Back to the menu
1868-01-xx
Language: Danish (Denmark)
Location: Wien
Date: 1868-01-xx
Author: Jacobsen, Carl
Recipient: Jacobsen, Jacob Christian
Keywords: Travel letter; travel letters; yeast; industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: About yeast end fermenting vessels of glass and wood and much more.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; gær; industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1868-01-xx del af brev til J. C. Jacobsen fra Wien 1 u. eget FA-nr, æske F 3,2.pdf
Kommentarer: Om gær og gæringskar af træ og glas. Køller og malt og meget mere. Brev 1 af 3 breve fra januar 1868
Transskribering:


Kjære Fader
Jeg har afsendt en blikkasse indeholdende
N. 1. en prøve af "hydraulisk kalk" til at støbe om Glasgjæringskar
N. 2 Portlandcement til at kitte fugerne i Glasgjæringskar.
N. 3 malt fra Liesing köllet på Dampkøllen af Schwalbes construction
Chemnitz. Saxen
N 4 Malt fra Hütteldorf.
______________________
Der har i længere tid - jeg troer et par år været et glasgjæringskar i brug i Kl Schwechat. Bunden har ange revner, der dog ikke ere så store at de gjöe væsentlig skade.
Jeg har fulgt tre gjæringer deri af hvilke de to første vare smukkere end de samtidige gjæringer i bryggeriet, hvilke forøvrigt ikke vare meget smukke. Gjæren der afsatte sig i disse to gjæringer var betydelig fastere end
s. 2
i trækarrene, og gjæringen var skeet ved den samme temperatur.
Den tredie gjæring var for kold og blev derfor ikke ret smuk
Den fjerde frembrød ikke noget mærkeligt. Imidlertid er man tilfreds med karret og har nu bÿgget 2 andre.

___________________________

Glasset har ovenstående tykkelse, lidt rukanter, der dog ere råt slebne. Glassene stilles så tæt op til hinanden som muligt på den måde som medfølgende Grundrids viser. Bunden og hver af siderne er i et stykke : tegning
Glasset kommer fra Belgien
Fugerne kittes med Portland cement uden sand.
Jeg har medsendt en prøve af denne cement N 2 da jeg kun havde mursvendens udsagn og ikke nogen borgen for hans pålidelighed.
Mellem glasset og murkappen der omgiver dette er der et mellemrum af vel 6 t, dette udfyldes af hydraulisk kalk udrört i vand også uden
s. 3
sand. Også af denne sender jeg en prøve N.1.Glasset på bunden hviler i en jern kapsel (se figuren) så at det er aldeles urokkeligt. Det synes jeg forresten når man har godt muurværk at man må kunne spare. Karret holder 50 Eimer.
Hos Sedlmayr er også et par Glaskummer til Gjæringskar. I Actiebryggeriet i Hamborg skal være en heel kjælder fuld.
Man omgås med den plan at construere kummerne aldeles uden muurværk blot med en ramme af jern og kit i fugerne.
Det er rimeligt synes mig at man vil komme til en sådan simpel construction så at et glaskar ikke vil komme så overdrevent dybt som det nu er.
Når den ti engang vil komme da denne fabrication er så temmelig perfectioneret synes jeg at det måtte være godt at have en Kjelder med disse kar navnlig til Sommerbrug.
Men strax at construere deraf en masse synes jeg ikke vil være rigtigt. Imidlertid synes jeg at Du skulde ligesom Dreher og Sedelmayr
s. 4
anstille en prøve med et enkelt kar.
Maltet fra Hütteldorf behager mig meget. Jeg kan ikke i den medfølgende prøve see nogen væsentlig forskjel fra Schwechater maltet. Hütteldorfs øll har en meget fyldig smag (imellem München og Wienerøllet). Det forekom mig forrige gang i Efteråret da jeg var i Hütteldorf at maltet var betydelig stærkere køllet end Schwechater maltet, men deels kan jo dette have været tilfældigt deels er jeg ikke ret på det rene med køllningens forhold til øllets fyldige smag (goût moelleux, vollmundig).
I Liesing er der en dampmølle af Schwalbe (Chemnitz i Saxen) construction. En prøve malt medfølger. Det er betydelig ringere i qualitet der er flere hårde korn og det er i det hele ikke så godt. Da jeg så malt i frisk tilstand af samme stykke hvoraf det færdigkøllede var taget og det friske malt var udmærket slutter jeg at feilen ligger i køllens construction.
s. 5
II
Jo bedre køllen trækker desto hurtigere føres vanddampene bort i begyndelsen og desto ensformigere fordeles heden mod slutningen over alle kornene uden at de nederste der berører flagerne behøver at blive brændte.
For at få et så stærkt træk som muligt hvad skulde vi da gjöre?
Vi ville anbringe vort ildsted så lavt so muligt for at den varme luftsoiles høide kan blive så stor som mulig. Trækket må jo være directe proportionalt med høiden af luftsøilen gange temperaturen gange fladerummet af et gjennemsnit af trækcanalen.
Men da det er ulige bekvemmere at forhøie trækkanalen (sætte ildstedet lavt ) end at forstørre risten foretrække vi det første. Tillige foretrække vi en calorifére af jern der strax afgiver den stærkeste varme så at luftsøilen allerede er heed fra det sted hvor den omgiver caloriferen.
s. 6
De trekantede rør ville vi indskrænke til det mindst mulige thi ilden må allerede have afgivet det meste af sin varme når den kommer til disse. Dette mene vi er grunden til at de Schwechater køller ikke trække mere end de gjøre ildstedet er nemlig muret og den egentlige varme afgives først i de store og lange (tegning) dråbeformede rør under flagerne.
Det er klart at en kølle med 1 plateau har mange fordele for den dobbelte om (?) denne og i praxis er særdeles anvendelig.
Den enkelte må have, alle ting lige, et bedre træk og man kan lettere regulere temperaturens stigen - når man har pålidelige folk.
Hvorledes skulle vi construere rummet over de øverste flager.
De næstsidste Schwechater køller have 9 Metre høie spidse kegledannede hvælvinger der bærer en 12 Métre høi kæmpeskorsten af 1 M 90ct diameter forneden (lidt tilspidsede.)
De vældige kupler med de pragtfulde skorstene imponerede os strax og da disse køller virkelig
s. 7
trække bedre end de ældste troede vi at Skorstenene havde den største virkning.
Dette kan ikke være så. Luften der har passeret det øverste plateau har i begyndelsen kun 25 grader C mod slut kun 37 grader- 40 grader. Dette er så lidet at det med den yderligere afkøling den lider under Hvælvingen og i skorsten (damp) røret kun kan bidrage forsvindende til at øge trækket. Trækket hidrører udelukkende fra neden.
Det bedste er at skaffe sig fri for denne våde og tunge næsten kolde luft, og dertil er det bedre at have en større skorsteen det vil sige ganske lav men med så stor diameter som mulig.
De allernyeste Schwechat køller have virkelig også lidt lavere skorstene og videre diamter og trække også bedre end de øvrige.
Dog forekommer det os at man kunde ganske udelade skorstenen og at man burde gjøre hullet endnu mindre. På to små køller i Gross Schwechat
s. 8
af fladerne 5M 74 ct x 9.80 ct og
6M 50ct x 11M 10
ere hvælvingerne over de øverste flager 9 M 50 med skorstene på 7 M 50, gjennemsnit af skorstenen (dampröret) 1 M 65.
Den nysnævnte colossale kølle i Kl Schwechat have fladerne 8 M 5 x 8 M 26.
(Murene ere i alle disse køller 1 Metre tykke og af hele steen).
Jeg har taget en nøiagtig detailtegning af den omtalte kølle i Kl. Schwechat men jeg må bie med at copiere dem af til Dig til jeg kommer til München.
Disse ideer som vi her have dannet os om kølleconstructionen synes os at være rigtige. Men så undrer det os at man ikke overalt seer køllerne indrettede efter disse principper.
Nu vilde jeg gjerne høre Din mening derom. Navnlig om de høie damprör ikke ere mere til skade end gavn.
Såvidt jeg erindrer Din kølle på Carlsberg er den omtrent som vi have tænkt os den bedste type

afslutningen mangler
Archive Reference: u. eget FA-nr, æske F 3,2.pdf