Back to the menu
1874-10-17
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1874-10-17
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Heiberg, Johanne Luise
Keywords: Patronage; friendship; travel;
Comments: J. C. Jacobsen expresses his excitement about Mrs Heiberg has now come to Rome and warns her not to work too hard. He tells about the great importance of the city and the overwelming impression it always has made on him.
Transcription:
Emneord: Mæcenvirksomhed; rejser; venskab;
Attachments: 1874-10-17 fra JCJ til JLH i Rom.pdf
Kommentarer: J. C. Jacobsen udtrykker sin begejstring over af fru Heiberg nu er kommet til Rom og advarer hende om ikke at overanstrænge sig. Han fortæller om Roms betydning og det store indtryk byen altid har gjort på ham.
Transskribering:
 
D 17d October 1874.
 
Kjære Frue!
 
Det har længe været mit Ønske at skrive Dem til, men deels har jeg ikke kunnet faae Ro dertil for en Sÿndflod af Forretninger, som have været nærved at overvælde mig efter min Hjemkomst, deels har jeg ikke vidst hvorhen jeg skulde sende mit Brev. Nu ved jeg det. Endelig er De kommen til ”det evige Rom!”
Gid jeg nu kunde flÿve derhen og være Deres Förer rundt om i Oldtidens Levninger og i Middelalderens Mindesmærker!
Dog nei! Dermed vilde De neppe være tjent, thi jeg vilde i min jublende Glæde vistnok ikke være istand til at ramme, Maade men friste Dem til at anstrenge Dem over Evne. Dertil vil De maaske selv blive altfor tilböielig, naar De kommer til at fordÿbe dem i Roms uhÿre Rigdom af historiske Minder, af Kunst, Naturskjönheder og Folkeliv som man svælger i fra Morgen til Aften
s. 2
Men det er jo ikke alene den uendelige Mangfoldighed og det Forskjelligartede i de interessante Gjenstande for Betragtningen, man overalt möder, som uophörligt holde En i Aande, og som ikke lade En have Ro, för man har gjort et forelöbigt Bekjendtskab med dem alle; Rom's Ruiner, Monumenter og Kunstskatte lade sig ikke nöie med en flÿgtig Betragtning; de drive En med en uimodstaaelig Magt til at söge og hige efter en dÿbere Forstaaelse; om man end er nok saa lidt Historiker, Archæolog, Kunsthistoriker, saa bliver man det uvilkaarligt i Rom.
Der gives sikkert intet Sted, hvor hver Time af Ens Liv faaer saa rigt og varigt Indhold.
Det kan desværre neppe feile, at Rom's nÿe Stilling som en værdslig Regjerings Sæde og som Italiens Hovedstad maa virke noget forstyrrende paa Nÿdelsen af de gamle Minder, ligesom hele Livet i Rom vistnok ogsaa maa have tabt en Deel af den primitive, forældede Tilstand, hvori jeg saae det og som bidrog saa meget til at sætte En ind i det Forbigangne, idet
s. 3
man overalt fölte, at man her befandt sig udenfor den moderne Tid, hvis Briller det ikke faldt En ind at bruge.- Jeg kan ikke uden Sorg tænke paa, at man, som de siger, rÿdder hele Quarterer op og formodentlig istedetfor de gammelromerske, snavsede Gÿder med Skarnbunker paa Hjörnerne anlægger brede, pÿntelige Gader og Boulevarder à la Paris, men heldigviis kan dette Omdannelsesværk dog neppe være sÿnderlig fremskreden, saa at man kan undgaae at beröres deraf.- De vil maaskee i det förste Øieblik betragte det som Bizzararie at jeg foretrækker snavsede gader for ziirlige Boulevarder – i Rom – men De vil neppe være der ret længe för De er enig med mig. ”Det hörer nu engang med til det gamle Rom som jeg elsker”.
Vanskeligere er det at forsone sig med det gamle Rom's Boliger, hvis – Mangel paa Komfort (for at bruge det mildeste Udtrÿk) er altfor fölelig, men ogsaa denne ubehagelige Eiendommelighed finder man sig dog efterhaanden i med romersk Taalmod
s. 4
naar man, efter kort Tids Forløb, har forelsket sig i Rom, thi Gjenstanden for Ens Kjærlighed tilgiver man jo meget. Selv om De ikke skulde være saa heldig, at finde en bedre Bolig end den nuværende, nemlig med en friere Beliggenhed ved en Plads, hvor Romerfolket færdes, er jeg overbevist om at De snart vil glemme alle de mindre og nogle af de större Ubehageligheder ved Opholdet i Rom, naar De kun maa blive saa rask, at De kan færdes daglig ude og ret föle Dem hjemme i Rom. Naar De har betragtet Landskabet fra Monte Mario og nÿdt Udsigten fra Monte Pincio til St Pietro og seet Solnedgangen fra Kaiserpaldsernes Ruiner og betragtet Forum og Coliseum i Maaneskin, vil De sikkert föle og sige, ”her er godt at være”. At denne Fölelse vil forfriske deres Sind og stÿrke Deres Sundhed og fornÿe Deres Kræfter og at De derved vil sættes istand til i fulde Drag at nÿde hele den Poesie, som den evige Stad indeholder, er det tillidsfulde Haab, hvormed jeg bringer Dem min Hilsen.
Deres ærbödige og
hengivne J. C. Jacobsen
 
 
Archive Reference: Rigsarkivet