Back to the menu
1862-04-21
Language: Danish (Denmark)
Location: Rome
Date: 1862-04-21
Author: Jacobsen, Carl
Recipient: Jacobsen, Laura
Keywords: Travel letter; travel letters; Vatican; family life;
Comments: Travel letter from Rome with description of the coutyard in the Lateran and the painting of Martinus Rørbye. About a visit to the Sixtine Chapel.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; Vatikanet; familieliv;
Attachments: 1862-04-21 brev til Laura Jacobsen FA 2-021-00023.pdf
Kommentarer: Rejsebrev fra Rom med beskrivelse af Lateranets klostergård og Martinus Rørbyes billede. Om et besøg i det Sixtinske Kapel.
Transskribering:
d. 21 April
Kjære Moder!
Nu skal jeg give mig tid og skrive rigtig udmærket, saa at Du selv vil kunne læse det. Jeg haaber dog at det sidste Brev fra Florents har været læseligt.
_________
 
Jeg behøver neppe at fortælle Dig at jeg har det godt, det vilde desuden falde mig vanskeligt paa Dansk at beskrive Dig mit utrolige Velgaaende, hvis Du forstod Latin eller Italiensk vilde jeg maaske lettere i disse Sprog udtrykke det for dig.
_____________________
 
Vi leve her i stadig Solskin og udsvede derfor alle Tilværelsens Vandpartikler og beholde en stærk destilleret Resultat tilbage. Allerede i Florents kjöbte vi Theeroser og sætte dem i hele Bouquetter i Knaphullet og her i Rom have vi Blomster i alle Vasere.
Man lever her i Rom i en stadig sommer: jeg hörte saaledes af Carl Nielsen at Roserne blomstrede i Januar. At Træerne ere udsprungne fölger af sig selv og de staae i deres friske lyse grönne Löv Alme Egetræer o.s.v akkurat
s. 2
som ved St. Hansdag hjemme
Vi vare forleden dag ved Laterankirken hvor den lille Klostergaard er som Rørby har malet og som hænger i Mellemcabinettet. Jeg havde af hans Billede faaet et ikke klart Begreb derom. Söilerne der synes at være store mandstykke 6 til 7 Alen höie og vel skikkede til at bære Overbygningen - dette er ikke Tilfældet . 
Söilerne ere smaa og lette saa tykke som en kraftig Mandsarm og 2½ Alen höie. Bygningen kan altsaa ikke bæres af dem men hviler paa Buer i Muren der stötte sig til de större Piller.
Dette er vistnok ikke forstaaeligt for Dig og Du vil see det bedre i Baggrunden af Billedet hvor den ene Flöi af klostergangen er viist.
Hvordan det nu end er construeret saa synes den ovenoverværende Muurmasse at hvile paa disse spinkle Marmorsöiler og det Hele faaer derved et phantastisk men yderst tiltalende Udseende. Dogepaladset er stort og mægtigt og alvorligt, denne Gaard er lille, men yndig og venlig.
s. 3
I Söilerne er der indlagt det nydeligste Mosaik. Rörby har malet det noget kold, da vi traadte ind skinnede Solen varmt i det indesluttede Rum og Roserne som hele Gaarden er opfyldt af stod i den fuldeste Blomstring. Figentræer og andre sydlandske Væxter ragede op over Roserne og Jordbunden var bedækket med det yppigste Græs. Det var plantet efter en Plan, men ellers voxede Alt paa egen Haand og i malerisk Uorden. dette lille Sted er vistnok den yndigste Klostergaard i Verden og jeg tvivler om at Lindarejas Have eller Generalifes "vellystige" Verandaer ere skjönnere. Vi vare aldeles ene derinde og jeg tvivler om at vi vilde have lösrevet os fra denne lille Verden, hvis ikke et Selskab Englændere med deres Cicerone havde taget den i Besidddelse.
__________
 
Vi vare i Onsdags Eftermiddags i det Sixtinske Capel for at høre "Miserere". Det begyndte kl 4½ men Tilströmningen af Englændere er saa voldsom at man maa
s. 4
möde kl 2 (Klokken to!) og staa i Række paa Trappen og vente. Der stod man i en Klynge i 2 Timer og da der aabnedes stormede alle opad Trapperne. Soldaterne vilde nu holde lidt igjen men der opstod da en uhyre Brydekamp mellem Englænderne og Soldaterne og disse gave saa efter og lod Folk uhindret passere. der var nu et Væddelöb opad Trappen, 3 lange Trin i hvert Sæt. Jeg stod blandt de forreste og stormede op af alle Kræfter og ligeforan mig en Englænder. Men pludselig - o ve snubler han og falder og jeg, som er i fart og bogstavelig i Hælene paa ham, kan ikke slippe udenom, men faaer et Ben paa hver Side af ham og standses endelig paa Ryggen af ham. Der sad jeg! De andre stormede imidlertid forbi og da han begyndte at röre sig maatte jeg jo af ham og kravlede saa ud over Hovedet paa ham. Jeg sagde jo meget höfligt "Om Forladelse", men han lod ikke til at tage det fra den gemytlige Side. Dette hörer til mine kjæreste Erindringer.
Lev vel
Carolus
Archive Reference: FA 2-021-00023