Back to the menu
1869-06 og 07
Language: Danish (Denmark)
Location: England and Scotland
Date: 1869-06 og 07
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Brewery notes from England and Skotland, 3-4. Alsop; Bass & Camp; Burton.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi ; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1869-06 og 07 bryggerinotater fra England og Skotland, 3-4 FA 02-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra England og Skotland, 3-4. Alsop; Bass & Camp; Burton
Transskribering:

3)
 
Over Mæskekarrene var en flad Himmel, som min, men istedetfor Forhæng var der buede Træskodder til at skÿde tilside.- Smukt. - Ingen Steeles Formæsker, men en sædvanlig Maskine i selve Karret, lidt plump. Sparger (?) var et fast, ringformigt Rör med Huller i alle Retninger, men dette kunde, som Robinson bekræftede, ikke give nogen regelmæssig Udvandning.
I Möllelocalet gjorde R mig opmærksom paa, at baade Elevator og de nævnte Dele af Archimedesskruen bleve forandrede fra Træ til Jern fordi der havde fundet Antændelse Sted af det fine Maltstöv, hvormed Elevator er opfÿldt, naar der males, enten med et lille Stÿkke Flindt som havde givet en Gnist mod Valsen, eller ved Uforsigtighed med et aabent Lÿs.- Denne Antændelse havde medfört en Explotion, der slog Elevatorhovedet af og antændte Træröret.- Det var af samme Grund forbudt at bruge aabent Lÿs til at see ind i de store Malttragter over Mæskekarrene, da det ogsaa dér var hændt, at det fine Maltstöv havde fænget Ild, som Gas, ved at komme med Lÿs dertil.
Humlesiekarret havde Siebund af Kobber. Svalebakkerne af Træ, uden Vifter.- Der bruges kun 1 af dem til at modtage Urten, som derpaa strax löber paa en Mortonsk Refrigerator.
Derfra i det smukke og regelmæssige Gjæringslocale med lutter fiirkantede Gjæringskar, alle af samme Störrelse, til 50 Barrels Øl, uden Attemperators "hver Minut bliver 1 Barrel Øl færdig". D.v. 1440 Barrels pr Dögn i hvert Brÿggeri.
 
 
s. 2
 
 
Fra Gjæringskarrene löber Øllet til Union Room, der udelukkende er forsÿnet med Casks, med Tappe til Omdreining og med Attemperators. Øllet ledes til Bakkerne der staae over Casks i aabne Trærender og fra Bakkerne löber det ned i Tönderne enten gjennem et kort Rör, der kan skÿdes paa Tapröret over hvert Spundshul (temmelig ubequemt, som det forresten skeer hos Allsop og Worthington) eller (som Robinson sagde nu var Regelen hos Bass) igjennem den lille Rörledning, der tjener til at holde Casks fulde og som har den sædvanlige Beliggenhed foran Bunden, med en Bundskrue paa en Hane, der sidder fast i Bunden. Der var i nogle Casks de sædvanlige, store Metalspundshuller med Skruespunds til Reengjöring, men ikke i Alle. Derimod var i nogle Casks de smaae Rör med Haner til Attemperators anbragte i Skruespundser ovenpaa Casks.
Under Bugen af Casks er indsat et Metalspundshul med indvendige Gænger; dette modtager, för Øllet kommer i Casks, en Aftapningshane med langt Rör med Gænger, der skrues helt op og de naaer 4-5" op i Tönden og saaledes ved Aftapningen holdes Bærmen tilbage. Robinson gav mig den Forklaring, at en Arbeider til Slutning skruer Hanen forsigtigt ned, saalangt det kan skee, uden at Bærmen löber med. Dette maa dog være et vidtlöftigt og bÿrdefuldt Arbeide med de
 
 
s. 3
 
 
uendelige Rækker af Fade, da Manden maa ligge og krÿbe dernede.- Øllet löber fra nÿsnævnte Haner i Trærender til Raking Squares, hvor det staaer nogle Timer eller Natten over og afsætter endeel Gjær. I disse Squares er det fornödne Antal Haner til at tappe Ølet paa Lagertönderne.
Der faaes ingen Gjær af Fermenting Vessels, hvori Gjæringen er indledt, da Gjæren endnu ikke er dannet, naar Øllet löber i Union Casks; der röres heller ikke om i Fermenting Vessels, för i det Øjeblik Øllet skal löbe i Union Casks, men da bliver baade Skum og Bundfald rört sammen med Øllet.- Saaledes forklarede Robinson det.
Vandrörene ere, idetmindste i Gjæringslocalerne, af Kobber, fortinnede udvendig og indvendig, smukt blanke.-
Vi saae Øl, som nÿlig var kommet fra Union Casks i Lagertönderne. Det klarede godt i smaae Glas, d.v.s., det var gjennemsigtigt melem Fnuggene. Det Øl der stod i Union Casks, som jeg observerede, skjöd ikke mere Skum op af de hævertdannede Rör, men der laae rigelig Gjær, meget let, ikke fast eller seig, lidt brunlig paa Overfladen, i Gjærbakken. I Enden af Gjærbakken var der Prophuller i forskjellig Höide med Caskproppen (?). Den nederste sad saa löst, at Øllet sivede derigjennem (lidt gjærblandet) ud i den lille, lavere Bakke, hvorfra Casks forsÿnes og holdes fÿldte
 
 
s. 4
 
 
Alt Pale Ale faaer Dryhopping -för Øllet kommer i Tönderne - og disse fÿldes efter i de förste Dage, men kun faa Gange og spundses derpaa med Tvertræ af Eeg, hvori sættes en Svik af poröst Træ.- Ingen senere Opfÿldning för ved Exporten.- Til Forsending lagres det (paa Barrels, halve Barrels og Hogsheads) i c 6 Maaneder og til længere Forsending helst i 12 Maaneder. Det sidste faaer mere Humle end almindelig pale Ale. De Pröver af Øl, jeg saae og smagte, vare deilig blanke og af delicat Smag, især dog strong Ale no. 1 fra Januar d.A. - En anden Pröve af samme Øl, 18 Maaneder gl, havde ogsaa en reen Smag, men var meget spiritueust.
Alle indre Rum, selv i Maltgjöreriet og Köllerne, bruges saasnart de ere tomme til at lægge Øl ind i, men der laae dog endnu Øl ude paa Pladsen under Halmmaatter, dog kun simplere Øl. Saadant Øl sælges meget ungt, men ligger i nogle Uger hos Kunderne för de sælge det.-
________________

Den pressede (kogte) Humle havde endnu megen Aroma.- Den bruges, efter R's Sigende, i Regelen ikke til at koges 2den Gang, undtagen til simplere Øl.
Vi saae Humlekarret men ingen Indretning derover til at heise Humlen op igjen til Kjedlerne.-
 
 
s. 5
 
 
4/ (J. C.'s arknumerering)
 
 
Worthington & Camp's Brÿggeri, hvor Manager, Mr Bindley, selv förte os omkring, havde et gammelt Brÿggerilocale til Mæskekar, Kjedler osv, meget snevert og kunde derfor ikke være propert.
Der bruges alene et Steelesk Mæskeapparat til begge Mæskekar. Ingen Mæskemaskine i Karrene. Bindley holdt ikke af at Mæskningen blev gjennemarbeidet formeget; "Øllet fik derved ikke saa fiin en Smag".
I Svalebakkerne var der Vifter, længere end hos Younger. Der svaledes forövrigt ved et Mortonsk Apparat.- Der var 4 eller 5 mindre Humlepresser, for at det kunde gaae hurtigt, saa at Humlen ikke kom for længe i Beröring med Luften (formodentlig af Hensÿn til, at den skal koges endnu engang).
I Fermenting Vessels var der Attemperators til at heise op af 1 eller 1 1/4" Rör i Slangegang, 3 3 Omgange over hinanden med c 18"fstand mellem hver Omgang. Dette er ganske vist bedre end at have demi een Plan, som i Edinburgh.- Vandet löb ind forneden og ud foroven.
Derfra löb Øllet i Cleansing (Union) Casks som Allsop's, med Attemperators, hvilke Bindley vilde give en nÿ Konstruktion og tage Patent derpaa. Øllet löb derpaa, som sædvanligt i Racking Squares hvorfra det efter nogle Timers Ro tappedes i Store Casks.
 
 
s. 6
 
 
Man brugte en Centrifugalblæser til at drive Luft gjennem et Sÿstem af Stöbejernsrör, der vare krumme i Form af en forhöiet Halvcirkel og dannede ligesom en Hvælving over et Ildsted (vistnok for stort).
Efterat være ophedet i dette Rörsÿstem, samledes Luften i et Hovedrör, der var ledet i en Rende i Gulvet, ind i det tilstödende Locale, hvor Hovedröret var forsÿnet med en Række korte, opstaaende 1" Rör. Over disse anbragtes Spundshullerne af en Række Tönder ad Gangen, som paa denne Maade törredes strax efter de Store Casks - Barrels og Hogsheads - som vilde komme til at ligge tomme i længere Tid og hvoraf der i alle Burton Brÿggerierne paa denne Aarstid laae uhÿre Stabler, liig Stabler af Kanonkugler under aaben Himmel.- Bindley forsikkrede, at de saaledes behandlede Foustager bestandigt holdt sig aldeles "sunde" og til enhver Tid strax kunde tages i Brug.
Ved Valseværket var en Indretning, som ogsaa fandtes hos Bass, nemlig et Sold over Valserne, der sorterede Maltet og lod de smaae Korn falde imellem et Paar smaae Valser bagved de store. Man undgik derved at knuse alt Maltet fiint for at faae de smaae Korn knuste.
Tanken er rigtig, især hvor Maltbÿg af meget forskjellig Störrelse anvendes, men det Hele forekom mig altfor compliceret og man lagde heller ikke stor Vægt paa dette Apparat.
 
 
s. 7
 
 
Malterierne i Burton besaae vi meget flÿgtigt.Der var intet Nÿt eller usædvanligt deri. Alle bÿggede med Træbjelker og Gulve af Træ, mest Sprosser eller tÿnde Grene, belagte med Beton og pudsede paa Undersiden. Köllerne med 1 Etage Flager og den sædvanlige, urimelige, höie Tragt derover. De aabne Ildsteder til Cokes eller Anthracit, vare dog omgivne med en 4-5 Alen höi Muur, hvorfra der var slaaet Hvælvinger til alle Sider, saa at der forneden var brede Gange udenom Ildstedernes Varmekamre, hvis man kan kalde dem saaledes, hvilke Gange brugtes til Oplæg af Brændsel, - og om Sommeren til Oplæg af Øl-!
Humlen vi saa i de colossale Magaziner var forstörstedelen engelsk, Kent, Sussex, Farnham og for en Deel baiersk og böhmisk. Kun sjeldnere og i ringe Mængde amerikansk. Alt svovlet og presset.
At en större eller mindre Deel Øl kom tilbage som casseret - "Return Beer" - lagde man ikke skjul paa.
Archive Reference: FA 02-004-00001, kasse F 2