Back to the menu
1874-06-22
Language: Danish (Denmark)
Location: Reisewitz
Date: 1874-06-22
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Brewery notes from Reisewitz and Waldschlösschen near Dresden.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1874-06-22 Brewery notes from Reisewitz, FA 2-004-00001, kasse F 2.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra Reisewitz og Waldschlösschen nær Dresden.
Transskribering:


Reisewitz 22/6. 74
Brÿggeriet construeret af Nobuck

I Brÿggeriet, 1 Mæskekar, 1 Siekar i lige Höide, begge at Træ, men skulde i Aar forandres til Jern.
I Mæskekarret, Maskinen af Schwalbe. Kun Bevægelse i een Retning i Siekarret. Aufhackmaskine af Samme. Kunde ikke sees for Mæskningen saavidt jeg forstod var det Knive som gjennemarbeidede Mæskningen indtil 1 Tomme fra Bunden. Braumeister var tilfreds dermed. Batteriet var likket, men skulde forandres til et aabent.-
I Mæskekjedlen Arme med Kjæder; tidligere havde man havt Skrabere men de slede formeget paa Bunden. Denne er ganske Flad og af Kobber; Siderne og Kuppelen af Jern. Ligeledes i Urtkjedlen. Svalkebakkerne temmelig smaae til 110 Hectoliter Urt fra Kjedlen. Humlesien med faste Rammer til Indsætning af Sier af valset Metalrist. Svaleapparatet saae jeg ikke da det var gammeldags uden Modströmning, paatænkes ombÿttet.- Jeg gik heller ikke i Gjærings Kjelderne, da jeg var for varm. Paasætning ved 5 R. Temperaturen holdes uforandret omtrent ved 5 grader under hele Gjæringen. Øllet jeg smagte meget liig mit, af 10 Ugers Alder, vistnok lidt tÿndere. Der kom Besög, som afbröd Samtalen. En af de Besögende omtate Glycerin som blev jevnlig benÿttet af de mindre Brÿggerier, men ikke af de större; deriod mente Braumeister, at man i Berlin brugte Sukker, men ikke Riis.
I Malteriet, hvor der endnu maltes, 15 (gradtegn) R i Kjelderen, blev færdigt i 5 Dage, Stöbning i Jernkar, i 38 Timer nu. Maltet ikke sÿnderligt godt. Bÿgget rensedes paa en Schwalbes Sortermaskine som rensede og sorterede meget godt og i tilstrækkelig Mængde.
(Dog værd at pröve, paa överste Loft, c 5 Al lang). Archimedesskruen i Jernrender, uden Laag, Axen i Hængelagere ? (tegning) paa hver 4½ à 5 Alen, c1½" Diam, med Bösninger hvorpaa Svalebakkerne sade meget godt.
Köllen med en Caloriferi efter N.N.'s (Schwalbes's) Patent, iövrigt som sædvanlig. Temperaturen mellem Flagerne var 51 R

s. 2

Waldschlösschen
Vogel havde ....gesellen Selskab hos sig, men vilde dog selv före mig heelt omkring.- Kjelderene de gamle firkantede, uden Röreapparat!- Mæske- og Siekar X) derimod kun 4 Aar gl af Jern smukt udförte. Mæskemaskinen af Schwalbe. (?) Dandsemaskine af lutter Knive 3½" brede, meget fladt stillede; Omrörenene uden Tværpinde Men Armene som smaae 3 kantede Render (tegning), noget tilspidsede og lukkede i Enden og krummede fremad (tegning). Yderst paa deres Axe var et conisk Drev som satte en lille lodret Axe med smaae lodrett Knive, der naaede tæt ned til Bunden, i Bevægelse, godt nok men kræver megen Kraft. Bevægelsen fra neden: Det horizontale Hjul med böiede Arme (tegning) for at faae Plads til en Buk ovenover Lageret ?? for den horizontale Axe. Mæskepumpen en Centrifuge. Mæskekar og Siekar i samme Höide. I Siekar en Aufhackmaskine af deres Maskinmesters egen Konstruktion. Fra den lodrette Axe udgaaer en stærk Tverarm hvorpaa er fastskruet Böiler af Stænger paa Kant, som hver har 3 Plovjern, 3 kantede, 18 Centimeter brede foroven og 22 Cm lange. Afstanden mellem Plovjernene er c 25 Cm og Spidsen af det nederste er 2" fra Bunden. Spidserne om böiede ganske lidt fremad, iövrigt ere Plovene plane med en Hældning lidt fladere end 45 grader.- Paa den ene Side af (tegning) Axe har Tværarmen 4 Sæt Plove, paa den anden Side 5 Sæt.Maskinen sættes först i Gang, naar den förste Urt er næsten ganske aflöben. Jeg saae den blive sat i Gang hvilket öiensÿnligt krævede stor Kraft. Den coniske Frictionsskive som driver den, gled i Begÿndelsen og Maskinen gik flere Gange i Staae. Kjedelsmeden sagde at det var paa Grund af det daarlige Malt, hvoraf der brÿggedes Tÿndtöl "böhmisk Øl" til Arbeidsfolk. Ellers gik den meget lettere. NB Tverarmen sidder saa höit, at den ikke kan naae Mæsken. Ellers kunde den, efter Vogel, ikke gaae.

s. 3

Da Maskinen var kommen rigtig i Gang, arbeidede den godt og smuldrede Masken godt efter nogle faa Omgange. Derpaa sattes Spargeren (her som overalt kun med 2 Arme) i Gang og strax efter aabnedes Taphanerne, som havde været lukkede medens Mæskningen gik, Urten löb ikke strax klar, men det varede kun kort og man klarede ikke om.- Skulde jeg anvende dette Apparat, vilde jeg gjöre Plovene smallere.
I övrigt er hele Apparatet paa Waldschlösschen temmelig gammeldags, da Actionairene ikke vilde undvære Noget af Udbÿttet (14%) til Forbedringer. Kölleflagerne ere græsselige Svaleapparatet er som Prick's, men horizontale Batterier. Vandet drives af 2 Stk 4" Pumper ind i Apparatet fra Iiskassen som staaer paa Gulvet med Skillerum (tegning) der sættes paa ved 4 grader og Maximum er 7 grader R. En stor Svömmer i alle Karrene. Øllet stod smukt deri med rigeligt,let hvidt Skum til det Sidste. Urtens Stÿrke er 14 % Balling da omtrent alt Øllet fremsendes til andre Bÿer

Schwalbes Rense og Sortermaskine, arbeidede altfor langsomt, men godt. Han meente at Stein havde de bedste Apparater til dette Brug.-
Vogel havde ifjor eller forfjor ikke havt Iis og havde maattet sætte paa ved 8 R. Gjæringen blev hidsig og Øllet fladt. Saa fik han Iis fra Norge 30 Thaler pr Ton og brÿggede Øl, hvoraf han tilsatte 1 Deel Kröllertil 3 Dele af det flade paa Spaaner og Resultatet blev meget godt.
Archive Reference: FA 2-004-00001, kasse F 2.pdf