Back to the menu
1868-01-21
Language: Danish and French
Location: Pest (Ungarn)
Date: 1868-01-21
Author: Jacobsen, Carl
Recipient: Jacobsen, Jacob Christian
Keywords: Travel letter; travel letters; industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Carl writes in both Danish and French about a very dissappointing visit to Drehrers Brewery in Steinbruch. The brewery is not a steam brewery.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Attachments: 1868-01-21 brev til J. C. Jacobsen fra Pest u. eget FA-nr, æske F 3,2.pdf
Kommentarer: Carl skriver om et skuffende besøg i Drehers bryggeri i Steinbruch som slet ikke er et dampbryggeri.
Transskribering:
Da jeg ikke har mere papir og klokken er over halv to må jeg her sige godnat lev vel
Eders Carolus

Pest. 21 Janvier
Tirsdag aften
Kjære Fader
Det var en latterlig skuffelse idag i Steinbruck i Drehers Bryggerie.
Det er aldeles ikke drevet med damp. Herren må vide hvem der først har bunden os dette på ærmet, og underligt er det at vi ikke ere blevne oplyste derom.
Havde jeg vidst dette var jeg slet ikke taget hertil, men nu da vi engang ere her ville vi drage det størst mulige udbytte af opholdet og da malteriet navnlig synes at være udmærket interessant ville vi flytte derud imorgen og blive der nogle dage. Jeg så malt idag der var særdeles godt oplöst. Derimod var det køllede malt forholdsviis ringe, det vile vi nærmere undersøge. Ølet har .... en særegen smag - un cachet particulier et ce sera
s. 2
assez interessant de chercher la cause.
Je ne peux pas encore dire grand chose de l'etablissement. La malterie occupe des anciennes cavières ?? (comme celle de M. Bouret à Mendon près Paris) je suis curieux de savoir comment on a etabli les courants d'air et d'examiner les temperatures dans les diverses localités.
Ou nève au.., à ce qu'il paraît, les couches plus à froid qu' à Schwechat de manière qu'il y aura moyen à faire des comparaisons instructives.
Les caves de conserve nous ne les avons pas vues, mais e'taint établies dans les roches il sera interessant de voir l'installation des glacières et des courantes d'air.
Les tourailles sont aussi à moitié souterraines, c'est aussi une chose qu'on ne voit pas tous les jours et que ... être attentivement examineé.
La ville de Pest avec Oten est assez joli.
Pest est plus grand et plus riche, Oten est plus Pittoresque. Un magnifique pont saspendu ??
s. 3
les relie.
Les chaines du pont repose sur deux gigantesque arcs de triomphes porteés par des piliers fondés au milieu du fleuve.
L'effet de ce pont, dont les dimensions sont extraordinaire-ment grandes, et très-heureux.
Il est en même temps fort léger et grandiose. D'Ofen qui est bâti sur un rocher an a une vue splendide sur Pest avec ses force clochers est sur le Danube qui coule majesteusement - lente festinons- comme la volonté divine est inflexible entre les aspirations et les désirs des hommes. Et des montagnes limitent l'horizon.
Steinbruch Søndag 26 Januar (overstreget)
Pesth den 28 Jan. Tirsdag aften
Vi ere nu lige komne fra Steinbruch og jeg vil slutte dette brev.
Det har interesseret mig overordentlig at see bryggeriet og fremgangsmåderne og om jeg end ikke har nået (overstreget) det forventede spørgsmål fået om Dampbryggerie løst have dog de 6-7 dage i Steinbruch givet mig et rigt udbytte.
s. 4
Køllerne ere ganske udmærkede men det lod sig ikke gjøre i den korte tid at tage nøiagtige planer af dem eller til at gåe synderlig i detailler med undersøgelsen.
Gjæringen og malteriet interesserede mig i lige grad.
Gjæringen er ført meget regelmæssigt, hvilket behager mig meget.
I Kl. Schwechat var Gjæringen meget uregelmæssig snart varede den 14-16. det var det almindelige men snart varede den 11 og til samme tid stode kar og gjærede i 3-4 uger. Snart entournerede (hedder det ikke "fade" i det danske bryggersprog at lade urten löbe fra bakkerne i gjærings-karret ?) Snart fadede (? (entourner)) man ved 2 (gradtegn) C snart ved 5 (gradtegn) C. Snart steg maximum temperaturen til 4½ (gradtegn) C snart til 8-9 (gradtegn) C. Dette tilskrive jeg for en deel at gjæringerne navnlig i begyndelsen ikke vare smukkere og at selv i slutningen, hverken skummets dannelse var så regelmæssig eller öllets klaring så pragtfuld som ifjor au pêcheur.
s. 5
II I Steinbruch var dette regelmæssigere og det mener jeg må absolut være godt.
Malteriet i Stein br er maærkværdigt
Det drives langsommere end i Schw.
10-11 dage i Stein. 8-9 i Schw. Det er nu ikke så forunderligt men det er mærkeligt at maltet i de sidste 5-6 dage næsten aldeles er uden arbeide. Man væder det som i Schw (o 56 timer) sætter det i støb og den første pipning/spiring ? indtræder o. 30 timer efter udkölingen af stöbkarret (ligesom i Schw.). Men nu begynder kornet at arbeide så stærkt i den 2den 3die 4de og 5te dag at det må kastes hverr 4de time, dog stiger selv i denne periode temp ikke over 15 (gradtegn) C, men det tørrer ligeså pludseligt op. Den 6te dag er sveden på fliserne ("bundsveden)" næsten ophørt. Maltet ligger 6-8 t höit
Den 7de 8de 9de 10de og 11te dag er der ikke spor af sved og lugten er kun yderst svag
Dog er lugten frisk og god næsten lige til det sidste. Maltet bliver særdeles godt opløst og vi såe stykker, der rivali-serede med Schwechats bedste. At maltet i det hele ståer et trin unden Schwechats ligger ligger formodentlig i byggets qualitet, der er ringere (mg) og ikke i fremgangsmåden. Det interesserede mig så meget mere
s. 6
som du netop forleden skrev at Du ikke yndede at Maltet lå döende hen. Thi dette er vist det meest slående exempel på et maltstykke uden arbeide som man kan see.
Men jeg vil ikke ind på maltningstheorien nu.
Jeg var nylig på posthuset hvor jeg fik Det brev adresseret Schwechat, og som jeg har læst med største interesse. Jeg må ikkle glemme at takke for creditivet som jeg naturl ikke behöver at udtömme men som jeg bliver nødt til at angribe.
Skjöndt det ikke kan nytte at føre discourserne om køllerne synderlig langt i breve må jeg dog gjøre et par bemærk-ninger. Spørgsmålet om damprøret er mig endnu stadig uklart.
Du siger at det ikke alene er unyttigt men også skadeligt at gjøre dampskorstenen mere end nödvendig stor i diameter. Hvorfor ??
Tillige tillægger (overstreget) siger Du at det er dårskab at gjøre rummet over de øverste flager høit hvælvet. Dette er mig også uklart.
s. 7
I alle Schwechats, Steinbruch's Liesings, ?? Jedlersees o.s.v kølller er dette rum uhyre höit. Dette forekommer mig mig nu også overflødigt at gjøre det så overdrevent.
Men på den anden side synes jeg at det dog må være godt at der er et rigeligt rum til dampudviklingen samt at dette ved sin hvælvede form leder dampene let op i damprøret.
___________________
 
Endelig tillægger Du Damprørets höide en væsentlig betydning og nævner at det suger luften fra Køllen. Dette er mig ganske ufatteligt. Luften der gåer ud af maltet på de øverste flager har en så ringe varme at dens stigende kraft endnu formindsket ved vanddampene er overordentlig ringe.
I de første timer er der ikke mere end 23 (gradtegn) C (Jeg citerer her den bedst trækkende kølle i Schwechat.) d: 18 R næsten stuetemperatur.
Endnu efter 8 timers forløb har temperaturen over de øverste flager ikke nået 30 (gradtegn) C og det er først i de sidste 2 timer at temperaturen på dette sted når mellem 40 C og 50 C
s. 8
Denne 25 C luft mener jeg nu kan kun bidrage forsvindende til trækkets forøgelse og dens sugende kraft må være yderst ringe; og jeg er ikke engang vis på om denne halvvarme luftsöile ikke snarere svækker trækket ved sin friction og sin inertie. Men her slåe ikke engang mine theoretiske kunskaber til (og Hatts ligeså lidt) så jeg vil bede Dig om at sende mig en bog der afhandler dette, hvis du har en sådan eller mulig angive mig en titel. Jeg har søgt derom i flere boglader i Wien men uden at finde..
Jeg tænker at i en teknisk kemi må der være det tilstrækkelige
De to næstnyeste køller i Schwechat have disse colossale (pragtfuldt ! ) dampskorstene men trækket er ikke så påfaldende stærkt som i nogle andre. Da de i alle andre henseender ere fortrinligt byggede troe vi (Hatt og jeg ) at skorstenene netop ere for høie. I de nyeste ere skorstenene også forholdsvis (og absolut) betydeligt lavere; (men rigtignok meget høie endda.) Dine køller trække megett bedre.
III
s. 9
Hos Stüzenberger ved Strasbourg såe jeg køllerne åbne over det øverste plateau. der var to åbne lemme eller vinduer et par centimeter over maltet på de øverste flager så at vinden kunde bæse tvers igjennem og jage den fugtige luft bort og bidrage til at tørre maltet.
Sønnen roste overordentligt dette system og sagde at køllen trak overordentlig godt. Jeg synes nu nok at der må være adskillige ulemper ved denne anvendelse af vindens eller luftens tørringsvene, men jeg anfører det blot som en af de ting, der have støttet mig i at antage at damprørets rolle kun er meget lille.
___________

Du siger at luften, der har passeret begge maltlagene bør have en vis varme for at have stigekraft og ikke være mettet med fugtighed.
Efter hvad jeg har seet i Schwechat er dette ikke
s. 10
nødvendigt og må også være vanskeligt at opnå.
I de stærkt trækkende køller hvor vi behøvede 8-10 korn for at fæste det 4 ? carré papir på flagen observerede vi hvorledes temperaturen steg i begyndelsen i alle thermometrene undtagen det sidste det stod på det øverste maltlag. I henved en time hvor det nederste therm steg til 70 C og de øverste i forhold dertil blev det øverste stadigt på 25 C  I de næste timer begyndte det først at stige et par grader.
Netop det samme var tilfældet i den allerbedst trækkende Kølle jeg har seet i Gross Schwechat, hvor jeg 3 timer efter ludningen ?? (gjentagende forsøg forskjellige dage) havde 33 Korn på de nederste flager til at fæste papiret 21 Korn på de øverste og temperaturene
Thermometer N. 5 23 C
N 4 37 C
N. 3 46 C
N 2 46 C
N 1 46 C

s. 11
Du har formodentlig seet at der i denne tid i J. des brasseurs forhandles om Dampbryggerie. Jeg  synes et ord af dig i denne sag måtte være godt. Her i wien er der ingen der troer derpå. I Strasbourg ligesålidt (Hatt). Dreher har forsøgt det i Schwechat men har ophørt dermed fordi øllet, der blev ligeså behageligt som det almindeligt bryggede ikke kunde holde sig ud over 6 måneder og tildeels blev suurt efter 3 måneders forløb Det samme har jeg hørt om et par andre etablissementer, hvis navne jeg desværre ikke har mærket mig.
Du siger jo at have gjort en anden erfaring. Ellers veed jeg intet bryggerie uden Lutterbachs der er drevet med Damp.
Dette bryggerie er nu gået fallit, dog er vel dampen ikke skyld deri.
Om Lutterbachs øls holdbarhed har jeg heller ingen idé. Velten brygger jo kun ungt  (og slet!) øl.
Men det er klart at når fremskridtsmanden Dreher har opgivet det af den nævnte grund må der stærke beviser for at fastsætte det modsatte.
___________________
Nu skal jeg sluttelig kun tilføie at jeg reiser til Wien imorgen aften (nattog) hvis jeg kan fåe vennerne med mig ellers bliver det med Iiltog Torsdag Morgen.
Photografiet fremstiller 1. M Schmutz intelligent og behageligt menneske. Skal holde bryllup med Ostemanns ældste datter når han om 14 dage kpommer hjem. 25 år. N. 2 Hr. Vogel Münchener. Søn af en ølhusvært, elskverdigt menneske og ivrig i tøiet som praktikant, 26 år. N 3 Carl Jacobsen. N 4. Lidt udvisket i billedet Hr Pflieger sön af Braumeisteren elle directeuren for Hofbrauhaus i München. Elskværdigt menneske og behagelig 22 års kammerat. N 5 Hr. Carl Koeck. München bryggersön, dygtig praktiker. God og elskværdig characteer. 22 år
N 6 Mst Betz fra New York var 8 dage i Schwechat Eier af 2 bryggerier, gemytlig og elskværdig mand. Kone og mange børn. o. 35 år. N. 7 Hr Gonnetz fra Regensburg, elskværdig, gift mand o. 30 år. N. 8 L. Hatt. N. 9 Hr Küpper-Pr..ser, 19 år, ungdommelig
 
Archive Reference: u. eget FA-nr, æske F 3,2.pdf