Back to the menu
1874-06-18
Language: Danish (Denmark)
Location: Berlin
Date: 1874-06-18
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: industrial archaeology; brewery technology; brewery design
Comments: Notes from Böhmisher Brauhaus, Berlin
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi ; bryggeriteknologi; bryggeriindretning
Attachments: 1874-06-18 bryggerinotater fra Bömischer Brauhaus, Berlin FA 2-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra Böhmisher Brauhaus, Berlin
Transskribering:
 
Böhmischer Brauhaus. Berlin d 18/6 - 74
 
Braumeister var reist bort. En flink Bursche viste mig omkring. Brÿggeriet opfört 1868, senere udvidet og bliver i Aar atter udvidet. Det ligger langs Skraaningen af en Bakke, saa at de 3 Etager Maltkjeldere ligge halvt under Jorden med den ene Side, medens ved den anden de 2 ere over Jorden og den 3die kun saa dÿbt som paa Gl Carlsberg. De ældre T.... belagte med Kehlh..., de nÿere med Fliser Stöbte af Cement, ligesaa gode og billigere.- Köllerne med 2 Flager af fiin Metaltraad, Bunden tg; Schwendbr's Vendeapparat i den ene, arbeider ret godt, dog er Constructionen af den överste til grönt Malt, mangelfuld, Bevægelsen med Kjæder ikke rigtig god. Den sidste Skrummel af 12-16" ved hver Ende maa vendes med Haanden. Trækket fortrinligt. Ildstedet dÿbt under Flagerne i en stor (tegning) Ovne, altsaa lodrette Rör; en mekanisme til at aabne og lukke store Klapper over Ovnen, neppe hensigtsmæssig.- I den anden Kölle liggende (tegning) Rögrör paa gl. Münchener Viis.- Der törredes kjöbt Malt for at det ikke skulle slaae sig. Eller törres i 12 Timer paa hver Flage.  Abdarrer ved 65 R. Øllets Farve som mit, meget godt, holdt Skummet længe, sagdes at være 4 Maaneder gl; i Schenken havde det 8 R og 3½% Balling.
I Brÿggeriet 2 Værker, hvori brÿggedes höist 3 Gange daglig. I det ene stod Siekarret överst; i det andet i lige Höide med Mæskekar; Mæsken löftedes med Centrifugalpumper. Den ene af Hauschild Mæskemaskine X) (X Kipvaagne deels ældre som Pricks eller Münnechs, deels nÿere som Carls med Kassen lige til Randen af Hjulene. Disse udfÿldtes med Træ og omgives af en Krands af Chautschuk.) var som min med fast stort Hjul og 2 mindre Hjul til Dandserne. Tænderne paa det store Hjul udvendigt. Dandserne havde ingen Tverpinde men bestod af lutter skraatstillede Knive, dannende en Slags Skrue; godt! Mæskekar og Siekar vare af Jern, beklædte med tÿkke Fajancefliser som til svenske Ovne, godt og smukt. Mæskekarrets Side inadböiet. Mæsketherens overkant gik ned i dens Rand.
 
I margen: af Hauschied
der mæskes i koldt Vand.
2 forskjellige Formæskere i Princip liig Pricks.
 
s. 2
 
Den anden Mæskemaskine var af Münnick efter hans bekjendte Tegning, svær og klodset. Röreapparatet i Kjelderen compliceret som en halv Mæskemaskine med Dandser, foruden Kjæder som skrabede men "Plade paa Kjedlen", skulde forandres.
Siekarrene dækkede med Trælaage over Spargeren. Mæsken holdt 61 (gadtegn) R i Mæskekarret og 59-60 i Siekarret. Siebunden gik paa 3" til Randen af Karret, men var deelt ved en Krandsformet Liste paa Bunden i 2 concentrerede Dele, godt. Der var 10 Taphaner - 3 eller 4 i den indre Ring og 6-7 i den ÿdre. Der havde været en Aufhackmaskine omtrent som i Tivoli, men man havde ikke været tilfreds dermed oghavde taget den bort. Der var aabent Batteri og en fast Rotationspumpe som min stod ved Siden af Batteriet, ikke ilde! Den dreves ved Handkraft.I Maskinrummet en Forvarmer X) varmet af Spilddamp fra Maskinen, c. 3' i diameter og 10-12' höi. Vandet gik ud foroven og derfra ned i Höide med Øiet, hvor det passerede et Thermometer for at regulere Varmen til Sparging.- Kjedlerne havde flade Bunde af Kobber og Sider og Kuppel af Jern.-
Svalebakkerne over et Fademagazin, hvis Loft de dannede. Det nÿe Svalehuus samme Konstruction. Svaleapparatet af Hauschild efter Gegenströmningsprincippet men meget lettere end Pricks. I hvert Batteri X) höist 6" udvendig (der var 24) 19 smaae Kobberrör. Rörene laae horizontalt og kun i 1½" Afstand. Vandet passerede gjennem en Flancheforbindelse, men hvorledes Urten gik husker jeg ikke.- Iisbeholderen stod paa Gulvet (samme Höide som Carls, deelt med Skjærme som min paa gl. Carlsberg (tegning) alt af Jern). Vandet dreves af en Centrifugal XX) større end Pricks. op igjennem Rörene og löb tilbage i den bageste Ende af Kassen.- Man var meget tilfreds dermed.
 
s. 3
 
Gjæringskarrene paa c 25 Tdr., næsten runde, i samme Höide som i E og F. paa hvert Kar hang ved Hager over Randen en Böile (tegning) som bar et Plankestg tvers over Gangen og paa disse laae et Brædt langs hver Karrække, ikke meget bequemt men let at tage bort.- Øllet stod smukt i Gjæring, i hvert Kar 1 stor Svömmer, gjæres i 14 Dage. Kjelderne belagte med Asphalt. Da de tildeels ligge under Gaardspladsen siver Fugtighed gjennem Hvælvingerne. Man har derfor opstillet Skjærme af Zink under dem.- Der var hverken Daglys eller Ventilation i de ældre Kjeldere, man maa derfor med en stor Centrifugal udpumpe Luften fra Gulvet.- De nÿe Gjæringskjeldere, ikke i Brug, ligge under Fademagaziner osv, og over Lagerkjelderen, have Ventilationsrör baade foroven og forneden, bÿggede sammen med, men ikke i Forbindelse med Ventilationsrör fra Lagerkjelderne. Disse ligge som mine ud til begge Sider, fra en Forkjelder. For Enden af hver Kjælderrække er en sammenhængende Iisbeholder, som gaaer op i Höide med Overkant af Gjæringskjelderne. Foroven i hver Lagerkjelder (ikke Gjærkjelder) var en Iisbeholder. Desuden gik der et Luftrör som en Skorsten ned i Udsiden af Iisbeholderen, under dennes og Lagerkjeldernes Gulve og op i Midten af dette.-
Temperaturen i Lagerkjelderen var 3 grader Celsius. Der laae 3 Fade forenden à c 90 Eimer og 2 ovenpaa.- I alle Lagerkjeldere Muursteensgulv. Klinker paa Fladen. Smaaefaustg rulledes paa Lad selv större til Opheisningen. Denne meget stor med Ramme og Kjæder med Contravægte. Lagerkjelderne ikke pudsede men meget prpre. Fadene vare ikke smukt begede, tildeels for tÿkke Lag. Ikke Oliebeeg men efter Smagen Tyroler Beeg. Alle Fade - ligesom i Tivoli, med Porte, meget simpel Mekanisme, et fast Øsken i Porten, en Trækstang af Træ 2-3" og Kiler. Spaaner bruges, ikke af Bög, men af Hasselnöd fra Harzen, meget bedre, behöve ingen stærk Udkogning og dog ingen Afsmag, klare(r) godt. Der bruges ikke Blæsemekanisme til de smaae Faustg.
Archive Reference: FA 2-004-00001, kasse F 2