv tilsat det, med hans sædvanlige Nöiagtighed.
s. 12
Lagerfadene hvorpaa det har ligget, vare, ligesom alle de tidligere, begede, men stærkt udbrændte, saa at de ikke gave nogen Beegsmag, saavidt Kogsbölle's og min Tunge kunde mærke. Maaske har der dog været lidt, som vi ikke have kunnet smage.- Da jeg netop i denne Tid har faaet et Sæt nÿe Lagerfade til Reserve, vil jeg lægge det engelske Øl, jeg endnu vil brÿgge i Vinter paa disse nÿe Fade, uden Brug efter at have udludet og dampet dem Gjentagne Gange.- Theilmann sendte mig mit Tilgodehavende for Øl, hvilket ikke var min Mening, da jeg vilde have ladet Belöbet staae hos ham, for at Du kunde trække paa ham, men maaske har han önsket at være fri for denne, for en Kjöbmand noget besværende Mellemregning med Smaasummer. Naar Du altsaa behöver Penge, maa Du lade mig det vide for at jeg kan sende Dig Remisser.- I Nödsfald kan Du dog godt trække paa Theilmann.
På langs:
De omtalte Labels fra Bass ere ikke komne.- Hvis der er Anledning dertil, kan Du sige dem, hvad der er sandt, at Folk ere glade ved at kunne faa Bass's Ale.
 
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 13,1