Back to the menu
1868-05-16
Language: Danish (Denmark)
Location: Töplitz
Date: 1868-05-16
Author: Jacobsen, Carl
Recipient: Jacobsen, Jacob Christian
Keywords: Travel letter; travel letters; industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: About brewery visit to Weihen Stephan at Freising, Regensburg and Micholoup, and on a visit to Walhalla.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1868-05-16 brev til J. C. Jacobsen fra Töplitz, uden eget FA-nr., kasse F 3,2.pdf .pdf
Kommentarer: Om bryggeribesøg i Weihen Stephan ved Freising, Regensburg og Micholoup, samt om et besøg i Walhalla.
Transskribering:
Töplitz. Löverdag Morgen.
 d 16 Mai 1868
Kjære
Da jeg tog afsted fra Sedelmayrs var Faderen ikke ganske vel og jeg så ham ikke; jeg fik således ikke leilighed til at tale med ham om Englandsreisen. Dette har jeg derimod af og til gjort med sønnen.
Jeg sender Eder den vandanalyse som han har afskrevet til mig.
_________
 
Vi forlode Fredag aftermidd. München og standsede i Freising for at se Bryggeriet i Weihen Stephan ved Freising. Det tilhører Staten og skulde være et Modelbryggeri og skole for unge vordende bryggere. Det er imidlertid ligeså primitivt som mange af de store Münchener bryggerier, men øllet var godt.
________
 
I Regensburg såe vi det bedst indrettede bryggeri, der i et og alt svarer til Münchenerbryggerierne, men ikke frembød noget særdeles lærerigt. derimod gjorde vi en udflugt til Walhalla. Hvor den herlige udsigt og den deilige Tempelbygning vexelviis glædede os ved deres skjønhed. Den indre Hal er udmærket smuk og gemmer de 6 Victoriastatuer af Rauch, hvoraf de 3 ere mesterværker af 1ste rang efter samtidens målestok.
s. 2
Søndag Aften kom vi til Pilsen, hvor vi så bryggeriet. Desværre begyndte udskjænkningen af Gammeløl først 2 dage senere. det unge øl er meget bittert temmelig tyndt viinagtigt aldeles lyst. Det har en særegen smag noget forskjellig fra Viener og Münchener øl. Pilsens øl kan betragtes som typen for Böhmisk øl, de nævnte egenskaber characterise i meer eller mindre grad alt øl som vi have seet i Böhmen. Ligestrax behagr det ikke aldeles, men da det er fiint og godt fabrikeret vænner man sig snart til det.
Til Prag kom vi Mandag aften. Vi besøgte Wankes bryggerie og Kreux...nes bryggeri.
Vi forlode Prag Onsdag aften og da vi ikke kom tilbage til Prag efter Micholouptouren har jeg sagt at man skal sende eders brev, som jeg venter, til Dresden.
Micholoup ligger ved Saaz.
I Saaz så vi også et smukt og godt Bryggerie. Men Perlen på vor reise indtil nu var dog Micholoup (Dreher og atter Dreher!!) Gjæringskjælderen der er overhovedet N. 1 af alt hvad jeg har seet af gjæringskjældere. den er meget dyb, ganske under jorden og dog meget høi omtr. 7 meter
s. 3
Den er langagtig og på begge langsider indesluttet af uhyre Isbeholdere der hver for sig er ligeså stor som kjælderen selv. De stå ved vældige Portåbninger (der er naturligviis böhmiske hvælvinger) i Forb med kjælderen. der er 84 kar à 40 Eimer, den er altså ikke særdeles stor.
Den er indrettet på engelsk viis med et trægulv imellem karrene så at man uhindret kan komme til disse fra oven. Karrene ere stillede så høit at man kan gåe og arbeide under dem.
Du kjender formodentlig denne indretning der også findes i Schwechat og hos Sedlmayrs.
Man arbeider hele Sommeren og ved disse isbeholdere (Jeg må tillige sige at gammelølskjældrene ere atter under gjæringskjælderen og at svalehuset bedækker den foroven) deved er det muligt at holde kjælderens temp. hele året på 3 grader Celsius.
Øllet er "i karret" ved 4 C og stiger til 6 C om Sommeren efter sigende til 7 C.
jeg listede mig til at tage temp af 6 kar der alle vare i gjæringens senere og sidste stadium de viste alle 5½-6 C.
Issvømmere bruges aldrig vel at mærke.
De existere ikke i bryggeriet.
Det har netop i de sidste fjorten dage været meget
s. 4
varmt, næsten vor sommervarme. Træplankeværket som adskiller Isen i Isbeholderne fra kjælderen vare endnu tagne bort. Senere når det bliver endnu varmere tages dette bort og Isen ståer da som en Muur med en uhyre overflade på begge sider af kjælderen.
Gjæringerne vare også blandt de skjønneste jeg har seet. Aldeles regelmæssige. Mod slutningen jevnt faldne  tykke og tørre skumdækker.
Gjæringen gåe i 14 dage, og øllet må fades lidt "grønt" da det ellers ikke vil arbeide i gammelølkjælderen. Ventilationen skeer gjennem lufthuller fra oven men især gjennem canaler fra neden idet kjælderen ligesom Din ligger ved en dal og gjennem kanalen hvor spildet løber bort af sig selv kan man lade den slette luft slippe ud; men dette gjør man kun i kolde nætter.
På grund af Kjælderens store höide og karrenes höie stilling behøver man sagtens heller ikke at ventilere så ofte som i de almindelige kjældere.
Såvel Kjælderens hvælvinger som dens Side-Mure (eller rettere Sidepiller) vare meget rene og tørre.
Archive Reference: uden eget FA-nr., kasse F 3,2