Back to the menu
xxxx-xx-xx
Language: Danish (Denmark)
Location: Wien, Klein Schwechat
Date: xxxx-xx-xx
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Brewery notes from Klein Schwechat, Steinbruch and Spatenbraü.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: xxxx-xx-xx S.a. bryggerinotater fra Klein Schwechat FA 2-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra Klein Schwechat, Steinbruch og Spatenbraü, Wien
Transskribering:


Kl Schwechat.
Mæske og Siekar af Træ. Mæskemaskinen som min. Aufhackmaskine med horinzontale Axer til begge Sider med Röreapparat. Kjedlerne helt af Kobber, alle med Kuppel. Alle Svalebakker af fortinnet Kobber.-Svaleapparat af Prick dobbelt, hvert med 10 Rör, tilstrækkeligt til Urten af 2 Mæskninger i 1 Urtkjedel. Pumpen til Iisvandet og Kassen saa jeg ikke. Urten nedsvales til 4 (gradtegn) R. Maxium 7 (gradtegn R).. NB snilde Ventiler under Urtrörene over Svalebakkerne.- Der hverken brÿggedes eller maltedes nu. Man pudsede Maltkjedlerne meget smukt. I Gjæringskjelderen sænkede man Karrene i de Afdelinger hvor de havde staaet höit, ned til 18 à 24" fra Gulvet; da Gjæringerne ikke havde gaaet saa godt i disse Kjeldere. Putzmaskine for Bÿg og Malt de bekjendte 6 kantede. Axer af Archimedesskruer af Træ, med Vinger af Jernblik. Ingen Beegmaskine. Beeg fra Fürth i Baÿeren.

s. 2

Spatenbraü.
Maltkjelderne alle under Bÿgningen eller under Gaarden. Aufzüge ... Vogne temmelig smaae. Ved Konstruktion en sindrig Indretning til at lade Bremsen falde, naar Remmen föres paa Blindskiven. En Gitterbro höit i Luften over Gaarden mellem begge Malterier til Passage og Archimedesskruen.-Putzmaskine til Bÿg af Schwalbe.

s. 3

Klein Schwechat
Hr Dreher förte mig selv omkring. Maltkjelderen, med Kehleimer Feihr (?), bleve hvidtede og smukt pudsede. Ventilation fra oven gjennem Midten af Hvælvingen Kommunication fra den ene Kjelder til den anden nede ved Gulvet.-
I Brÿggeriet Mæske- og Siekar af Træ. Mæskemaskinen som min. Aufhackmaskine med horizontale Axer til begge Sider med horizontale Skinner til Ophakning.- Kjedlerne heelt af Kobber, alle med Kuppel.- Alle Svalebakker (-2) af fortinnet Kobber.
Svaleapparatet af Prick dobbelt, hvert af 10 Rör, tilstrækkeligt til Urten af 2 Mæskninger som koges i 1 Urtkjedel. Iismaskine og Pumper saae jeg ikke. Urten nedsvales til 4 R. og Maximum er 7 R. NB snilde Ventiler under Urtrörene over Svalebakkerne.- Brÿggeriet stod stille; 2 Maaneders Ferie. Gjæringskjelderne havde næsten alle noget Lÿs fra Vinduerne ved den ene Side. Alle Karrene stærkt kalkede med en Skoprpe af Kalk. Gjærboller ligesaa. Ingen Brug af Lak. I nogle nÿere Afdelinger med Jernsöiler havde Karrene staaet höit med Löbebro som mine. Nu sænkede man Karrene til den sædvanlige Höide fordi Gjæringen gik mindre regelmæssig i de höitstaaende Kar. Dreher meente at dette dog maaskee hidrörte af locale Forhold, idet de nævnte Kjedler stode i Forbindelse med de andre lavere liggende, saa at Luftströmningen fra disse sögte hen over Øllet i de höiere.-
Köllerne gammeldags. Den Kölle, som havde den höieste Hvælving, havde den bedste Træk. (Dette hidrörer dog sikkert ogsaa fra locale Grunde!)
Putzmaskine for Bÿg og Malt de bekjendte 6 kantede. Axer i Archimedesskruer af Træ. Vinge af Jernblik.
Ingen Beegmaskine. Begen fra Fürth i Baÿern. Alt Øllet maa pumpes i Transportfade (med Storgulv ???) og kjöres til de forskjellige Lagerkjeldere.

På langs af papiret:

Uhÿre lange Rörledninger for Urten fra Sie.. til Svalebakkerne og atter fra disse omkring i Lagerkjelderen. Udblæses med damp. Humlen bliver ikke udskÿllet med Vand, men bortkastet, naar al Urten er aflöben! Ikke heller presset.

s. 4

Steinbruch. Drehers Brÿggeri. Brÿgmesteren Muller (fra Nieder Mendig ved Neuwied) förte mig omkring. Directeur Aich, en Sön af den ældre Aich i Schwechat, som er Dreher's Morbroder, var reist til Badene.
Beegmaskine af Ringhofer i Prag, den samme som jeg saae i Smichow, var god og anbefales i hvert Fald til smaae Foustg. Arbeidet gaaer hurtigt, kræver kun 3 Mand istedetfor tidligere 6.- Dog bör Cokes Ovnen gjöres större. Ringhofer vil ogsaa foretage denne Forbedring m. fl. Fasbender lovede at sende mig Tegning af Ovnen og Forbindelsen med Kammeret ved Siden af med Damprörene, som jeg ikke forstod. Jeg vil derefter bestille en saadan Maskine. Prisen har jeg glemt (450 fl ?)
Der blæses med Damp fra en særskilt Kjedel med 70 (pundtegn) Trÿk hvilket Trÿk er nödvendigt. Med f. Ex 60 (pundtegn) tager arbeidet den dobbelte Tid.- Om Apparatet kan blive brugbart til store Fade, naar Cokes Ovnen (og Damprör) blive större er uvist.-
Der brÿgges Kronen Bier, bittert, liig Pilsener 12½ % Balling, sædvanligt Lagerbier 13%, Märzen 14% og dobbelt Märzen 15%, et udmærket fiint Øl, samme Farve som mit men finere i Smag, 4 Maaneder gl. Humlen dertil var dog en Blanding af Saazer, Anscher og Steyrsk. Urten ikke kogt for længe med Humlen.- Til det lettere Øl maa bruges den fineste Humle, da Maltsmagen ikke er overveiende.-
Øl til at gjemme falder stærkt igjennem. I de höiere bÿggede Gjæringskjeldere til Brug om Vinteren ingen Iisbeholder men tilstrækkelige Svömmere. I de dÿbere Kjeldere med Iisbeholdere x) ved Enden var Temperaturen nu 4 (gradtegn) R. Der hældes paa ved 4 (gradtegn) R Maximum 7 (gradtegn)

På langs af papiret: x) ogsaa her bruges Svömmere naar det er fornödent.

s. 5

Øllet pumpes med Mergel directe i Lagerfadene, der er en Sikkerhedsindretning (hvorledes ?) for ikke at sprænge Rör og Slanger naar Hanen lukkes ved Flÿtning til et andet Fad.
Köllerne efter gl. baiersk Model (tegning) Rögrör under Flagerne. Til det lÿse Kronen- og Lagerbier törres af ved c 45 (gradtegn) Celsius mellem Flagerne til de andre Ølsorter ved 85 à 90 (gradtegn) Celsius.
Til de lÿse Ølsorter koges ogsaa baade Mæskninger og Humleurt kortere end til de andre Ølsorter.
Dampene fra Mæske- og Urtkjedlerne föres gjennem Rör i en stor liggende Kjedel, Kondensater, en Forvarmer. Svaleapparat af Pricks, dobbelt, hver med 10 Rör. Det var under Rensning, fordi der sætter sig Smuds udenpaa de smaae Urtrör, hvorved Iisforbruget og Tiden mere end fordobles ved Enden af Saisonen.
Alt Vand til Brÿggeriet filtreres, fordi der i Spalterne i Klippemassen trænger organiske Slimdele ned til Brönden. Filtrerapparatet bestod af 3 eller 4 Jerncÿlindre c 1 Alen i Diameter og 4 Metres höie, hvori var et c 3 Metres höit Lag af Brunkul af Störrelse som Nödder, liggende paa en Fletning af Piil. Intet Gruus eller Sand. Rensning omtrent hver 3 Uger. Alle Kjeldere til Malt, Gjæring, Lager hugget ud af Klippen, forstörstedelen ældre Steenbrud, derfor ikke meget regelmæssige. Alt Spildvand fra samtlige Kjeldere maa pumpes op fra Sankbrönden paa forskjellige Steder.-Pumperne gik som det sÿntes bestandigt
Ogsaa i dette Brÿggerie vare Mæske- og Siekar af Træ, men det paatænkes at forandre dem til Jern. Svalebakkerne af Jern.

s. 6

paa langs af papiret:
Jeg saae i Schwechat kun 1 Afdeling af Gjæringskjelderen med Iisbeholder, midt paa den ene Side, lukket med Bræder til at aabne. Bliver nu forandret til Mure med Porte
Vandet pumpes directe op af Borehullerne. Vandstanden i disse temmelig langt nede.
Pumperne store derfor dÿbt nede i en Brönd.
Archive Reference: FA 2-004-00001, kasse F2