Back to the menu
xxxx-xx-xx
Language: Danish (Denmark)
Location: Steinbrach and Liesing
Date: xxxx-xx-xx
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Brewery notes from Steinbrach and Liesing
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: xxxx-xx-xx. bryggerinotater fra Steinbrach Actien Brauerei og Liesing FA 2-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra Steinbruch og Liesing
Transskribering:


Steinbruch Actienbrauerei. Brÿgmesteren Franz Nattes, en meget intelligent og tænksom Mand, hvem det interesserede mig særdeles at tale længe med. Fasbender sagde mig ogsaa senere at Nattes var anset for at være en af de dÿgtigste Brÿggere i Tydskland. Han er fra Würtemberg, meget for...
Brÿggeriet smukt opstillet efter Völckners Konstruction. 2 Mæskekar med Siekar og Mæskekjedel og 1 fælleds Urtkjedel.
Det ene Siekar staar over, det andet under Mæskekarret.
Aufhackmaskine i det ene med lodrette Knive, som kunde stilles höiere eller lavere, ikke god, lettede ikke Mæskningen godt, især naar den var lidt tung. Den anden var veed horizontale Axer, hvorpaa krumme Arme, som bearbeide Mæsken fortrinligt i nogle faa Omgange, efter at næsten al den förste Urt var aflöben, hvorpaa der spargedes og kort efter kunde Hanerne atter aabnes. Om Vinteren brÿgges 4 Gange i Dögnet. Der var lukkede Batterier (Rör) til hvert Siekar, med 6 à 8 Haner.- Mæskemaskinerne de sædvanlige. Karrene af Jern. Kjedlerne af (?) Jern med Kuppel. Kondensater for Dampene.- Svalebakkerne deels med en skarp Vinkel deels, som mine afrundet (tegning). De sidste nittede pa T-Jern, som hvilede paa lette Gafler, ganske frit fra Tömmerunderlaget. Rigtigt. Svaleapparatet endnu gammeldags uden Gegenstrømning??? saaledes forandret.- Alle Kjeldere udhuggede i Klippen. Iisbeholder i Forbindelse med de fleste Gjæringskjeldere, c 3 R. sættes paa ved 4 R. lader det stige til 7 R. Havde ogsaa forst en koldere Paasætning til ingen Nÿtte og ikke heldigt. Gjæren blev ubrugbar.

s. 3

Havde ligesom jeg forsögt en konstant Temperatur under hele Gjæringen. Heller ikke godt. En naturlig Gang med moderat Stigning det bedste - Attenuation ved Hovedgjæring til lidt under Halvdelen. Fortsat Attenuation paa Lagerfadene c1½.- Øllet sælges aldrig ungt, först 3 à 4 Maaneder gl. Der brÿggedes 1 Gang daglig hele Sommeren (à 2 Gange) men ogsaa dette Øl blev först solgt efter 4 Maanders Forlöb. Spaaner bruges altsaa ikke.- Øllet fortrinligt. Jeg smagte Lager og Märzen, begge lÿse. I Lagerkjelderen kunne jeg ikke gaae. Temperaturen dernede vel 2 R. Iisbeholder ved Enderne.

I begge Steibrach Brÿggerierne den Ulempe, at der intet Aflöb er fra Kjelderen, saa at alt Skÿllevand fra samtlig Kjeldere maa samles i Sankgruber og derfra pumpes op med Damppumper.

s.4

Hos Knaust lærte jeg Maneuvren med Skÿdestigen, den gaae overmaade let med 2 Mand, naar den er smurt tilpas, ikke for meget,- Trommelvogne ligeledes, der er Smörehuller i Navet, mellem 2 af Egerne. Der behöves kun 2 Mand, men jeg saae rundt om i Wien 3 Mand ved hver. Naar den flÿttedes lange Strækninger trak 1 Mand og de 2 skjöd efter.-
Hos Knaust og i Wien og Østerrig i det Hele bruges til Spröiteslanger allerede i flere Aar, hverken Læder eller Gummislanger, men kun Hampeslanger, garvede og overtrukne indvendig med et tÿndt Lag Kautschuk fra Kux Nachfolger i Halberstadt. Til Trommelvogne til Gaderne bruges derimod Gummislanger.

_____________________

I Liesing Bryggeri. Faber ikke hjemme men Braumeister Johan Huber var strax rede da han hörte mit Navn.-
Bryggeriet storartet, og elegant udvendigt, men det Indre tildeels gammeldags og daarligt, navnlig Südhaus og tildeels meget uregelmæssigt og spredt som Fölge af de succesive Udvidelser. Malteriet ophört. Malzt... i det Hele i smuk Stand med Lÿs og Ventilation. De ere i 3 Etager over hverandre. Den nederste i Höide med Jorden. Alle hvælvede. Der maltedes dog "ret godt" til 3 Uger ind i Juni, der maatte kjöbes Malt, derfor bÿggedes nu et nÿt Malteri.
De ældre Köller gammeldags, baierske, tildeels med riste ?? Flager. Den eller de cÿlindriske, mekaniske Köller var man ikke tilfreds med, paa de andre törrede man i 8 Timer paa hver Flage. Putzmaskiner uden videre Interesse.

I Südhaus. Karrene af Træ. Mæskemaskiner som mine. Ingen Aufhackmaskine og ingen Sparger. Man hakkede op, meget besværligt, med Rager med stærkt Blad af Jern

resten mangler
Archive Reference: FA 2-004-00001, kasse F 2