Back to the menu
1859
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen, Germany, Switzerland, Italy and France
Date: 1859
Author: Jacobsen, Jacob Christian & Jacobsen, Carl
Recipient:
Keywords: Travel journal; Travel journals;
Comments: Carl Jacobsens travel journal with preface of J. C. Jacobsen
Transcription:
Emneord: Rejsedagbog; rejsedagbøger;
Attachments: 1859 Carl Jacobsen notesbog med instrukser af J. C. Jacobsen, CM 398-1983.pdf
Kommentarer: Carl Jacobsens rejsedagbog med indledning af J. C. Jacobsen
Transskribering:

"Haschetts Telegraph" og "Eisenbahn Manual" kjöbes paa den förste Jernbanestation, i Harburg f. Ex.

I Hamborg kjöres til Streits Hotel , hvor Bagagen hensættes medens man seer sig lidt om indtil Table d'hote, medmindre der spises paa en Restauration. Der forespörges om Tiden for Dampskibets Afgang som staar i Forbindelse med Toget fra Harburg Kl 7 Aften. I

Cöln sættes Bagagen i Hotel Holland, medens der spises Frokost og Domkirken besees.-
I Coblenz overnattes i "Zum Riesen" eller "Hotel de Geant". Om Morgenen leies Vogn til Stolzenfels som bliver staaende til man skal tilbage til Coblenz. medmindre man kan tage Bagagen med til Stolzenfels og lade sig derfra sætte over med Færge til den ligeoverfor

liggende Dampskibs Station Lahnstein.-
I Heidelberg kan Bagagen vistnok blive staaende paa jernbanen, medens Slotsruinen besees, der er en god Restauration i Nærheden af Slottet, hvor man kan spise Frokost eller Middagsmad. I Strasburg boede jeg i Hotel Metz. meget godt.
I Strasburg maa den Deel af Bagagen föres med i Vatsækken (Vadsækken?) Til Alpenreisen, udtages af Kufferterne- I Vatsækken medtages de tÿkke Sko. 2 Par Underbenklæder. 2 Par Uldsokker, 2 Par ... Lærreds Benklæder, den nÿe Vest (.......) En Nat og 2 à 3

Dagskjorter.
Voxdugstasken. Baedeker's Schweitz og "Bernerlaad" og Karlets (?). Morgenskoene. Desuden medtages Paraplüen paa Alpereisen.

I Luzern eller Olten (paa det Sted hvor der overnattes ) sendes begge Kufferter poste restante til Lausanne. For at komme med Diligencen fra Fluelen til Hospenthal, maa man maaskee bestille Plads deri allerede i Luzern. Skulde man kunne komme til Reale om

Aftenen, bliver Fodtouren næste Dag noget kortere. En Förer over Furca og Grimsel er nödvendig og en Hest (?) bör medtages.
Ligeledes forbi Handeck til Meyringen, Grindelwald og Lauterbrunnen.
Fra Meyringen (eller Grindelwald) hvor der holdes Rastdag, sendes et kort Brev til

M. J. C. Jacobsen
Capitaine og Brasseur
Copenhauge
Danemark
Brolæggerstræde 76.

Skaarne Træsager medtages ikke fra Schweitz, da det giver V.... og Ophold ved den franske Toldgrændse

Den sidste Vandringsdag kommer man næppe længere end til Interlaken (Hotel Jungfrau.) da Dampskibet ikke gaaer om Aftenen til Thun, men næste Morgen gaaer Dampskibet nok saa betids at det staar i Forbindelse med Jernbanen over Bern til Lausanne.
I Lausanne ombÿttes de brugte Strömper og Skjorter med nÿe og Kufferterne sendes poste restante til Genf.

I Martigny .... strax ligesom i Hospenthal en Förer med Hest eller Muuldÿr til næste .... Chamony. (see nærmere i Baedeker.) Veien over Col de Balme foretrækkes. Paa Montblanc gaaes ikke til "Jardin" medmindre der er et större Selskab, man kan forene sig med, og

med en kÿndig Förer fra Chamouny. Fra Genf skrives et par ord til Hjemmet.
I Paris anbefaler jeg Hotel Rougemant paa Hjörnet af Boulevard Paisfouniere og Rue Rougemant, hvor jeg boede, eller Hotel des Etrangers i Rue Vivienne, hvor flere af mine Bekjendte have boet.
 I Paris gaaer man stadigt med sit Pas i Lommen da det mange Steder skaffer Een Adgang og tjener til Legitimation, f. Ex hos Banquieren, hvis Bopæl erfares i ethvert Hotel..
Dersom der i Genf skulde være Brug for en Deel af krediteret Beløb, vil det, efter Bankens Forklaring med Lethed kunne realiseres hos en af de solide Banquiers i Genf.
Om Breve fra Hjemmet raadspörges paa Posthuset i Lausanne, i Genf og i Paris, naar du har været der i 4 Dage, samt for en Sikkerheds Skÿld den sidste Eftermiddag för Afreisen derfra.
Til Genf og til Paris (1 Gang) skriver jeg temmelig sikkert.
Seer du i Paris en smuk Statuette af Venus fra Milos i Galvanoplastik eller Bronze eller andet Metal, kan du forespörge om Prisen og bede om Boutikseierens Adresse for at jeg, om jeg lÿster kan forskrive den senere.
 I Paris maa du passe godt paa dine Lommer, naar du staar stille og seer paa et og andet, men især naar du kommer i Trængsel, da er selv Brÿstlommen ikke sikker, medmindre Frakken er knappet op i Halsen. I stærk Trængsel, som man ikke kjender Magen til

herhjemme, maa man ogsaa

11

passe at holde Armene op for Brÿstet for ikke at tabe Veiret og blive revet omkuld af Strömmen og traadt ned.
At sidde ovenpaa Jernbanen f. Ex paa Versaillesbanen vil jeg fraraade naar man er varm, da man ikke let undgaaer Forkjölelse selv i varme Aftener.

 

Fredag den 22 Juli 1859,
Om Morgenen med 7 Toget til Slagelse. Malthe og Verner vare ved Stationen, hvor jeg tillige sagde Tante og Magnella samt Vogelius og N Gjern "farvel". I Coupén var Emma Ge.. senere kom Fader og Sophus ind.
Ringsted Kirke, som jeg så fra Sporveien, behagede mig ikke ret; derimod så jeg Breininge (?) Kirke og Sorøs fortryllende Omegn.
Mine Forældre reiste med Middagstoget. Jeg så Slagelse By, som behagede mig meget. Med Aftentoget kjørte Schow og jeg til Korsør og gik ombord på Dampskibet, hvor jeg endelig fik en Köie.
Den 23 Juli
vågnede jeg i den smukke Kielerfjord  efter en behagelig Nat.

12

Vi kom nu gjennem det .... smukke Holsteen .. Sporvei til Altona, i Slud (?), kjørte gjennem Altona ind i Hamborg til Hotel Streits. Alsterbasinet måtte jeg, så nødig jeg vilde tilstå at være såre smukt og storartet i det Hele. Frokost i Alsterpavillon. Spadseretour gjennem

den nye Stad. Vi så ... og den smukke nye   ...kirke med det gamle (Glasmalerier), Museumsbygningen, (det indvendige af Biblioteca 200,000) Börsenhalle som vi var så heldige at see i Börstiden lignede mig en af ...s Bistader med flere Etager. Den överste Deel af

Michaeli Kirke er ret så (?) smuk. Middagsmad i den store Hotelsal.
Reise fra Hamburg til Haarburg i Hotellets Vogn igjennem den gamle Stad .... lidet misundelsværdig Canalen meget let ... gjennemsyn Bohr med Familie

Söndag Morgen Kl 12-1.20!
Hannover Banegaard storartet og prægtig, Kjörsel fra Hannover til Cölln   ....... en Tydsker der studerer i ægyptisk Archæologi. En meget snakkelig Fører i Cöln, Haus Give... (restaureret) Gudstjeneste med Concert i det færdige mageløse smukke Chor i Kirken.

Sangen var smuk, Der bygges på Kirken stadigt. Det ene Portal til Tverskibet er nu opbygget og den ene Forbindelsesmur mellem Taarnet og Tverskibet. Men da Tiden var så uendelig kort fik jeg beklagelsesværdig ikke Kirken at see på de andre Sider. Derimod så jeg

en Afbildning af Kirken som fuldendt. En Procession. ....... Jernbanebroen end ei fuldendt cf la Cochranes. Seiladsen fra Cölln til
Bonn kjedelig ............

13

Fra Bonn til Coblenz på den sidste Strækning er der derimod særdeles smukt (Dog sætter jer Møens Klint høiere. Ved Bonn ligge adskillige smukke Villaer. På Havemurene groe ofte nogle Planter hvis Løv hænger ned ad Muren hvilket seer smukt ud. Kirketårnene langs

Floden ere temmelig eens, de ligne Roskildes men ere sværere. Også ere ofte Tårnenes Tagflader Rhomber.
Omtrent ved Sieben Geb begynder Vinavlen. Vinen voxer op ad Stager ligesom Bønner, ofte på større Marker også ofte på Terrasser. Sieben Geb er et udmærket smukt Parti. De ere temelig høie, og jorddækte, på det nærmeste, som falder temelig brat af mod Floden

og hvor den nøgne Klippe træder frem Throner Levningerne af Drachenfels, der vel ikke er store, men dog høilig (?) bidrager til at pÿnte Bjerget. Hvor Klippen træder frem er den af en smuk brunlig Farve. den er af Pyramideform (set fra Floden) består af Lag. Toppen

er ikke skovklædt. Munter Jøde (?). I Coblenz Zum Riegen (?) Efter at have sovet 12 Timer uden Afbrydelse vågnede jeg (eller snarere vækkedes jeg af Hr. Scow) og efterat være klædt på og efter at have drukket Cafe med fersk Smør til Brødet stege vi til Vogns og

kjørte til Stolzenfels. På en Plads i Coblenz, som vi .... over var der anvendt en ..... til Alléetræ, hvilket Særsyn vi senere så på Rhinen. Smagløshed.
På Veien til Stolzenfels vare mange Steenbrud der toge sig meget smukt ud.
Opstigningen til Borgen, der, efter min Mening, burde være en smal, steil Gang- eller Ridesti, er en bred macadamiseret Kjørevei. Selve Borgen er meget smuk istandsat uden at være for overlæsset.

14
Murat Napoleon Blacker Andreas Hofer Kois (?)
Ludwig XIV- Krudthorn
Jan Sobiesky
Abba greb jeg .. Hjaltet
Tylli berørte Hjaltet af stål ganske,
---------------------------------------------
I Borgen er der mange Våben fra ældre Tid malerier o.s.v.; men det der næsten ene har Interesse er de ovennævnte Mænds Våben. I Borggården er der et Springvand og en ret smuk Broncestatue af Siegfred der prøver det Sværd han selv har smeddet, Lofter og

Gulve ere af (Ege) Træ. I en lille Udbygning, der før havde været Fængsel, var Loftet med en nedhængende Tap, som en af dem i Henry IV Capel i London. Touren på Rhinen på det sidste Stykke fra Bingen af nær er overmåde smuk isærdeleshed er Lorelei deilig.
Hvor Bjerget er Viinbjer helt op, bliver det kjedeligt. Hvor Klippen derimod træder frem med frodig Plantevæxt bliver det meget smukt. På begge sider af Floden anlægges Jernbanen, hvorfor både Lorelei og den ligeforliggende Klippe ere gjennemborede af Tunneler.

Om mange af de små Landsbyer langs Floden ståe endnu de gamle Mure med mange ........ mindre forfaldne Tårne (Oten..sal.) Vi stege iland ved Castell og efter et Ophold toge vi med Toget til Frankfurt. Vi vare i det meget smukke men tillige meget dyre Hotel

Westendholz (?). Optil Huset förte udvendig fra brede trapper, hvorpå der stode nogle deilige store Nerier i Baller. Vi gik derud; Acturus skinnede deiligt.
Tirsdag 26 Juli
Om Morgenen Kl 6 med Toget til Heidelberg. Jeg så fra Banen Frankfurts Domkirke. Udmærket store og smukke ....lanniae ved Banegården. Langs Banen undertiden Maismarker.

15
På Banegården I Heidelberg traf vi nogle brave Landsmænd.
I Hovedgaden ligger mange ret smukke og interessante Huse,med et Madonnabillede på Hjørnet eller en Karnap, eller en Dørportal o.s.v. Den smukkeste er vistnok "Zum Ritter" på et Torv. ...... Haller i Stueetagen bygget i det 16te Årh. Stien til Ruinen er kort smuk og

lidet trættende.
Efter Møens Klint er denne Ruin vistnok det smukkeste Sted norden for Alperne. Vi gik op gjennem de store hvælvede kjølige Haller op til Altanen hvor et pludseligt Ildebefindende overraskede mig. Det gik imidlertid over, da vi, efter at have passeret og beset

Borggården og det sprængte Tårn, have sat noget Sherry og Dyresteg tillivs. Vi fortsatte nu Touren omkring og i Ruinerne. Hvorfra man seer dem ere de fortryllende; Nærved eller i Afstand fra den ene eller den anden Side eller indvendig. .... gjør vist ingen Sted i

Verden en så Mageløs Virkning som her, de bedækte (?) hele Mure, store træer krybe op til en forbausende Høide så melerisk at ingen Maler kunne anbringe dem bedre. Et af de mest (underforstås en Masse rosende Adjectiver) Syn er det sprængte Tårn, man seer to

hvælvede Stokværk, og på den store nedsprængte Væg som ligger i Graven voxer en heel Have af Thuja og andre Planter, ligesom der på Toppen af Tårnets 20' brede Muur voxe nogle temelig store Lindetræer. Den indvendige Gård er fortryllende. En Pige viste os om

i Ruinerne (tillige med en meget dannet engelsk Dame) .. være på det tykke Tårn (20' bredt) på Toppen (øverste Stokværk) af det 8 kan-

16

tede Tårn, allevegne gik vi om. Mageløst er der allevegne. Da Kvinden hørte at vi vare Danske fortalte hun os at vor Landsmand  Maler Liebert havde opholdt sig der
hele forrige Sommer. I Størsteparten stå på det tykke Tårn aldeles omgivne af Vedbend i Nicher to Statuer, der gjøre en mageløs Virkning. I Slotsgraven er der en mageløs Blomstervæxt , så og op ad en Muur, der er aldeles skjult, Elisabeth Porten er særdeles smuk.

Jeg var ene oppe i Malerisamlingen, hvor jeg aldeles intet Seeværdigt fandt. (Derfor har der vel nok været Et og Andet.) I Heidelberg, som og i Strasburg og der omkring bruges Oxer meget som Trækdyr. Hestene have Tøi om Ørene og Hovedet.
På banegården i Heidelberg traf vi en stor Deel franske Soldater og ..... som det viste sig skulle udvexles med de østerriske Fanger fra fransk Side. De kjørte med os til Strasburg (overstreget) Bostadt ? Ved Kehl ender Banen. Der havde store Menneskemasser samlet

sig for at modtage de Tapre, som først ankom senere. Vi stege i Omnibus og efter et meget let, eller rettere aldeles Intet Toldgjennemsyn lykkelig og vel til Hotel Metz. Der havde i Jernbanevognen været en fransk Dame fra hvis Læber jeg med Glæde hørte det

flydende Mål.

Den 27
gik vi strax hen til Münster efter på Veien at have med Glæde betragtet Klabers og Guttenbergs (Floder?). En Mand vi traf ved Kirken viste os hen til Byens Rådhus, hvor vi hentede Tilladelse til at bestige Kronen af Tårnet. Jeg beundrede nu sålænge Tiden tillod det den

smagløse af røde Sandsten byggede Kirke. Den er ikke så rig på ..ser som Kölner Dom, Stilen er næppe heller ganske reen. Kirken har tre Skibe der gjør et behageligt og roligt Indtryk på Sindet.

17

Det er længe siden at jeg har befundet mig så godt, som jeg nu befinder mig. Jeg er på Fransk Grund efter at have nogle Dage i Tydskland. Jeg har her på Banegården været inde i Buffeen drukket Kaffe med Is og Vand i, skjænket af den franske Dame der står for

Udsalget og så den Venlighed - og jeg veed ikke hvad- har jeg aldrig truffet før. (Jeg spiste ligeledes Jordbær der med Bordeaux Viin til og på de smagte (ligeledes deiligt))

--------------------------------------------------------------------------------------
Vindues... i den ene Ende er 43 ' i Tvermål. Vi begyndte nu vor Opstigning i det ene uhyre kullede Tårn og da vi vel vare på Platformen, med den henrivende Udsigt til Naturen og til det underfulde færdige himmelpegende Tårnspids. Den begyndte vi nu at bestige. Hr.

S. kunde ikke komme op til det Høieste, jeg kan derimod glæde mig ved at have stået på den høieste Tinde indvendigt i Toppen eller Kronen af Spiretomtrent 400' høit oppe. Den allerøverste Trappe har intet Rekværk man svæver altså deroppe, mellem Himmel og

Jord, idet man holder sig fast ved Trinene ............ Det er mageløst, både i Henseende til Architecturens Skjønhed og Dristighed. Da vi vare kommet ned fra denne Luftreise skreve vi vore Navne i en Bog og læste Göthes Herders Stolbergernes Lavætz og

Oehlenslægers Navne indhugne i Væggen ved Platformen i det færdige Tårn. Vi gik nu heelt ned og så Uhrværket slå 12. Byen Strasburg har nogle adskillige interessante Huse. Der er på sine Steder Buegang langs Gaden. Da Fouarmée ?? vare i Byen var der meget

livligt, i øvrigt mærker man strax når man er over Grændsen den store Forskjel på Franskmænd

18

og Tydskere. Fra den store banegård med den venlige franske Restaurationsværtinde kjørte vi gjennem en smuk Egn til Basel. Her fik Münsterens Størrelse først ret Leilighed til at vise sig med sine smukke Forhold. Fra den ene Banegård i Basel kjørte vi i Omnibus til

den anden og ...... således ..... meget af Byen. Gaderne ere temmelig smalle og i høist ulige Høider. Byens gamle Fæstningsværker ere tilstede endnu. Da Hr. S havde tiltalt nogle Damer og vi havde talt noget sammen siger en af Damerne på Dansk "Det Sprog

forståer jeg også". Det viste sig da at hun var fra Fyn, men hun havde været over 20 År fra sit Fædreland. Hun var gift med Comte Berthier. Vi talte meget med hende.
På Banegården hvor vi kjørte hen var der ingen Beværtning. Vi gik derfor ind i Byen igjen men fandt kun en Conditori hvor vi spist nogle Kager. Men Folkene vare så uvenlige og idiotiske at det Indtryk man fik af dem var høist uheldig især efter at have været hos den

venlige Restauratrice i Strassburg. Vi kjørte ... til Olten i Selskab med en Russer der havde slesvig-holstenske Aner, men som siden viste at det var en meget skikkelig Mand, og at han ikke mente Noget dermed. Toget kjørte rigelig langsomt kun i den store Tunnel

kjørte det hurtig. 5 Minutter medgik til Gjennemkjørslen. I Olten vare vi en temmelig simpel Gjæstgivergård der iøvrigt var meget reenlig. Næste Morgen 28 Juli sagde vi Farvel til Greven og Grevinden, en usigelig rar og behagelig Dame.
Vi kom nu til Luzern, hvorvi så snebedækte Bjerge. Jeg gjenkendte den gamle fortryllende Udsigt. Efter nogen Venten stege vi nu ombord på Damperen og glede hen ad den

19

blålige uigjennemsigtige Flade. Det er ganske deiligt. Disse deilige Udsigter der åbne sig de steile Fjelde besåede med Schweitzerhuse og Grantræer gjøre et behageligt Indtryk tillige med de historiske og sagnhistoriske Minder som Bütti Tell Capel (?) o.s.v. på nogle

Steder, som efter Tells Capel hæver sig en herlig lodret Klippevæg op af Søen, Klipperne hæve sig over lodretn oftest lige op af Vandet uden nogen Bred, nogle Skjær der ere .... af Planter tage sig også særdeles godt ud. I .... kjøbte jeg 10 .... 6 Francs. Vi kjørte

derfra tilligemed en engelsk Dame og en Herre (Der vist var Præst) igjennem den deilige ...dal. Man kjører oftere over store Broer over Floden hver Gang har Naturen et vildere Udseende. Floden danner Masser af Vandfald, ... ofte ind mellem lodrette Vægge kronede

af sorte Graner
Naturen er så storartet at Den ikke kan beskrives. Folket er Trelle. Graner, Klippestykker, Huse, Bække, Vandfald ere vidunderlig skjønt blandede mellem hinanden. dalen er snæver, Bjergene ere meget høie og uhyre steile. Klippen fremtræder hele Tiden. - Sving Uri

???
Vor Dame samlede meget ivrigt Blomster navnlig Bregner. Jeg brugte hende adskilligt. Ingen Maler kan anbringe Træerne på Klippestykkerne og Klippestykkerne i Floden på en skjønnere Måde. Teufelsbrücke lader sig ikke beskrive. Veien er her sprængt ud af Klippen

der til en uhyre Høide hæver sig lodret i Veiret man gåer nu over Broen hvorunder Denne strømmer  dannende  ............. Vandfald. Jeg forstod nu de gamle Sagn om Kvinder der lokker Folk i Afgrunden. ... Jeg synes at måtte være med i Strømmen, jeg kunde ikke

20

see mig mæt eller træt på den. det er et henrivende Naturspil. Vi kjørte nu gjennem Urnerloch ind i den ikke vilde Dal hvor Hospenthal Dagens Endemål lå. der lagde vi os tl Ro.

Den 29 om Morgenen
spadserede vi med Fører og en Hest hen ad Furkaveien. Mens det gik lige ud, var der ... i Veien men da vi havde passeret Reale og skulde stige blev Hr. S strax stakåndet og kunde næsten ikke komme af Stedet. Stillingen var fortvivlet. Ved hyppigt at hvile kom vi dog

over den første Høide. Hesten blev sadlet for Hr. S. og vi droje nu tillige med vore Englændere, som indhentede os på Veien til Foerke?? (Furca) På Slutningen blev jeg meget træt og det kneb med at ... derop.  7800'
Men da jeg var kommet derop så jeg pludselig en Dal af Alperne ved Rendenab (?) Dalen. Det var den første Løn for Arbeidet. Vi spiste nu godt og gik ned at ...gletscheren til. Den er meget stor og man seer den i hele sin Udstrækning. Den øverste Deel er især smuk

og ligner næsten et forstenet Vandfald. Da vi vare nede i dalen gik jeg hen til den så nær jeg kunde komme. Strømmen er temmelig rivende men indeholder næppe nogen meget stor Vandmasse. Ved Værtshuset der steg jeg op på en Hest som vi havde fået foruden

den forrige og reed op ad den uhyre steile Magenwand??, til hvilken man dog ikke må stille for store Forventninger. Vi traf der nogle Danske, som vi tidligere havde truffet ved Furca og rede med dem over Grimsel Pas. Nedstigningen på Passets anden Side er yderst

slet, da Veien ofte gaar over Steen-Platter. Todten See ??. Nogle Geder gik der på Fjeldet i særdeleshed havde een meget malerisk leiret sig på Enden af et fremspringende Klippestykke. dalen hvori Grimsel Hospits ?? ligger er trindt omgivet af nøgne Fjelde, hvis

Overflade, ved det nedrislende Vand på de fleste Steder ere slidte glat og rund, og altså danne mange Platter/Pletter. Plantevæxt er kun til stede som Græs og Alpeplanter. :::? flyder i Bunden af Dalen Idag for 8 År siden var jeg også her. Jeg forlod nemlig Grimsel og

drog til Meyringen hiin Dag. Himmelen er som de foregående Aftener meget klar. Førerne synge Schweitzersange.

Den 30 Juli.
Gederne er vistnok meget stridbare Dyr. De slåes ofte med Hornene. Nu løbe de op ad Bjergene for at Græsse. Det seer godt ud!
Veien fra Grimsel til Handeick er på mange Steder i den yderste Grad slet. I begyndelsen reed jeg; men da det blev mig for grelt gik jeg lige til Handeick. Naturen er naturligviis herlig. I begyndelsen temmelig nøgen men efter hånden trone de stolte Graner frem. Her

dannes mange Vandfald, hvoraf især et, hvorover der er slagen en Bro, er prægtigt. Vi spiste i Handek og gik ned og så Faldet, eller rettere Faldene. Det kostede 50 Centimes at gåover Broen. To Regnbuer, (Man seer kun det Øverste af Faldet der aldeles er pisket til

Skum, Vandstøvet opfyl-

22

der hele Kløften). Drønet er meget stærkt men høres ikke langt bort. Aarlenbach har ikke en ubetydelig Vandmasse; det vilde være smukkere troer jeg hvis dens vand brødes noget mere af Stene. Nu flyder den temmelig glat som en Sølvstrøg/streg X) Dette er dog

ikke en ganske rigtig Benævnelse da dens Vand er gruelig ??gult.
 Det seer overordentlig smukt ud at Vandstøvskyerne stadigt hvirvles op fra den usynlige Bund. Alpeplanter groer heelt ned på de lodrette Vægge indtil Vandet skyller dem bort. Grantræer og Fyrretræer krone alle Tinder. Man seer langt ned i Haslidalen. Det er det

meest storartede jeg har seet. Idet Vandet kommer under Broen falder det nogle fåe Alen ned på et usynligt Klippestykke hvor det aldeles knuses og styrter så over Klippestykket ned i det bundløse Svælg. Omgivelserne ere deilige snedækte Toppe og granklædte

Bjergsider rage op. Jeg var også ...... at se det forfra. Da seer man endnu mindre af det egentlige Fald da Kløften fyldes af Støvet. Fra Broen seer man meest af Vandmasserne da Støvet der ikke skjuler noget.
Jeg gik derfra atter hen til Broen hvor jeg nu er, og seer det herfra endnu en Gang.- Det sted hvorfra Faldet tager sig bedst ud er den Pynt mellem Aerlenbacgs og aars Fald.
Jeg gik nu op til Hytten, hvor Har S. havde fået et Kammer og der lagde jeg mig til at sove. Kl. 2 1/2 begave vi os på Veien og efter at have gået Platten forbi stege vi tilhest. Aaren danner flere mindre smukke Vandfald. Bregner, Aconitum. Smukke Schweitzerrose

23

Et Fjeld som vi passerede havde en ikke ringe Lighed med Sommerspiret på Møen. dalen man passer er ganske deilig. Man glæder sig ved at se frodige Bøgetræer. Den sidste af Veien fra Hof af er fortrinlig. det er en Kjørevei. Da den sidste Kam før Meiringen var

besteget så man det øverste af Reichenb. Fald, der derfra tager sig meget godt ud.I Hotellet i Meiringen traf vi nogle af vore Medreisende, jeg havde ventet at træffe vore Englændere, men de vare der ikke. Jeg fik et Værelse med Udsigt til et meget smukt Sølver-

Vandfald, ikke uligt det i Jægerbruden.
Den
Den 31. Juli
Meyringen ligger yndigt, over Reichenbacherfaldene, hvoraf vi kun kan se det nederste herfra Hotellet, hæve sig en sneklædt Tinde. Jeg var henne ved et af Faldene ved Dalen ...... og så det nærved det er meget smukt. Vi kjørte til Brienz ad en smuk Vei forbi flere

smukke Vandfald. Efter en vidunderlig langsom Seilads over den deilige speilklare Sø steg vi iland ved Giesbach og så først de nedre Fald. dernæst spiste vi frokost på en smuk Terrasse hvor man på den ene side har Udsigt til Søen  og Thunersø og på den anden Side

en henrivende Udsigt til det smukke Vandfald. jeg gik op på en Høide.... og så en Udsigt over Søen til Brienz og Aarens Udløb deri. derefter gik vi hen og så de andre smukke

24

Fald af Giesbach og vare inde under det ene. Vandet er deiligt krystalklart. Da vi atter kom ned til Landingspladsen sang nogle Bernerinder fra Bøvingen deres smukke Sange. De seilede med os ud på Søen og sang til Tak en Sang for os. De vidste ikke at de, skjøndt

blåøiede, stammede fra Norden. Da vi møde den Båd, hvor blandt andre .."cigarrygende" Dame var stege de over i den Båd. I Brienz var der en Folkefest hvor Pigerne, der i denne Egn bære deres smukke klædelige Dragt med Sølvkjederne og Stråhattene, dandsede

Polka til Schweitzermelodier. Da vi vare komne til Meyringen gik jeg hen til Reichenbach, hvis nedre og mellemste Fald, jeg i lang Tid glædede mig over navnlig ere de to nederste Fald med Vandmøllen til høire og den rige Plantevæxt omkring særdeles smukt stort og

malerisk, Reichenbachs Vand er ikke så klart som Giesbachs. Men vandmassen er meget større.
Bjergtoppene have idag været meget indhyllede. Hjemme i Hotellet traf vi to vakre Landsmænd hvilket glædede mig særdeles. Mistemod ?? godt dansk Ord. Es macht varm. Aar svømmer ...... den over.?? Således som på Veien fra Brienz til Meypingen.

Den 1ste August. Mandag.
Vi forlod om Morgenen Meyringen i Selskab med vore Landsmænd. Vi så det meget smukke øverste  Reichenbacher Fald med sin ene Regnbue. Støvet deraf væder Jorden trindt omkring.
Efter nogen Tids March kom vi

25

til Værtshuset ved Rosenlaui, hvor vi spiste. Vit raf der vore Englændere og den tydske Dame. Efter nogen vaklen besluttede den ene Fremmede og jeg at gå op og se Gletscheren. Den var som Føreren allerede havde fortalt os i høi Grad smeltet ind, men den havde

end sin smukke blå Farve i Spalterne. Vi kom ind i en slig Spalte i hvis inderste Floden strømmede. Floden løber fra Rosenlaui gjennem en mærkværdig smal og dyb Kløft. Fra Rosenlaui reed jeg noget på Veien til Gr. Scheidegg. Vi traf et Selskab Danske der rede den

modsatte Vei. Den sidste Deel af Veien til St. Scheidegg, som jeg gik var yderst trættende. Vi vare inde i en Hytte og spiste Jordbær og hørte en Lavine. En Mand viste os et Murmeldyr. Ved Reichenbach så vi en levende Gemze i et Buur eller rettere lidet Ladelukke??

På Store Scheidegg spiste vi atter Jordbær. Veien fra Meyringen til Scheidegg er meget god da den går over et Skiferbjerg bedækket med et Lag Jord; fra Scheidegg og til Grindelwald der ikke er sa lidt som det seer ud til, er den uhyre stenet. Da alle Bjergtoppene

vare indhyllede i Nabel (Nebel Tåge) var Udsigten ubetydelig. Ved den øverste Grindelwald Gl. vare vi inde i en Hule. Vægge og Loft bestod af uhyre Iisblokke med en smuk men lysere blå Farve. Vi talte med Manden ved Gletscheren han var skjøndt over 80 År endnu

26

temmelig stærk og rørig. Vi så nogle Folk bestige Wetterhorn. De så ud som meget små Prikker. Nu begreb jeg hvorfor man aldrig seer Gemzerne, der efter den gamle Mands Udsagn nok endnu ere temmelig talrige. Vi kom nu endelig hen til Hotel Cruz Pass?? hvor vi

fik Plads og spiste. Vi traf her vore Englændere. efter at have siddet noget udenfor på en Terrasse kom vi hver for sig til Ro. Wetterhorns pyramideformede smukke Tinde så vi fra Veien ved Reichenbacher Faldene.

Den 2. August. Tirsdag.
Jeg seer nu et lille Glimt af .... Top som Solen beskinner; Skyerne drage sig om Jorden???
-------------------------
Nu er jeg på Wengernalp x) (Lille Scheidegg). det er den høieste Nydelse jeg nogensinde har smagt. Efter den temmelig anstrengende Vei herop - hvor jeg hørte Alpehornets Gjenklang fra Bjergene og stadigt vendte mig om for at se det herlige Wetterhorn, ligger jeg

nu her 6000' høiere end Kjøbenhavn, hørende Køernes Klokker nede i Dalen, og seende Silberhorn og ... uden Slør stå skarpt mod den lyseblå Luft. Eiger og Moudon ere temmelig tilhyllede. Over Wetterhorn svæve også ofte Skyer.
 På Veien til Lille Scheidegg gåer man stadigt under den vældige Eiger der ender med en snedækt pyramideformet Top. Det er et prægtigt Bjerg. Efter først at have aflagt et foreløbigt Besøg på Patten med Flaget og seet Ovenstående spiste jeg Gemzekød (stegt) inde i

Værtshuset. Vi gil dernæst alle op på Bakken, hvor jeg forsøgte at

27

tegne Wetterhorn af. Stedet er uden Tvivl et af de skjønneste på Jorden. Til venstre havde vi Dalen med Grindelwald hvor vi så den øvre Grindelwald Gletscher, Scheidegg og fremfor Alt Det sky... Vetterhorn, der på hele Veien fra Grindelwald havde vakt

Opmærksomhed. Eigers Top ... næste Munkens Top fuldkommen skjult i Nabel (Skyer). Vi hørte engang en Lavine drøne, men jeg så Intet.
Da Solen skinnede på Isen om Jomfruens Tinder skar det nederdrægtigt i Øjnene. Tilhøire så man ned i Traumslettenthal ??. Vi traf her vore Englændere (vistnok for sidste Gang), og begjave os på Veien nedad med Jomfruen og tilhørende Bjerge på venstre Hånd. Nu

gik endelig Skyerne bort fra Munken og vi så den(s) Tinde. Eiger med sin Sølvspids forblev deri-

28

mod skjult. Nedstigningen var temmelig steil, men særdeles smuk, i det man foruden til den henrivende Bjerggruppe tillige havde Udsigt til Lauterbrunnen og en anden Dal. Vi stege stadigt ned ad den smukke Vei og kunde endelig see den største Deel af Staubach. På

Grund af den stærke Tørke var den svunden betydeligt ind og så isærdeles oppe fra Høiden pyntelig ud. Nu begyndte den bratte Nedstigning til Lauterbrundalen. Stien gåer stadigt frem og tilbage og er uhyre steil. Det er særdeles trættende og den yderste trættende og

den yderste Tå haver i nogen Tid været ømme. Nede fra Dalen der er overordetlig smuk, men tillige usund idet den er meget smal og tildeels be ...res af af lodrette höie Klippevægge, så vi Staubach fra Siden og da såe den virkelig gudig ud og syntes heller ikke så

liden. I Lauterbrunnen sagde vi vore Danske farvel og bestege en Vogn der i Hast kjørte os ned gjennem den smukke Dal ad en fortrinlig Vei langs med Lütschinen. Bagved sig havde man stadigt Jomfruen der af og til var indhyllet iSkyer. Vi kjørte nu gjennem

Interlaken der for en Deel beståer af meget slette Rønner så at det ikke kan undre Nogen at han møder så mange Cretinere i den Egn. I Neuhaus ved Thunersøen spiste vi til Middag og seilede så Kl. 5 over Thuner Søen. Denne er meget smuk og har som alle de andre

Schweitzer Søer blågrønt Vand. Niesen. Slot ved Thun. På Jernbanen til Bern. Vrövl om Hotellerne. Vi gik nu på egen Hånd ind i det

29

store Hotell Faucon, hvor vi forbleve til næste Morgen. På Væggen Kobbere (et var efter A Kauffman Abraham forskyder Hagar). Ved Indgangen til Byen to store Granitbjørne. Buegange i Hovedgaden.

Den 3 August

var jeg atter oppe Kl 5 og gik så op på et Belvedere i Hotellet for at nyde Udsigten til Alpernes Tinder stode temmelig klare. Tåge hvilte i Dalene. Solen var allerede oppe. Fra Bern på Jernbane Kl. til Biel. Fra Biel over Bieler Sø og Neuchatel Sø til Yverdun. På den

vestlige side af disse Søer er Jura Bjergene. Den vestlige er temmelig flot, og man seer der fra Berner alperne. På Sporvei til Lausanne.
I Lausanne i Hotel Richemont, der i alle Måder behagede mig. Fra mit Vindue nød jeg en fortryllende Udsigt. Hotellet har en vakker lille Have med fritvoxende Figentræer. En Gang overskygget af Viinranker. Udenfor Hotellet en lille og en stor Paulan... I Haven var også

en Grotte med en Kilde. Vi gik efter at have spist hen til en slags Bazar, hvorvi kjøbte nogle Reisebilleder. Derpå spadserede vi om i Byen, som er bygt på en høist uregelmæssig Jordbund, så at Gaderne snart gå opad snart nedad. Der således mange Terrasser,

hvorfra man kan se nedover Byen og ud over Søen og Bjergene. Det blev allerede temmelig mørkt. Sternerne kom frem, desuagtet var det meget varmt. Folk opholdt sig ofte udenfor Husene. Electriske Klokker.

30

Nu har jeg seet meget- set mange Stæder, men jeg har aldrig seet noget Sted hvor der var deiligere at opholde sig i længere Tid end her i Lausanne..
Jeg er i Hotel Richemont i et Værelse med Udsigt til Byen, Søen Bjergene. Det er mageløst!!!
(Ovenstående nedskrev jeg da jeg var kommet til Lausanne og seet og glædet mig over dens deilige Beliggenhed). I Byen er mange Træer på de forskjellige Terrasser især anvendes Platanen til at skygge. I Haverne er ofte smukke Tårepiil. Foruden mange

Pyramidepopler såe jeg en temmelig høi Cypres. Forbausende Planter (?)

Den 4 August Torsdag vækte Kirkeklokkerne om Morgenen. Jeg gik ud i den stærke, men ikke egentlig ubehagelige Varme, og såe den store Bro og Cathedralen. Bajads gik på Stylter under Musik midt på Gaden. Den smukke varme Tåge hvilede over Söen og Egnen.

Derfor kunde man ikke (se Mont Blanc). I Hotellet sagde vi Værten Farvel og kjørte i Omnibus ned til Ouchy hvor vi stege ombord på Dampskibet, der nu fører os over den deilige lyseblå Sø. På dens høire Bred er mange Viinhaver, der først næsten ved Enden af Søen

afløses af Bjergene. Udmærkede Tårepiil strække deres Grene heelt ned i Vandet.
Fra Villeneuve på Jernbane (ovenpå Vognen) til Bex derfra til Martigny. Det smukke Pissevache Vandfald udmærker sig ikke såmeget ved sin Størrelse, som ved det sløragtige Udseende Vandet har når det falder ned over Klippen (120'). Trient så vi løbe ud af en

snæver og umådelig dyb Kløft. Ved St Maurice er ...dalen som vi nu kjører igjennem

31

meget snæver. Veien begrændses på den ene Side af Klippens lodrette Fod. Der er anlagt Fæstningsværker. Ved Martigny ligger på Bjergeten Ruin af et gammelt Slot. Hotel Clerc meget godt. Gemzesteg.

Den 5 August

Om Morgenen Klokken 7 droge vi med to Maler ad Col de Balme til. Når man seer sig tilbage ligger Rhonedalen udbredt for een. Et langt Stykke af Veien er særdeles godt .... ved Forclaz dreier den gode Vei af til Tête Noir medens den slettere er til Col de Balme. Man

gå en Stykke langs Floden Trient og seer til venstre den temmelig store men tillige temmelig skidne Gletscher hvorfra den udspringer er. Ad en  tillige mindre god Vei nåede vi endelig Col de Balmes Værtshus. Udsigten var smuk, men der var mange Skyer. Mont Blanc

var aldeles bedækket. Vi gik strax ind for at få noget at spise og senere see på Udsigten. Ligefor mig sidder her på Col de Balme i det simple Værtshus en temmelig svær Mand iført en høi sort Silkehat på Hovedet. Han bærer Briller for sine blå Øine. Det er -- Cavour.

______________________________________________________________

Det regner blæser og er koldt,, have nu spist og vilde gjerne see Udsigten, men vi kunne ikke se 30 Alen ud af Vinduet så tæt er Tågen. Endelig opløste Tågerne sig så temmelig så at vi kunde see udover Chamonix Dalen, Bjergene, Glacier de Bossons o.s.v. Skjøndt

de fleste Bjertinder (Carl skrivefejl), deriblandt Mont Blanc's vare tilslørede var det dog en fortrinlig Udsigt og vi måtte jo være glade over dog at have fået noget at see. Jeg gik op på nogle Højder nærved hvorfra der var en endnu ... Udsigt, der begrændsedes af

tildeels snedækte Fjelde, derfra så jeg ned i Dalen Tête noir og langt op til Høi-Wollis. Mont Blanc var stadigt i Skyer. Vi begyndte Nedstigningen til
     

    Italien


Jeg var temmelig træt, da jeg nemlig ikke havde villet ride, og Alpestokken havde gnedet mig Vabler i Fingrene. Vi gik imidlertid hurtigt nedad forbi Glacier du Tour og ankom til Tour hvor vi, da Hr S. ikke var ganske vel stege til Vogns og kjørte ned ad en yderst slet

men overmåde smuk Vei langs den stadigt voxende .... forbi Glacier du Argentiere, med en halv nedfalden Hule, og Mer de Glace. Dalen er temmelig smal og udvider sig først nede ved Prieuré. Tinderne på Bjergene (især til venstre) ere særdeles spidse og derfor

meget smukke. Landskabets Characteer er meget forskjellig fra Bern-Oberlands. I Prieuré fik jeg et Værelse med Vindue til Montblanc. Solens Lys, faldt, da den gik ned særdeles smukt rødt på Snetinde. Jeg gik ud for at see det i det Frie.
Nu har jeg forgjæves stræbt at finde Hr. S. jeg vil også gjerne have noget at spise. Men nei. Joseph Couttet.
6. August
Kl. 10 troer jeg fik jeg fat på en Fører for med ham at gå til

32
m Mer de Glace. HR S. vilde ikke gå med da han var ikke rigtig rask. Vi  gik først af en flad Vei forbi et engelsk Capel, der bygges.. Opstigningen gik ad en sti der rigtignok var meget smuk men tillige temmelig steil. Jeg blev hurtig træt da jeg havde gået såmeget igår.

Jeg drak et Bæger Vand af den Kilde Caillet, som Florian omtaler i en Legende. Endelig nåede jeg Værtshuset hvor jeg forsøgte at spise. Der var mange smukke udskårne Ting af Steen og Bjergkrystal, som jeg med lystne Blikke beså. Jeg tænkte at gå over Mer de

Glace til Chapeau og gik ned på Mer de Glace med Føreren. Udsigten var naturligviis storartet.
De omgivende Bjerges Tinder er meget spidse og ende i mange mindre Nåle, som på Aiguille de Charm..
Der var uhyre glat derinde, Man huggede Veien i Isen, desuagtet var det mig så vanskeligt at gå der at jeg opgav Chapeau og kun gik ud til en såkaldett Moulin, hvor en Vandström ovenpå Gletscheren löb ned i en af de mange blå dybe Spalter. Vi gik altså samme Vei

tilbage til Chamonix. Tæt ved Kilden Caillet kom en Flok Hamadryader mig ligesom rasende i möde tilbydende Jordbær - men forgjæves. Min Fører fortalte mig at han 4 Gange - en fire Gange - havde besteget Toppen af Mont Blanc. Da jeg kom ....jeg
var jeg næsten syg af Reisen, men det er dog nu næsten ovre. Hr S. og jeg gik lidt ud i Byen, så den nedgående Sol beskinne Mont Blanc, og så en Æreport for en Mand der nylig havde besteget Mont Blanc. Vi traf min Fører og aftalte en Tour for mig med ham til

Flegère. Vi indleverede vore Stokke til Brænding.
Hospenthal, Lauterbrunne. Chamonix (.......)

33
Firbeen
 
Den 7 August. Imorges kl 7 3/4 begav jeg mig i Selskab med Føreren på Veien til Flegère , som ligger ligeså høit og ligeså langt borte fra Chamonix som Mont anvers. Efterhånden so man stiger synes virkelig Mont Blanc også at hæve sig, det ligger nemlig seet fra

Chamonix meget indeklemt og rager ikke op. Når man endelig er kommen heelt op skjøndt med en Deel , Besvær har man et herligt Syn for sine Øjne: Dalens 5 Gletschere, alle af uhyre Størrelse ligefor sig.
Mer de Glace omgivet af de overordentlig talrige Tinder og Spir på de spidse Kamme og Toppe. Til høire Mont Blanc, Veiret var særdeles heldigt: ikke en Sky hindrede nogen Udsigt. Føreren overtalte mig til at gå til Brevent. Vi gik da did. Veien var tålelig gik ofte over

de stenede Lavinegange. Landskabet var på mange Steder meget vildt; Steen lå i Tusindvis spredte omkring de vare styrtede ned fra Klipperne der ragede op over vore Hoveder. Temmelig mødig ankom jeg endelig til Brevent. Jeg traf nogle Franskmænd (vistnok

Kunstnere) deroppe med hvilke jeg vexlede nogle Ord. De vare meget muntre og nödte mig, da jeg skulde gå til at drikke noget af deres Viin. Udsigten er deilig M. Blanc tager sig ganske fortrinlig ud derfra. Vi stege nu meget meget hurtigt ned ad den meget steile Sti

og ankom efter en Times Forløb Til Hotellet.
 Efter en kort Hvile gik vi til Table d'hôte, derfra ind i

34

det såkaldte Musæum hvor vi kjøbte 2 Prospecter (fra Flegere og Brevent). I Hotellets smukke lille Have skrev jeg i Førerens Bog og så Aftensolen skinne på M. Bl. Nu sidder jeg her på Høien i denne deilige Egn.
Den 8de August
Da Hr. S. vækkede mig imorges Kl. 05 befandt jeg mig ikke ret vel - jeg antager at jeg skulde have havt mere Sövn. Vi stege ind i en Vogn der skulde kjøre os til Sallenches tilligemed en Englænder, som Hr. S. havde stablet Bekjendtskab med og en anden Herre.

Veien gåer gjennem den deilige Egn forbi Glacier de Bosson og Mont Bl. langs ... Et Sted er den så steil at vi måtte stige af. Man har på mange Steder og især i Sallanches en fortræffelig Udsigt til Mon. Bl og de omgivende Tinder. I Sall stege vi op i en "invention" - ja

isandhed en "inv! der skulde forestille en Diligence. Pladsen er som Blykamrene i Venedig. I denne brændende Sydens Sol pakkes fire Mennesker ind iet lille Rum, hvor man skal pines i 5 Timer. Det er den mest vanvittige, uforskammede Måde at behandle Reisende

på! Kun ved uhyre Anstrengelser og ved at genere sine Sidemænd kan man få fat i sit Lommetørklæde sin Pengepung o.s.v. Mærkeligt nok kom vi helskindede uden at være kvalte til Genf. Jeg har endnu ikke været om i Staden men den vil vist behage mig.
Jeg er nu i det yderst pragtfulde og storartede Hotel Metropole. Et Musikchor spiller under Måltidet. Pragten er overordentlig.

35


Ydermuren af Sandsteen, med Söiler, Pilastre Gesimser så brede som Bjergstierne i Alperne. Gulvet i Gangene er Marmorfliser, her er parquetgul Palisandermeubler Marmorkaminer Taffel... o.s.v.
____________

Om Eftermiddagen gik vi ned og toge en Robåd for en Time og gledte henad det smukke blå men varme Vand hvori Månen Spillede. Nogle højst ubehagelige Fluer (Moustillon) plagede os især mod Slutningen. På Rousseau's Ø ståer en Hængepiil, hvis Grene strække

sig heelt ned i Vandet. 6 Fr. 2 Boer...(???). Vi gik en Tour hen på Rousseau's Ø over Hængebroen. På Gaden langs Søen ligesom på Øen vrimle Masser af Mennesker. Skorstenspiberne ere ligiså hæslige som i Lausanne. Kl. lidt over 7 26 grader Reaumur ved Søen
Den 9 August
Jeg drak Thee i den smukke Spisesal. Gik jeg derefter en Tour om i Byen hvor jeg så Cathedralen. Den bageste Deel er i byzantinsk Stiil. To Tårne uden Spiir, men med pyramideformet Tag over sig, just på hver side af Apsis. Et gr... Spiir mellem Tårnene på Taget af

Bygningen. Portal med corinthiske Söiler.
fra Rousseau's Ø så jeg Mont Blanc. Kl 1 1/3 på Jernbanen til Paris. Temmelig let Tolgjennemsyn ved Bellegarde. Næste Morgen den 10de ankom vi til

Paris
Fra Banegården kjørte vi gjennem Byen til Hotel Rougemont, hvor der var fuldt, derfor toge vi ind i H. des Etrangers. Jeg gik først ene om i Byen i Regnveiret, og måtte gjentagne Gange tye til mit Kort for at


36


finde ud og ind i Labyrinthe. Jeg var i Palais Royal. Louvre Tuillerierne over Seinen på Concordiapladsen så Obelisken (Springvandene sprang ligesålidt her som på de andre Steder.) Gik op ad Champs elysées til Industriudstilling Bygningen, hvor jeg for at komme ind i

Bygningen gik ind i en særdeles smuk og interessant Photographiudstilling. Kl. 12 var jeg atter hjemme og gik nu med Hr. Schow ind i Palais royal og spiste (dejeuné à la fouretelle???). Dernæst gik vi i til Louvre og så noget af Samlingerne. På Grund af Tilberedelserne

til Festen i nogle af Salene fik vi ikke det af Malerisaml. som vi vilde at se, Derfra gjennem Tuillerihaven til Place de la Concorde hvor lidt af Springvandene sprang. Vi gik hjem i Hotellet og jeg gik nu ud på egen Hånd. Notre Dame Broen over Seinen, o.s.v., o.s.v.
Overalt Tilberedelser til Festen. Da jeg kom hjem sade hos Hr. S. nogle Landsmænd Hr. Groth, Hr. Pio, Hr. Schnack. De sagde at Gregersen og Christensen vare komne. Vi gik nu alle ud at spadsere. Hr. Schnack og Hr. S. toge en Fiacre og vi kjørte nu ud ad champs

elysées. Den store Masse Glasblus og de utallige Vognlygter, der bevægede sig derimellem så meget godt ud. Vi kjørte omkring Triumbuen og tilbage indtil Concert Musard, hvori vi hørte lidt på Musiken. Derfra gik vi til .... -

37

des fleurs, hvor vi morede os over Folkelivet og Dandsen. Der var en mageløs Belysning.
Den 11.
Om Formiddagen til Napoleons herlige Grav, da Låget er af Kisten formoder jeg at han snart skal bringes ned deri. (Ligefor Louvre var der nogle uforskammet dyre ? og i deres Priser høist ubestemte (??) Antiquarer. Jeg kjøbte et Christushovede efter Delaroche). I

Kirken vare vi også inde og traf Hr. Schnack (ikke 200. Faner). Efter at have gået temmelig længe fande vi endelig en Vogn og kjørte ud til "bois de Boulogne". Den er meget stor og i en smuk fri Stiil anlagt. Et Sted er der et Vandfald konstigt bag hvilket man kan

spadsere. Vi kjørte nu tilbage til Palais Royal i hvis Buegange vi traf Gregersen Chistensen og vore andre Landsmænd. Vi spiste alle i en Restauration x) i Paldset hvorefter jeg gik i Theatret og så Statsmand og Borger + et lille andet Stykke. Fissant.
Næste Dag den 12
Om Formiddagen til Versailles. Vi så først store Trianon både  udvendig og indvendig, Madame M....'s Bærestol Napoleons Arbeidsværelse, o.s.v. , o.s.v. Vognene til Brudevielsen, lille Trianon udvendigt, Versailles Haven. I Paris om Eftermiddagen Middagsmad hos

Vefour 25 Fr.
Idag den 13
I Sevres. På Boulevard for at få Plads. Hos Duval. I Café de la Régence,

38

Söndag den 14
Indtoget så vi godt. Courobert Ma. Mahou Niel, Marketendensker Zouaver Turcos, (nogle ....) Café Stradei Madelleine (overstreget) Vrøvl om Maden i en Café.
Vi gik opad Champs elysées, hvorfra jeg gik ene op på Arc de Triomphe så Udsigten over Byen. Der begyndte at illumineres.

Mandag 15
Om Formiddagen hen i Hotel Suede, Justitsråd Klee, hørte Vilotterne i Notre Dame. Forgjæves sögte vi at see Keiseren til eller fra Te deum i N. Dame (Han var der måske ikke). Café de 5 Arcades. Madeleine indvendig, Vendôme Söilen. For lidt hjem. Gik Siden ud så

Fyrværkerien som var prægtigt. Tuielerihaven Champs elysées. Concordiapladsen Rivoligaden Slotsgården så jeg smukt oplyste. Uhyre Folkemasse men ikke megen Trængsel.

Tirsdag 16
Frokost her i Hotellet. Jeg gik i Louvre, så Antikerne. Reliquierne efter Napoleon. Om Aftenen i Opera efterat have spist hos Freres Provenceaux, Keiseren og Eugenie Clotilde Palinier så jeg, da han midt under Stykket kom reiste Alle sig op og man brølte Vive

l'empereur
(Indkjøb af Kunstsager)

Onsdag 17
Groth sagde farvel om Morgenen. Jeg gik i Louvre!! Vi vare hos den behagelige Baron Deloug (??) English tavern. Indkjøb af Bÿger ?? Handsker. Brev sendte vi afsted da vi havde erfaret Prisen på et Telegram. (Delaroche Hemicycle).

Torsdag 18
Jardin des Plantes Löver Tigre Jaguar Elephant Kamel Flodheste få Aber. Slange, Ceder. Panthéon indeni og udenpå Luxembourg og Have. Sait (Saint) Sulpice udenpå Table d'hote i Hotellet. Vi kjørte fra Paris Kl. 8 om Aftenen og temmelig let Toldgjennemsyn ved den

belg Grændse. Vi kjørte hele Natten gjennem Belgien og ankom næste Dag
Fredag den 19
Kl.1 eller 2 i Cölln. Jeg var henne og beundrede Domen både udvendig og indvendig.

39

Bådhuset. Gürgenick. Om Eftermiddagen Kl. 5 fra Deutz.
I Hannover Kl 12 - 4. Vi kom nu til Harburg Kl ½ næste Morgen den 20 August. derfra med Dampskib over den skidne Flod til Altona. Vi komme nu just tilbage tilbage til Banegaardshotellet efter en Tur med Gregersen og Christensen hvem vi traf på Dampskibet. Botha 

Væ..huse. Bananer Bregner Palmer, Orchideer. Uhyre He do!!
Jeg hvilte mig noget i Hotellet og efter et let Told gjennemsyn kjörte vi på Jernbanen til Kiel. På Dampskibet Jylland der förte os til Korsør var jeg så heldig at få en Køie. Sommernatten var temmelig varm, Månen viste sig af og til mellem Skyerne. Et lille Fyrværkeri på

Kysten.
Om Morgenen 21 A Kl. 4 i Korsør. Farvel til Schow ved Slagelse. Fravel til Gregersen ved Valby. Bregninge Kirke. Sorøes deilige Skove. Profeten ved Ringsted. Roskilde Domkirke glædede mig høielig. Ved Valby vaiede ...... på Svalehuset mig i møde fra Hjemmet.

40      


        Sverrigstouren


26 Juli - Juli 1860
Dampskibsbiletter 2 Daler 3 Mark Dansk
Aftensmad 2 Mark D. ( 5 D Sv. - 2 D - 1sk D)
St. Lundsælen. 1 D. S. (Regning S 2 D 24 Mark
 1 D S.)
Frukost 2 Mark 12 Sk. D
Bane Biletter (5 D S  1 D, 3 Sk 12 s D)
Botsælleren (7 Daler S. - 2 Sk D.)
Middagsmad omtrent 3 Mark D
Pigen i Kirken 3 Sk 8 Sk D
Aftensmad 2 Mark 8 Sk D
Regning 3 D 6 Sk S
Drikkepenge til Pigen 2 Mark D
Jernbane 1 D 25 Ører Sv
Foder i St.... 1 D. 18 Sk
Jernbanen 3 Dal S.
Aftensmad
Regning 2 D 18 . S.
Drikkepenge 36 Sk D
Biletter 2 Daler D.
Foder 2 Mark
o. Summa 19 D 4 Mark 6 Sk.

41

Seiladsen hertil fra Kjøbenhavn gik roligt. Jeg øinede snart baade Lunds og Malmös Kirker. Da vi vare Malmö ganske nær gik Solen ned, jeg havde ventet mig noget udmærket med rullende Ildbölger osv. men det viste sig ikke.
 Vi fandt snart Pichs ?? Hotel og gik strax ud i Bÿen. Simpel Brolægning. Nogle Fabriker. Boulevard.
Vi vare ude ved Fyrtårnet yderst paa Havnemoloen og saa ud over Sundet der baade belystes af Maanen og Aftenröden. Til Aftensmaden i Hotellet Cægs af Rugbröd. Godnat.
27 Juli
Vi gik om Morgenen strax hen til Kirken, som vi allerede den foregaaende Aften havde glædet os over. Den er bygget 1319 og skröbelig i Spidsborgerstiil. Den er netop bleven i stand sat, og næsten færdig. Pulpiturene af Egetræ ere anbragte saa langt tilbage i Buerne

at de ikke skade mange og store og smukke Epitaphier. Størstedelen anbragt i Forhallen under Taarnet.
Carolikyrken af Kampesteen med Spidsbuer meget Simpel og lidt forfalden.
Raadhuset med den ret smukke og store S:t Knud Sol. Nogle daarlige Malerier af danske Konger noget Sölvtöi, der havde tilhört S:t Lundsgilde. Fra Malmohuus Volde saa vi til Kjöbenhavn. Vi gik ud paa Havnemoloen og saae Doggen der ikke er meget stor. Kl 1 med

Banen til Lund, hvor vi snart fandt Stadhuset, Kirken först og sidst Zoologisk Museum. Regnbyger paa Heljoeabakken. Hos Boghandler (Glerup?)

42

Den bagerste Deel er deilig vedligeholdt. Den forreste navnlig Taarnene ere noget forfaldne. Forfra seer jeg hellere paa Roskilde Domkirke end paa denne; bagfra er denne meget rigere paa sit brede Taarndannede Chor. Siderne af denne skjæmmes mer eller mindre

af de uformelige Stræbepiller og Buer (paa hver Side 5.), men der er dog paa et Par Steder de oprindelige Pilastre tilbage. Kirken er heelt tækket med Kobber. Der ere mange uregelmæssigheder navnlig indeni, de mindre Piller staa f.ex ikke midt imellem de store.

Buerne mellem disse ere paa flere Steder vanskabte. I Krypten er der under de to senere Tilbygninger to smaae Rum, hvor der för i det ene var et ...else i det andet begyndte en underjordisk Gang til Dalby. I den njordlige Korsfløi ere de udskaarne Chorstole der

meget ligne Roskildes henstillede. De er temmelig forfaldne.  ....huset der har været meget smukt men ogsaa er noget forfaldet staaer ved Kirkens Hovedindgang. Altaret fra den gothiske Tid ogsaa forfaldene af udskåret Træ, malet. .... Lysestage. Laurentius Billed

af... Spor af Malerier paa den sydlige Sidemure i Skibet. Den dybe Klokke har en ret smuk Klang men En af de andre skratter.
Næste Morgen d. 28de
vare vi strax oppe paa Hegonbacken for at efter Veiret og da det saa ret anstændigt ud besluttede vi os til

43

Det er en deilig Plet her! Jeg ligger i Udkanten af Skoven, har en trekantet Slette foran, der paa den ene Side begrændses af Söen bag hvilken igjen det skov og kratbegroede Bakkeland hæver sig  - paa den anden Side begrændses af den smukkke Bögeskov i hvis

Udkant Söen titter frem. Paa den nederste Deel af Marken forbinde nogle Trægrupper og adspredte Træer de to Skovpartier. Afsted.

_______________________________________________


Touren til Ringsjöen. Jerbanetogene kjöre meget hurtigt, vistnok hurtigere end vor sjælland(ske) Sporvei men Opholdene ved Stationerne ere ubegribelig Lange. Egnen er næsten ganske sjællandsk, dog træffer man nogle (ikke saa faa) Marker der ere aldeles

oversaaede med Steen, de ere oftest bevoxede med Enetræer, et Sted hvor Veien gaaer igjennem en Bakke saa jeg Klippegrund (en i Lag liggende Steenart). Den röde Farve .... vist meget Træværket paa Husene er ofte rödmalet. Bondegaardene ligne de sjællandske
Ved Stehag staar man af. Een første Skov var en Egeskov og nu gik vi gjennem de deilige skovrige Egne ned ad Söen til, som vi saa ad begge Ender. Bögetræerne staa meget frodigt. Eg træffer man ogsaa ofte. Om Eftermiddagen Kl. 5½ tilbage til Malmöe. Vi besaa

atter Kirken Boulevards og Moloen. Ude paa dennes Ende traf vi en Dansk med hvem vi vexlede nogle Ord.
Nu den 29 Juli seiler vi tilbage med Hamlet til Kjöbenhavn. Veiret er ganske stille. Luften klar. Det er deiligt at glide hen over dette Sund. Igaar truede det et par gange med Regnbyer men vi slap ganske fri.

44

Fra Flensborg Kl 7½ i ?? 10 1/4 - B.., 7 1/4 frederiks 9 40'
Ankomst i Flensb 10 1/4 kl 3 3/4 kl 10 3/4 Aften
Fr Fles. 7½  Morg i Rend 10 1/4,
Asplenium. Tricomanes
Bornholm ( + Herthadalen
Asplenium Buta muraria
Domkirken i Malmö
As........ fra Handock.

En Bladplantes Fjederagtige Stövdragere at see under Microscopet.


45

Mandag Aften d. 6 August
Med Jernbanen til Korsør og videre til Odense, hvor vi ankom Kl. 4

D 7 August
efter nogle Timers Hvile gik vi nu ud i Staden og saa kun ? faa Mærkværdigheder. Albani Kirke tilfredsstillede mig ikke. Tverbygningen er brændt bort. Chorudspring findes ikke om det har nogensinde været der veed jeg ei. Et Ornament under Taget. (dette er ikke saa

höit som det oprindelige, hvis Omrids man kan see paa Taarnet), er mage til det paa O. Mortensens Vaabenhuus i Roskilde og Oetens ??? ; i Malmö. Indgangen er i forrige Aarhundredes Stiil og ovenikjöbet tilmuret, det store Vindue oven over ligelunde tilmuret. Rundt

om i Byen findes altid Jernstøberarbeider. D Johanitterkirke. I Albani Bryggeri traf vi Schiøtz, der viiste os Bryggerierne ??? og Haven med den smukke Steendysse. Siden kom hans Medinteressent Rasmussen til. Jeg saa nogle törrede Bregner han havde. Siden fulgte

han med os om i Byen hvor vi sa Kongensgade og Havnen, der ikke som jeg troede staar i Forbindelse med Odense Aa. Kl. 3 kjörte vi til Svendborg igjennem de smukke frugtbare og rige Egne. Overalt levende Hegn, smukke og store og hyppige Bondegaarde.

Kirketaarne ere ofte forvandskede i de(t) Gavlene ofte ere ombyggede. Svendborg vidste jeg jo var deilig vi saa dens Havn og spadserede lidt om i den. Den største Kirke ligger nogenledes höit og gjör derved en smuk Virkning. Pakhuus. Om Aftenen traf vi Hr. Læge

Jensen.

46

Nu er jeg paa Tinden af Bregninge Kirke. Paa den ene Side har jeg seet den sjællandske Kyst, paa den anden til Als.
_______________________________________________

Den 8 August
Næste Morgen stege vi til Vogns og kjörte ud ad Faaborg veien til Hvidkilde. Veien er nÿdelig, gaaer et lille Stykke gjennem en Skov. Hvidkilde Herregaard er der ikke videre ved.Men Haveanlægene ere smukke, Blomsterhaven som ligger hinsides Veien er meget riig

og smuk. Et Vandfald styrter 3-4 Alen ned inde i en Grotte beskygget af Taarepiil. Deilige . vare meget hyppige. Drivhuse med smukke röde Hibiskus. Parkanlægget foran Huset er baade stort og smukt og stötter sig til en ny Skov bagved. Vi kjörte snart tilbage og

bagom Svendborg over Svinehöi ned til Byen. Efter indtoget.... færgedes vi over til Thorseng og kjörte til Brejninge hvor vi saa den deilige vide Udsigt over det smukke Ølandskab. Nakskov Kirke saa jeg med blotte Øine skjønt Veiret ikke var aldeles klart; selve Fyens

Land saa man ikke saa dybt ind i, i Kirken saa vi Juulernes Gravsteder og Niels Juuls Kaarde og Horn. Vi kjörte nu ned forbi Valdemars Slot og fik en passant den udvendige Side af Hovedbygningen at see, den var af röde Steen men uden nogetsomhelst videre.

Igjennem Troense tilbage til Færgen, og til Svendborg. Paa Dampskibsbroen saa jeg - Grevinde Berthier min gode Veninde fra ifjor. Hun skulde med Dampskibet ligesom jeg. Paa dampski-

47

bet gik jeg hen til hende, hun kjendte mig strax og vi talte lidt sammen. Hun var ligesaa mild og venlig som ifjor; hun nhavde været her en Maaned i sin Hjemstavn og drog nu syd paa i overmorgen Aften (Fredag 10 Aug) skulde hun træffe sin Mand i Basel. Sönnen,

kjendte mig dog ogsaa, Gustav. Da jeg var stegen i Baaden her ved Sönderborg sagde vi hinanden "Far vel". Nu see vi vel ikke hinanden mere, saa bringer han da Mindet om dette Möde som en venlig, maaskee den sidste Erindring, fra mit Födeland.
_________________________

Vi gik om Eftermiddagen over paa den sønderjydske Grund over Broen ad den smukke nye Vei forbi Brohovedet af hvis Brystværn der endnu er tydelige Spor op ad Dyböl Mölle til. Vi vare henne ved den store Steen. Den laa i et Hul og vi kröbe op paa den, den var

vel 14 Alen lang, den störste Steen jeg har seet hertillands.
En gammel Gubbe vi spurgte om Vei til Steenen fortalte os at han havde været med under (?) Napolen ved Lübeck 1806 senere havde han været paa Sjælland. jeg trykkede Napoleons Soldats Haand og vi gik til Bautastenen.
Imorges d. 9 Juli (overstreget) August gik vi strax til Sønderborg Slot og saa  Rustkammeret, hvor der dog ingen gamle Vaaben var; i midten af Gaarden staaer en Steenkumme, som Soldaten fortalte havde staaet i Chr II Fængsel. Kongen skulde have siddet i et nu

nedbrudt Taarn. Uden om var spor af en gammel fast Ringmur med Bastioner.
Vi vare derefter hos Bryggeren der talte noget med Fader.

48

Kl o 9 kjörte vi til Flensborg gjennem det smukke Sundeved. Broager Kirke med 2 Taarne, Graasteen Slot i barok Stiil. Veien nærmest Flensborg er meget smuk. Efter table d'hote gik vi i Regnveiret ud og saa Heltegraven. Mindet fra Bov. Schleppegrells, Helgesens

Læssöes Trepkas Saint Albains Grave fandt jeg, alle Gravene vare smykkede med Dannebrog, over Een var et lille svensk Flag.

Ved Enden af Kirkegaarden staaer et smukt gothisk Mindesmærke af støbt Jern over en Christiansen.
Udenfor Kirkegaarden laa nogle smukke Villaer. Vi vare nede ved den store Havn og Jernbanegaarden, hvortil der föres en ny anseelig Gade. Skolen saa vi ogsaa med dens Naturaliesamlinger og det oldnordiske Museum, der laa i .... formedelst Bryggeriet ved Skolen.

Da det stadig regnede gik vi hjem skrev Brev, og fordrev Tiden ved Læsning.
De (n) 10 August

Paa Jernbanen til Frederikstad. Den sidste Deel gaar igjennem de flade Marskegne, hvor Husene ligge paa Jordforhöininger; förend man naaer Marsken kjörer man over ufrugtbare Hedemoser. Det var Torvedag i Staden, Masser af Mennesker vare der forsamlede i

Hovedgaden. Det eneste særegne i Dragten jeg bemærkede var Kvindernes runde Hatte med den bageste Deel af Skyggen opadstaaende.
Staden er for en stor del nyopbygget med meer eller mindre moderne Huse. Paa de ældre Huse vender Gavlen til Gaden og hælder ofte betydelig udad. I Hotellet hørte vi det græsselige Maal af nogle Frisere eller Plattydskere der talte meget livligt. Vi spadserede siden

paa Eiderdiget og med Kortet for Øie kunde vi noiagtigt vide de Steder hvor

49

Kampen (?) var forefaldet. Eiderens brede Ström adskildte os fra det tydske Land. Da vi betragtede den store Sluse i Trene kom en Toldembedsmand Lembke hen til os og viste os for Landsmandskabets Skyld om i Byen. Fra Frederikstad paa Jernbanen til Rendsborg

saa vi Dannevirke majestætisk strække sig henover Landet. I bRendsborg gi (k) vi op paa Voldene og saa de betydelige Fæstningsværker der strække sig langt udenfor Byen. Vi forlode Danmarks Rige idet vi overskrede Gravene ved Sydporten paa Eidersøen den

daværende Grændsen for det hellige Romerske Rige saa vi ikke, den vistnok nedrevet. Da vi ikke havde Tid fik vi heller ikke Stenen med Indskriften at see. Hvor nu disse opröreriske Tydskere boe, kæmpede for mere end 1000 Aar siden den danske Kongesøn ene

mod de overmodige Sachsere og han seirede. I Jernbanevognen fra Rendsborg til Slesvig var Vaupell, som der i Slaget havde mistet sin Arm. Vi toge ind hos Mad. Enelbach i et stort Sideværelse til en Dandsesal.

Den 11 August
Da Fader havde stærk Tandpine gik jeg ene ud i Byen gjennem den uhyre lange Gade, jeg fandt næst Domkirken der er höist uanselig udvendig. Den er stor nok men har hverken Taarn eller nogen smuk Form og ligner næsten derfor mere et Pakhus end en Kirke

udvendigt. Paa den sydlige Side er der en Rundbue stiil med et Granit Basrelief med en Indskrift. Indad den aabne Kirkedör havde jeg et prægtigt Syn af Kirken der, gjorde mig det Indtryk at være

50

temmelig lav. Jeg gik tilbage til Hotellet, fik Fader med og vi gik nu den samme Tuur til Kirken, som vi besaa indvendig den var for kortere Tid siden istandsat og prangede nu i fuld Pragt med sine Epitaphier og Portaler o s v. Altertavlen  er det skjönneste i sin Art -

men Skade at den tilhörer saa uværdig Stad. Kirkens Piller ere Mærkelig nok ikke stillede i samme Linie, nogle træde meget frem andre mindre, Orgelet smukt i gothisk Stiil. Prædikestol af udskaret Træ. Deilige Chorstole fra 1512, Frederik d 1stes Grav af Marmor

meget smuk med uhyre Figurer af hvidt Marmor paa den sorte Kiste. Gamle Lysekroner. Döbefonten af stöbt Malm. Vi vare inde i den herlige gothiske Buegang ved Kirken som jeg paa min foregaaende Vandring ogaa havde besögt. I den ene Flöi hældede Ydermurene

foruroligende.
Vi gik nu ned til Slien til Havnen, hvor en Toldembedsmand, der klagede over at være blandt lutter Røvere, hjalp os med at finde en Mand der roede os over til Haddeby (Hedeby), hvor den förste Kirke byggedes i Norden. Udsigten til Byen var meget smuk. Ved

Haddeby saa vi Dannevirkes höie gaffelformede Vold, som vi besteg og fulgte til Busdorf,  gik ad Frederiksberg til. Paa en fremspringende Sti var der opreist et Minde af Graasten for faldne Krigere.
I Gottorp Gaard hvor fordum de opröreriske Hövdinger samlede deres Herskarer mod vort Land hörte vi den danske Musik gjalde mellem Murene, Jægerbruden spilledes der lidt af

51

Der er et Par, vistnok temmelig gamle Smaataarne, nogle Portaler fra Christian den IVde Tid og en Kirke i hans Stiil, som vi dog kun saa igjennem Vinduerne. Vi gik lidt op i Haven bag Slottet til en Vandkunst og et lille Tempel.- I Hotellet talte Fader en Deel med Mr.

Esselbach og efter Bordet kjörte vi med Extrapost til Flensborg over Isted Hede. Vi stode af Vognen ved nogle Kæmpehöie, hvor der vistnok var fjendtlige Batterier og saaae over til Stollitz og Gryde Skov. Vi Boede i Hellibæk ... kjörte gjennem Stendrup skoven, forbi

Oversö og naaede om Aftenen Flensborg.

D 12 August
Vi vare i Justitsraad Poulsens Have med deilig Udsigt over Byen og Havnen og Egnen deromkring, vi besögte atter Heltegravene vare inde i ...Kirken med mange Epitaphier men ellers lidet mærkværdigt. Den var temmelig lille og temmelig broget paa Alteret og

Prædikestol.
Kl. 2-3 kjörte vi til Haderslev ad en smuk Vei navnlig er Omgivelserne ved Aabenrade overmaade skjönne Landeveien gaaer ofte over dybe Kløfter med træbevoxede Skrænter og Vandløb i Bunden. I Haderslev saa vi Mariekirken der er overmaade höi, men vistnok

har mistet sit Taarn. Tilbygningen skjule dens oprindelige Form. Vi besögte en Promenade (?) udenfor Byen udad Fjorden til.

D 13 August
Om Morgenen vilde jeg besöge Volquardsen men han var ikke hjemme, jeg gik d om i Byen, hen til en Vandmölle, ved Broen over Fjorden og over til Havnen.

Med Extrapost over Christiansfeldt hvor skulde være Fest over Snoghöi til Fredericia. Ved Snoghöi vare vi inde

52

i Riegels Have med smukke Anlæg og herlige Udsigter over Lillebælt til Middelfart.
I Frederits besaa vi Raadhuset den herlige Landsoldat og gik rundt om Voldene. Heltegraven er den skjönneste hvileplads en Dansk Mand kan ønske sig. Der er ingen anden Indskrift end 6te Juli 1869. der behöves heller ikke mere.
Vi vare ogsaa henne ved og i Castellet og det derved liggende Anlæg.
 D. 14 August
Vi gik imorges ud ad Trelde til, hvor Soldaterne övede sig, vi vare oppe paa Ryes Grav, men Skandsernes saa vi ikke Spor af. Vi besaa Fæstningsværkerne mod Söen hvor en naturlig Brink kun lidet forhöiet danner en höi Vold. Kl. 10 3 1/4 kom "Flora" der nu förer os

mod Hjemmet.

(I Slesvig Domkirke saa vi den Lænke som Erik Plovpennig skulde være bleven nedsænket med i Slien og et Stykke Abels Hue) Imellem Christiansfeld og Fredericia opholdt vi os nogle Timer i Kolding hvor vi besaa Ruinerne der dog mere ligner
 en Brændtomt end en Ruin. I den ene Flöi har Ydermurene sat sig betydeligt og hælder stærkt udad. I Midten af Gaarden staaer en af de fra Taarnet nedfaldne Kæmper, paa Taarntinden staaer endnu een meget skraat hældende. Vi vare nede i Taarnkjældrene hvor

Kong Albrecht og Skipper Klement skulde have siddet, derover er Kirken der var meget ........... De to hjörne söiler der end ere tilbage röbe det noksom over Kirken var Riddersalen hvor den unge Ridderdatter blev dandset ihjel af de tolv Beilere (Rosenkrands) Nogle

Portaler vare endnu tilbage i Borggaarden


53

  1858
Mönstur 29 Juli - 5 Aug.

  1859
Reise til Schweitz og Paris. 22 Juli - 21 Aug.

  1860
Besög i Skaane. 26 Juli - 29 Juli

  1861
Studenterdage i Nordsjælland. 8. juli - 12 Juli
Mönstur 16 Juli - 22 Juli
Jyllandstur 6 Aug - 16 Aug

  1862
Reisen til Italien 8 Marts - 5te Juli

  1863
Sydsjællandstur. 24 Juli - 30 Juli
Reise til Sverrig 5 Aug - 25 Aug

  1864
Smaatoure navnlig til Nordsjælland

  1865
Bornholmstur 29 Juni - 5te Juli
Småtoure navnlig til Karlebo
________________________________________________

6 Skjorter  4 Par Strömper
10 Lommetörklæder 5 Par Sokker (Bomuld)
1 Par Uldsokker. 

Möntværdier.

I Hamborg regnes efter Courant

1 Crt.mark = 3 Mark 3 1/3 Sk Dansk
1 Crt.skilling = 3 1/5 Sk Dansk

I Hannover
regnes efter Thaler = den preus Thaler
men deles i 24 G.groschen  1 Th = 8 Mark Dansk

4 G.gr. = 5 Silber. gr. = 21 Skilling Dansk

I Preussen
regnes efter Thaler à 30 Sgr.
1 Sgr = 4 1/4 Skill. D 1Sgr.= 12 Pfennige

I Mainz Darmst. Baden
regnes efter Rigsgulden à 60 Kreuzer
1 Gulden = 4 Mark 8 Skill D 1 Kreuzer 1 1/5 Skill
I Schweitz Savoyen Frankrig
regnes efter Francs. som deles i 20 Sous eller i 100 Centime. 1 Franc = 2 Mark 2 Sk
1 Sous  1 3/4 sk. 1 Cent = 1/3 Skill
I Schweitz
kaldes Centimes ..appen (?)

 

 

 

 

 

________________________
Tapetmönster i Chamoniz
Iisbord tegnet ved Mer de Glace
(ikke efter Naturen)

 

 

 

 

Klæder
bragte med fra Hjemmet.

11 Lommetörklæder + 2 röde do
7 Dagskjorter  3 Natskjorter.
8 Par Sokker ( 6 Bomuld 2 Uld)
6 Par korte (?) Bomuldstömper
2 Par Seler  2 Par Underbenklæder
3 Par Benklæder 3 Veste
2 Frakker 1 Kjole 3 Par Sko


(på den anden led!!)

Böger og Kaart. bragte med fra Hjemmet.

Bædekers Reisebog

..................

Strasburger Münster

Bædekers Schweitz.

Berner Oberland

Hollofs Paris.

Parleur

Fornödenheder bragte med fra Hjemmet.

Koffert
Kniv Lommetörklæder (Kaskjet.) denne Bog.
Dobbelknapper til Haandleddene fra MA
Ringen ?

De 2 röde Dobbelknapper fra Montanners
De 3 svarte  do.  fr. Flegere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Archive Reference: CM 398/1983