Back to the menu
1869-06 og 07
Language: Danish (Denmark)
Location: England and Scotland
Date: 1869-06 og 07
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Brewery notes from England og Scotland, 1-2. Alsop; Bass & Camp; Burton
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi ; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1869-06 og 07 bryggerinotater fra England og Skotland,1-2.FA 02-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra England og Skotland, 1-2. Alsop; Bass & Camp; Burton.
Transskribering:

Notitser om Bryggerierne i England og Skotland
paa Reisen i Juni & Juli 1869
_______________________
 
Burton
______
 
Alsops Bryggeri. Det nye Bryggeri, vis à vis Jernbanen.
Smuk Architectur, uhÿre Dimensioner.
Af Enkeltheder mærkes:
Vinden der heiser Maltsækkene op, drives ved en Rem fra en Skive, der löber lös paa Axen, men sættes i bevægelse ved en conisk x) Frictionsskive af c 45 (gradtegn), der presser Rem-skiven, som har lidt Spillerum i Sideretning, med en anden conisk Skive, der sidder fast paa Axen paa den anden Side. Disse Frictionsskiver vare 24-30 tommer i Diameter.-
Maltet styrtes af Sækkene, der indeholde et bestemt Maal Malt, i en Kasse, hvorfra en Elevator ("Jacobs Ladder") af Jern löfter det op til Toppen af Bÿgningen. Her kastes det i en Sigtetromle, meget mindre end min, af Staaltraadsringe, som ere forbundne med enkelte stærkere Traade paalangs, (som Sigterne paa vore ældre Maltfærger (?)). Igjennem dette cylinderformede Sold falde Rödder og Stöv i en (smukt lakeret) Trækasse. Udenfor denne Trækasse fortsættes Cylinderen af et mere aabent Net, som tilbageholder Steen og Trevler, der löbe ud af Enden i en Rende, medens Maltet falder igjennem det aabne Sold ned i den store Tragt, beslaaet med Blik. Denne Tragt er deelt i 2 Dele, hvori Maltet afvexlende kan
 
s. 2
 
falde, medens det fra den anden Halvdeel löber paa Valserne.
Valserne, af Störrelse som mine, forsÿnes ved en riflet Valse som min og Skraat föres derfra ved en Archimedesskrue med Jernaxe og Stöbejernsvinger ikke större i Diamter end min, men med fladt Laag og - troer jeg - med lukkede Lagere ?? af Metal. Skruen förer ved Enden Maltet over i en anden Skrue der ligger vinkelret i samme Höide, hvilket gaaer meget godt. Denne Tverskrue er vistnok kun til Reserve, naar et af Valse-værkerne er under Reparation, thi der er 2 Valseværker, eet for hver Række af Mæskekar, 4 i hver Række, i Alt 8 Mæskekar og der ligger en Archimedesskrue paalangs over hver Række, men begge disse Skruer ere forbundne ved Tverskruen.- Valsernes Drivaxe sættes i Bevægelse ved en Frictionsskive som presser ned paa det horizontalt liggende, bevægende Tandhjul ved 2 Skruer med Tandhjul paa Enden, der drives ved en lille Skrue unden Ende med Sving til Omdreining. De 2 lodrette Skruer löftede og sænkede en Ring, der greb ind i en Fals i Frictionsskivens Muffe, ligesom Knasterne i vore Udrÿkkere. Hvor det er en betydelig Kraft der skal overföres, er denne Indretning meget Hensigtsmæssig.-
Til hvert Mæskekar var et Steelesk Mæskeapparat udenfor Karret.- Et sædvanligt Mæskeapparat
 
s. 3
 
enkelt, d.v.s. med een Radius, fandtes i hvert Kar.- Mæskekarrene af Fÿrretræ. Udenom Tandkrandsen paa Deres Rand (see Lacombre's Mæskemaskine) en opstaaende Ring af 12" Jernplade, hvorpaa hvile 12 Spær med Fals, der bære et conisk Loft af lette Flager af Træ (tegning), der aftages naar Karret tömmes og reengjöres.- Gjennem Toppen af dette Loft gaaer Mæskemaskinens Axe ned og rundt om denne Axe dreier Sparging - Spanden sig, der er halvt over, halvt under det coniske Laag, foroven forsÿnet med en Hals, hvorom löber horizontalt en Snor, dreven af en Remskive.
Spanden löber med 3 tÿnde Messinghjul paa en Skive paa Mæskemaskinens Axe og Spanden har 3 Arme med Huller.- Vandet til Mæskning opvarmes i höitstaaende, hvælvede Kjedler med directe Ild.- Vand til Rengjöring opvarmes i en endnu höiere, flad Beholder ved directe Damp og endnu höiere, lige under det höieste Tag over Mölleværkerne ere de store Koldtvandsbeholdere.- Til Brÿgning bruges alene Brönd-vand (see Analÿse hos Tizard), men til andet Brug deels Vand fra Bÿens Vandværk, som er blödere, kommende fra Leichfield, deels Flodvand fra Trent.
Fra samtlige 8 Mæskekar löber Urten (saavidt vi saae rigtigt) til eet Underkar (Tappehaug) og derfra til de 8 Urtkjedler af sædvanlig Form, dÿbe, aabne. 2 af dem vare under Ombÿgning og vi saae ved den
 
s. 4
 
Leilighed hele Konstructionen af de saa hÿppige Riste i Form af Kjæder uden Ende, bestaaende af korte Stænger paa Höikant, til at brænde smaae Kul paa.- Fra Kjedlerne löb Urten i Humle-karret af Kobber med Do Siebund, staaende nede ved Jorden.- Derfra pumpedes Urten efter en kort hvile til Toppen af Svalehuset, hvor det löb i en lang Kasse eller Bakke, lige under Lufferboards. Humlen blev derefter heiset op af Humle-karret og kogt engang endnu "til simplere Øl".
Paa Gulvet i Svalehuset stod 4 uhÿre store Bakker af Træ, A, den ene lidt höiere end den anden, omgivne paa de 3 Sider af en Kanal, B, af 2 Fods Brede i samme Niveau, hvorfra Urten ved C havde sit Udlöb - ligesom alle de andre Udlöb fra Bakke til Bakke eller fra Bakkerne til Kanalen et nogenlunde vandtæt Spjæld i Sidevæggen. - til en Mortonsk Refrigerator. Der var ikke Vifter over Bakkerne.
Tegning
 
s. 5
 
Der var desuden en anden spiralformig Refrigerator af mindst 6 Alens Diameter og i Udseende liig de londonske, men væsentlig forskjelig derfra, idet Urten har löb i lukkede Rör af Tin, udvendig 1" i Diameter, 8 Rör over hverandre - hele Rörlængden angaves til 1 engelsk Mile, hvilket stemmer med min Beregning - medens Vandet löb i modsat Retning gjennem det spiralformede Rum fra Midten udad. Den Urt jeg saae löbe derigjennem, havde ikke været paa Svalebakkerne, der kun bruges om Vinteren, men kun fra den hötliggende Beholder over Svalehuset, ganske varm. Hvert af de 8 Urtrör havde sit Udlöb gjennem en3/4" Hane til en lille aaben Kasse, hvor Varmen kan observeres og reguleres.
Derfra löb Urten i Gjæringskarrene gjennem fortinnede Kobberrör, 2½" à 32 i Diameter med smaae 1" Haner over hvert Kar. Den varme Urt saae ud til at være kogt godt klar, fuld af faste Fnug.-
Forinden Urten löb fra Svalebakkerne paa den Mortonske Refrigerator, passerede den först en Bakke, c 12" höi, med spanske Vægge, mellem hvilke den löb i Zigzag, ganske langsomt for at afsætte det meste af Bundfaldet.- Bundfaldet fra Svalebakken blev siet i smaae Sieposer af Flonel.
Meget godt!
 
s. 6
 
I Gjæringskarrene saae jeg endeel Brÿg staae i Gjæring. De vare runde, dÿbe, af Fÿrretræ, uden Attemperators.
_______________
 
I Union Room i överste Etage bestod hver anden Række af de sædvanlige Tönder, Casks, med Tap til Omdreining og hver anden af staaende, aabne Kar paa c 15 Tdr Störrelse. I disse sidste löb Urten directe fra Refrigerator, medens vi vare der og der blev sat Gjær paa (meget skumagtig og let ) efter Vægt, omtrent en Spand i hvert Kar. Disse aabne Kar vare oprindelig bestemte til at være Cleansing Vessels, opstillede af en udenlandsk eller fremmed Konstructeur, men man var ikke tilfreds med dem og de skulde efterhaanden ombÿttes med Casks, hvormed man var beskjæftiget i et tilstödende Rum. Nu benÿttede man dem tildeels i den varme Aarstid som Fermenting Vessels.- Fra dem löb Øllet paa det sædvanlige Stadium ned i Cleansing Casks i Union Room nedenunder.
Var der Attemperators i Cleansing Casks ?
Fra Cleansing Casks löb Øllet ned i Squares, hvor det stod c 6 Timer eller "Natten over" for at bundfælde og tappedes derefter paa de smaae Lagertönder. Til den Ende var der smaae runde Kar, staaende paa Sporvogne, med
 
s. 7
 
Taphaner rundtom, hvori Øllet löb fra Squares, og hvormed man kunde tappe i mange Tönder paa eengang.-
Af hvert Brÿg blev henlagt et Foustg paa ½ Barrel som Sample i en Afdeling af Store Kjelderen.- De Kjeldere, jeg saae, vare kun c 5 Fod dÿbe og kunne ikke være dÿbere for Grundvand, da Byen ligger lavt  i Floddalen.
Iövrigt var Øl-oplaget i Stue Etagen, der laa saa höt, at Foustg kunde rulles lige ud i Jernbanevognene og dér var Temperaturen, paa Grund af de uhÿre Rum, tilsÿneladende ligesaa kjölig som i Underrummet, hvor alle Döre om Dagen stode aabne.- Store Quantiteter af Øl laae ogsaa i Stabler paa 3-4 Rækkers Höide paa Pladsen som oftest paa Forhöiningen mellem Sporene og kun dækkede med Halmmaatter, der daglig bleve overspröitede med Vand.
 
s. 8
 
Bass & Camp har, ligesom Allsop, 2 Brÿggerier ligeoverfor hinanden og aldeles eens i Ydre og i Constructioner.
Vi besaae det nÿeste, bÿgget i 1865 fra Mai til samme Efteraar, da man begÿndte at tage det i Brug, og inden næste Foraar var det complet færdigt!!
Vi bleve med megen Forekommenhed förte omkring af Manager, Mr R. Robinson, til hvem vi vare anbefalede af Mr. Bindley (Manager hos Worthington).
Alle Kjedler, baade til Vand, med Kupler, og til Urt, aabne, stode i samme Etage, höit oppe!
Robinson var enig i, at det var en ubequem Ordning.
Urtkjedlerne paa 50-60 Barrels Urt, foruden Spillerum, i Alt 90 Barrels. Der var 8 Kjedler og 8 Mæskekar og der brÿgges i den koldere Aarstid 3 Gange i Dögnet. Altsaa kan der i begge Værker brÿgges 2400 à 2800 Barrels dagligt!!
Mæskekarrene vare af Fÿrretræ, men over Bunden var i en lille Afstand den egentlige Bund af Kobber og i Mellemrummet kunde indeholdes Damp, for at holde Mæskningen varmm. Dette benÿttedes dog sjeldent, eller aldrig. Siebunden, som sædvanligt, i Sectors til at skÿde ind under en Trækrands paa Karrets Side og at fastholde ved Spidserne af en Plade i 2 Halvcirkler om Axens Taplager.- Disse Siebunde vare af Træ med conisk borede og brændte Huller af 3/4" tÿkke Bræder af Eeg (?) paa Trælister 1 1/4 " höie, fastskruede med Messing-Halvskruer.
Archive Reference: FA 02-004-00001, Kasse F 2