Back to the menu
1870-01-17
Language: Danish (Denmark)
Location: Burton on Trent
Date: 1870-01-17
Author: Jacobsen, Carl
Recipient: Jacobsen, Jacob Christian
Keywords: Travel letter; travel letters; Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: About breweries in England
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1870-01-17 1. del af brev til J. C. Jacobsen fra Burton on Trent, uden eget FA-nr., kasse F 3,2.pdf
Kommentarer: Om bryggeriforhold i England.
Transskribering:

Søndag - Mandag. 16-17 Jan 1870
Burton on Trent
 
 
Kjære Fader.

Du omtalte forleden muligheden at forbinde med bryggeriet en speciel ind... af malt til export. Jeg har tænkt derover og vilde meget ønske navnlig for det förste år at dette kunde lade sig gjøre, kun veed jeg ikke om hindringerne derfor ikke ere uoverstigelige. Af princip holder jeg forøvrigt ikke af selvstændige malterier; thi malterens interesse vil let bringe ham til at producere et ringere product i qualitet alt eftersom salget skeer efter mål eller vægt og som brygger vil det altid være mig et  alfa (skrevet på græsk) i fabrikationen at gjøre mit malt selv; thi det er ikke nok at vide at det malt jeg har er 1st qual. og de penge værdt jeg har givet for det. Jeg må også med sikkerhed vide næsten alle detailler både i spiring og tørring. Og jeg troer også at malterier vil efterhånden gåe over til bryggerier. Derfor vilde jeg nödig bygge min existents på et malteri. Jeg veed ikke om der er maltmarkeder i England som der er kornmarkeder men vilde det være muligt at gjöre fordeelagtig forretning deri - ja så naturligvis, - hvorfor ikke tage det med ? Her mener jeg imidlertid at vi bedst måtte tale med Theilmann, og sende ham prøver af malt og fåe at vide om han kunde afsætte noget deraf. Jeg troer de skotske bryggere vilde kunne bruge vort malt hvis det var godt, tillige måtte man måske søge marked i London, hvor alt malt kjøbes af fremmede maltere.
s. 2
Men vilde det ikke her allerede være godt at indlede denne sag - ligesom salget af øl i London førend Du kom herover da Du under Dit korte ophold ikke vil fåe tid til at knytte forbindelser men vel til at fæste dem der ere knyttede.- Hvad de 3gangs angår har Kemp frarådt mig Thornewill & W. Da deres arbeide er plompt og klodset. Jeg har set på Pumperne (2) i Worthington der virkelig ere meget klodsede og de hos Evershed have heller intet net ved sig. Jeg vil derfor hellere vente til jeg kommer til London og da gåe til Pontifex & Wood, hvis jeg ikke her på stedet fåer anvisning på noget endnu bedre firma. Jeg vil vistnok i Februar eller Marts gjöre en tour til London og omegn for at see fabricationen af brown og roasted malt, hvis jeg gratis kan fåe en introduction som Evershed har stillet mig i Udsigt. Jeg vil ved den leilighed - hvis Du synes - gjöre kjøb af thermometre til bryggeriet hvilke jeg trods den høiere priis dog vil foretrække at tage fra England - da der i altfald i min tid ikke var nogen tilforladelig instrumentmager i Kjøbenhavn. Jeg seer i det sidste nummer af Brewers Journal en ny refrigerator. Halv Baudelot og halv Morton fra Morton London samt en Baudelot fra Pontifex som det måskee var værdt at lære at kjende og see.
Med Kemp havde jeg forleden en meget interessant samtale om mæske- og gjæringstemp o.s.v. som jeg har nedskrevet. Jeg nedskriver nu en extract
s. 3
af en hver samtale, der har noget interessant. Han havde netop forsøgt det system som Du anbefalede at mæske ved lavere temp. (140 F temp af mæskningen) og senere reise temperaturen og med et forøget extract udbytte.
Han har forsøgt Skotsk system istf. Unions her hos Allsopp og været ret tilfreds - han fik dog en ringere attenuation.
Og så vidt jeg forstod var han tilbøielig til at indlede og føre gjæringen meget koldt - men Du veed dette er de störste hemmeligheder og dette sagde han ikke reent ud.
M. Bell, hvor Hatt er, brygger et udmærket øl, jeg troer det er bedre end Eversheds. Han gjærer ved meget lav temp 12 C ... 18 C ...Evershed 15 C - 22 C - men han anvender rigtignok også finere humle. Hans ,B's, gjæringskar ere meget flade, vædsken kun 70 ct. Det er ganske morsomt Bell's troede at arbeide ved de samme temperaturer som de fleste andre, men deres thermometre viser ikke mindre end 5 F galt (for høit) deraf deres lave temperatur. Det var Hatt der såe det og de bleve naturl meget forbausede ved denne opdagelse, men da der ikke har været at klage på resultatet vedblive de med det gale instrument - og deri have de også ret. Jeg har fri indgang i dette bryggeri og forleden var jeg der hele natten med Hatt og såe fuldstændig en stock-pale ale brygning. Hatt talte forleden med Allsopp's chemist M Gries, der er meget berømt på grund af sin dygtighed, han betroede Hatt at Allsopps anvende Borsyre til conservation af deres øl - jeg forståer det ligeså lidt som glycerinet måske vi dog der kunne fåe sløret løftet.
s. 4
Jeg har tænkt over det gjærings apparat som Du omtaler fra Tizards bog. Man kan jo stille et op til forsøg, men jeg skulde ikke ønske at begynde med et helt system deraf.
Voici mine indvendinger og frygt.
1) Det synes at forudsætte et cylindrisk gjæringskar. På Din plan har du tegnet dem (kvadrattegning) og det er jo den form som jeg vilde foretrække.
2) Ved at fuldende gjæringen i eet kar har man øllet stende sålænge over bundfaldet og bundgjæren, hvilket, om jeg end ikke kan påvie noget positivt ondt derved, jeg dog er noget bange for.
3) Det er en af hovedfordelene ved Unionssystemet at man kun fylder tønderne efter (under gjærudkastningen) med klar vædske, nemlig først med øllet af en af tønderne som man udtapper til dette brug og derpå med det klare øl der udskiller sig af den udkastede gjær. Med Tizards apparat vilde man vanskelig forhindre det at gjæren udskilte øl at føre nogen gjær med sig når det løber tilbage. Man måtte naturligviis have en lille ophöiet rand : her tegning Men da det på bunden af dette trug udskilte gjær ikke er i samme høide vilde dette ikke engang være nok (Så meget mere som det, som sagt ikke er strax at øllet i skålen afsætter sig klart).
Men det kan jo altid være værdt at prøve. Hvis det ikke allerede er for silde.
____________________
 
At jeg ikke igjen glemmer det lad mig bede Dig om at Du omhyggelig undersøger dry-hoppen der er i de tønder Du fik fra Bass. Der er også i mild ale (Hos Evershed knap ½ % pr barrel pr Mild ale).
Det vil der være interessant at udfinde den omtrentlige mængde af humle den Qualitet navnlig om den i alle tilfælde er lutter engelsk eller om der også er continental deri. Også at lægge mærke til hvorledes gjæren har afsat sig i denne humle.
 
På langs og henover teksten:

Brevet er allerede for langt til at jeg kan tale om plan til forårsreisen med Dig hvortil jeg glæder mig uhyre meget.
Jeg har været hos Allsopp og taget tegning (skizze) både af heiseværk og axeforbindelsen med frictionsskruen, men dette må vente til næste gang
 
Archive Reference: uden eget FA-nr., kasse F 3,2